Har vi mistet tilliden til os selv og det, vi er en del af?

Lad os se på nogle eksempler

I går gik der lidt vris i mig på Instagram, hvor jeg skrivespekulerede over tidens unuancerede fokus på evidens. Ikke mindst i det kosmetiske univers, hvor der er trængsel i budskaber om dette og hint, som man skal smøregøre, fordi det har evidens – modsat alt det, man ikke (men de andre?) vælger at skrive om, forstås.

Jeg kontrollerer ikke påstandene, men jeg ved til gengæld af erfaring, at der er langt mellem evidensstudier inden for kosmetik generelt – herunder ingredienser og deres brug i hudpleje. Og såmænd hud i den forbindelse, fordi det er så nyt.

Men det er blevet et spændende område de senere år, hvilket jo ikke betyder, at alt hvad læger og forskere erfarer det straks bliver et evidensbaseret studie. Men derfor kan der jo godt være sandsynlighed for effekt og gode erfaringer, som andre måske kan have nytte og gavn af.

Udgangspunktet for mit opslag i går er inspireret af et billede af planten nøgen jomfru, som jeg satte på. Giftig er den som bare pokker advares der. Jeg har ikke kontrolleret, om det er bekræftet af noget evidensbaseret studie, men bag advarslen ligger jo nok noget erfaring.

Det gælder formentlig også på den positive side i forhold til planter og hvad de kan gøre for vores generelle sundhed og for ve og vel, når vi er syge eller skadede. Dyrene ved det og engang havde vi tillid til både deres og egne erfaringer. Det, vi i dag kun omtaler som krydderurter, var engang lægeurter og groede udenfor døren, så de var ved hånden.

Og i øvrigt var naturen jo også en god del rigere på planter – gode som giftige. Vi har bare mistet fornemmelsen for den logik og sunde fornuft, vi nødvendigvis måtte betjene os af før evidensens tid.

Det får mig så til igen at tænke på min Bobby-hund, der var så syg af kræft, der blev opdaget så sent, at behandling var udelukket. Men dyrlægen arbejdede også med homøopati og foreslog, at vi prøvede om det kunne lindre og give ham – og helt egoistisk mig – en sidste god tid. Og det gjorde det helt tydeligt. Han igen spiste og ville gå tur og blev i nogle måneder næsten sit gamle jeg.

Foto: I får lige igen billedet af mig og min dengang unge friske irske ven (Bobby var en irsk terrier og var før Nikko i rækkefølgen af vovsevenner i mit liv

Eftersom hunde ikke ved noget om placebo, og han bare fik dråberne i sit sædvanlige vand, så må der jo være noget om det.

Dels er der da en del nedskrevet og en del praktisk erfaring med homøopatisk behandling i lande, som vi plejer at sammenligne os med. Og somme tider kan man blive klogere baglæns. Som med tidens ny-fokus på homøostase herunder at lidt skidt er godt og vil aktivere kroppens selvhelbredende talenter.

Så måske kan en stærkt fortyndet udgave af et stof, der i fuld dosering ville gøre os syge, også aktivere selvhelbredende talenter. Et eksempel fra medicinen er kinin, der i terapeutiske doser er et effektivt middel imod malarie og feber men i for store doser giver alle symptomer på feber og fører til forgiftning.

What the Bleep Do We Know – naturen – og også den i os – kan nogle ting, som vi ikke nødvendigvis forstår eller kan forklare. Men måske en dag.

Og skulle det være ren placeboeffekt, som medicin jo også nyder godt af, så har den Harvard-uddannede læge Andrew Weil følgende kommentar: ”…even if it merely evokes a placebo response. If that response does indeed heal then it has great value – in other words, rather than discounting the placebo response, physicians should exploit it as a safe, effective way to treat disease.” Dr. Weil har grundlagt Center for Integrative Medicine, og også derfor er jeg vild med Weil, for vi har brug for læger, der tænker ud af pilleæskerne.

Og for nylig læste jeg, at man faktisk ER begyndt at interessere sig for placebo i behandlingsøjemed. Og jeg gætter på, at jeg ikke er den eneste, der har oplevet Vogels solhat-dråber stoppe noget snue, der truede. Jeg skriver lidt om definitionen på homøopati HER.

Og i morgen kan I gode misunde mig, for jeg skal møde en mangeårig ven til den traditionelle æggekage på Peter Liep. Vejret har bare at arte sig og gøre den store Dyrehave endnu smukkere. Og I ønskes en dejlig dag både i nutid og i morgen ♥