Be’ om, at I bliver
Jeg er jo ikke en af stemmeslugerne derude på Instagram med mine 2000+ følgere – og tak til hver af en jer også – og mine opslag omgås med forsigtighed, når jeg vover mig ud i et positivt skriv om sol. Så bliver der ekstra stille i likes. Men jeg kan simpelthen ikke få ind i min knold, at nogen kan tvivle på, at den der glødende kugle deroppe vil os andet end hudkræft og så måske D-vitamin. Og at solcreme er livets redning.
Hvordan har vi båret os ad med at være her før. Slægt følger som bekendt slægters gang, og nogen – for ikke at sige en hel del – har klaret turen uden solcreme. Faktisk helt frem til 80’erne. For så langt skal vi nok, før det sev ind, at hvis man vil stege i den, solen, så lever man livet farligt og må nok hellere smøre sig med UV-værn.
Ja for pokker!
De er tips HER om at bruge solcremen rigtigt, herunder smøre den på korrekt
Jeg kunne ikke finde på at fraråde at bruge solcreme og godt, at vi har fået den, men som flere modige læger og forskere efter ofte store studier vover at minde om, så kan det (solcremen) få nogen til tro, at så er de hudsikret i timevis i solen. Måske endda sol når den står højt på himlen midt på dagen eller endnu værre sol dernede midt på kloden, hvor UV-indeks er det dobbelte af her en højsommerdag.
Jeg har snart ikke hår på hovedet, for man må hive i et eller andet, når man triller på besøg hos forskellige instagramskrivere. Hvad er det, der sker? Er man noget særligt, hvis man vælger at være enten imod eller for sol og ikke objektivt og fornuftigt analyserende. For kan man være imod sol?
Er det nødvendigt enten at gå med solbriller konstant og være smurt i solcreme konstant? Eller skal man, som ekstremerne til den anden side anbefaler stirre med ubeskyttede øjne mod solen og advare mod solcreme? Vi udelader de unge, der tjekker UV-indeks og skolder sig bevidst. Forhåbentlig når de at indse, at de ikke er udødelige og stoppe i tide.
Alt sammen spolerer sund fonuft. Solen og dens lys igangsætter så mange livsvigtige processer i os. Melatonin er ikke bare noget med døgnrytme – selv om det i den grad er livsvigtig i sig selv. Melanin er ikke bare noget med at blive brun i solen selv om det også er vigtigt. Huden danner melanin i forbindelse med flere typer skader, der ikke har noget med sol at gøre. D-vitamin er ikke bare noget med knogler og i øvrigt kan vi ikke spise os til det, solen giver.
Foto fra mit instagramopslag i går
Listen er lang, og det er jo bemærkelsesværdigt, at mennesker, der i dag er gamle, har levet en stor del – måske hele – deres liv uden solcreme. Men måske med den indbyggede fornuft, der er nødvendig i så mange af livets sammenhænge, hvis vi vil leve i god behold.
HER nævner et par forskere det sunde i at nyde udendørs liv og ikke opbygge solskræk. Livet i sin bedste udgave er derude, vi skal være aktive i haver og på stier og veje. Og skal man være smurt TILSTRÆKKELIGT med solcreme fra morgen til aften og året rundt, som nogle anbefaler og hævder selv at gøre, så bliver det godt nok dyrt. Og fremviser man brun hud, der ikke er genetisk og som ikke er selvbruner, så indikerer det jo faktisk, at man ikke var smurt tilstrækkeligt.
Så måske er det et rigtig godt råd det med bomuldsskjorten, skygge og solhat. Og så solcreme på hud, der får sol. Og måske bare i de timer og den del af året, hvor solen står i en vinkel her nordpå, hvor strålerne har kapacitet til at skade. Og nej UVA-strålerne bliver ikke stående over hovedet på os, når UVB står vinterskråt i kort tid af døgnet. Jeg smiler lidt, når jeg tænker på, at for få år siden sagde flere hudlæger, at de brugte solcreme fra marts til oktober. Det står for min regning, når jeg nu skriver, at måske tør de ikke sige det mere, for nu lyder det fra alle sider….solcreme fra morgen til aften altid!
Der er et eller andet i, at der hvor den farlige modermærkekræft kommer det er på hud der er pakket ind det meste af året på disse breddegrader, mens ansigtet især får den type hudkræft, der kommer med fyldt soltaxameter, altså typisk med alderen. Når alderen her rykker nedad så kunne man – jeg siger bare ‘kunne’ – forestille sig, at det skyldes en mindre tilvænnet hud. De gamle var meget mere udendørs, og i mange andre af livets forhold anbefaler man gradvis opbygning af modstadsdygtighed, af forsvarsevne, af kapacitet….for eksempel muskelstyrke og lungekapacitet, kulderesistens osv.
I 70’erne I Norge, smurte jeg/man sig med kopattesalve om sommeren, for at blive brun. I 80’erne var det Kretas Stande med olivenolie tilsat citronsaft på kroppen. Dagen lang op og ud af havet i tusind dyp, hvor vandet prellede af hudens olierede lag. Huden var ung og blød og silkeglat, dengang, og det var IN at være brun. Året rundt. Var også omkring solariet 🥴 men kunne ikke holde lugten ud ! Nok mit held.
Jeg er så taknemlig for, at mine skader indtil nu “ kun” er pigment kaos og et par enkelte fjernelse af “pletter”. For jeg har virkelig været slem. Så jeg holder øje, for selvom min omgang med solen er blevet helt anderledes, så er jeg et decideret udemenneske. Ansigt og hænder får lys og luft timevis af dagen, omend smurt i faktor 50. Self’ . Også når jeg stadig nyder solen på Kretas stande tidlig morgen eller sen eftermiddag.
De skader der eventuelt stadig vil dukke op, er jo lavet for årtier siden, så jeg er ikke så solforskrækket i hverdagen. Jeg går ikke med solcreme året rundt. Holder vinterfri.
Jeg er så glad for alt den fornuft du skriver med, Lise. Det har lært mig så meget gennem årene. Og ikke kun om sol 😍👌 men det fylder selvfølgelig meget lige for tiden, fordi sommeren er over os.
Tak for dig, Lise ❤️
Jeg er som dig tilhænger af de skønne hvide bomuldsskjorten
😊karin
Karin Winther: SMIL <3 Har aldrig gjort det, men jeg husker udmærket kopattesalvens berømmelse. Og (sol)olie, som jeg heller ikke praktiserede. Jeg har da virkelig været bagud på trends dengang. Og på rejser til syden. Og på solarie. Men jeg husker noget hjemmehøjfjeldssol.
Noget UV er der jo røget på ud over kulbuelyset, for jeg er mere end rigeligt beplettet. Men som dig dyrker jeg ufortrødent udelivet og vil gøre det så længe livet under mig det.
LIGE NU ER MIN TAKNEMLIGHED MEGET, MEGET STOR – tusind tak kæreste Karin for dine rosende og søde ord, det føles som sol til sjælen, og jeg suger dem til mig. I den grad tak for dig <3
Min taknemmelighed er også meget meget stor, hver dag, ☺️ og jeg soler hjertens gerne din sjæl ❤️❤️
Karin
Karin WInther: Karin, du er fantastisk og jeg vil have rigtige smily’er med røde hjerter – du må nøjes med et digitalt kram og dem her <3 <3 <3
Det var dog befriende læsning ♥️
Pernille Rahbek: Og det var dog en dejlig kommentar, som betyder meget for mig <3
Kære Lise.
Dejligt befriende at læse dine skriv. Og jeg er så enig med dig. Jeg bruger ikke solcreme om vinteren.
Nyd solen med måde. Og som du skriver har tidligere generationer klaret det fint.
Marianne: Kære Marianne, virkelig dejligt også at læse din kommentar og en fornuftens stemme. Vi skal bruge solcreme, når det er nødvendigt, og så ellers bruge ingredienspladsen (; på huden til mere nødvendige ting, når der ikke er stærkt brug for UV-forsvar….som om vinteren og indendøre.
Tak kære Lise 🌹
Tak for dine modige og kloge skriv 🤗
Noget der gjorde mig ekstra opmærksom på solens fortræffeligheder er den kendsgerning at jo, sol danner D-vita, men har man ikke kolesterol nok i kroppen bliver der åbenbart ikke dannet nok D-vita!
Så formlen er: kolesterol + sol = D-vitamin.
(Jeg vil ikke tage stilling til om alle mennesker har brug for kolesterolsænkende medicin, det er en snak man må tage med sin læge…)
Jeg havde et alvorligt uheld for snart et år siden, og døjer stadig med virkningerne efter det (fik et 5 meter højt træ ned over mig, med en voldsom hjernerystelse og mishandlet rygrad i tilgift, men jeg overlevede 💪🏼) og jeg har søgt højt og lavt efter hjælp.
Noget der hjælper er rødt lys!
Og nu håber jeg ikke der er nogle der dratter ned af sofaen/lænestolen, men jeg har altså fundet en type solarie med rødt lys.
Ja jeg bliver dejlig brun, men min hud er blød og lækker og ikke spor tør, og har altså før i tiden taget en del solarie, hvor min hud tørrede voldsomt ud, men dette røde lys er så blidt og den røde frekvens lindrer virkelig meget på mine ømme dele 😊
Har taget det jævnt fordelt det seneste år.
Og nej, bruger ikke solcreme….
Tager det ca i gennemsnit en gang om ugen. Og ja, jeg bliver ved ☺️😉
God sommer og husk at nyde det dejlige liv mens vi har det 🙏🏼🫶🏼
Knus Karin
Karin VS: TAK kæreste Karin, det er jo ord, som enhver skriversjæl slubrer i sig <3 Og hvor er det godt, at du uddyber noget af det meget, der knytter sig alene til D-vitamin. Og sådan er det jo med alt i os.
Og du oplever sandelig for alvor en krop, der er i krise. Hjælp, hvor skrækkeligt - jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan det er at få et stort træ ned over sig. Og heller ikke, hvor svært det helt sikkert er at råbe nogen op, der går ind i alle komplikationerne. Godt du selv er en klog kvinde, der har taget fornuftige beslutninger.
Og jeg tror ikke, at der er nogen her, der dratter ned af sofaen (; over at vælge en behandling, der lindrer. Jeg husker i gamle dage, at vi havde en rød varmelampe netop til at bruge, når man havde ondt i musklerne. Det var så ikke en med bruningseffekt, men rødt lys er jo meget anerkendt i dag for sin helende virkning. Jeg kender en med sklerose, som i flere år har gået til rødlysbehandling. Fortsæt du med det, der hjælper <3
Knus lise
Nåå jeg læser jo altid dig /❤️❤️men har læst med i mange år og tidens trend flytter sig meget så bliv bare ved du oplysninger da mange ting knus smiler lidt da niddel var et must undskyld sikker stavet forkert og over rense😳
Anita Christensen: Åååh, du er bare <3 og også sød at kommentere ofte. Jeg føler stor taknemlighed og daglig glæde over vores lille skønne samfund her, hvor nogle af jer har været med fra starten. STORT knus og tak