Jeg finder kommentaren arrogant!
Egentlig ville jeg have skrevet om nogle bedre valg til øjenpleje end vaselinen, men som det nu er med mig, så blev jeg trigget af en kommentar, hvor en læge kort og godt erklærer homøopati for gøgl og mener, at yderligere forskning svarer til at forske i tandfeers adfærd. Kommentaren er i mine øjne utrolig arrogant og mistænkeliggørende.
Der er, som du kan læse HER (håber jeg), tale om en ph.d. stilling hos Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, og kommentarskrivende overlæge mener, at da stillingen er delfinancieret af det firma, der producerer præparatet, så vil sidstnævnte få væsentlig indflydelse på, hvad den ph.d.-studerende lærer om homøopati.
Unægtelig ikke noget storslået foto, men her har jeg i midten lagt nogle bøger fra det hjemlige bibliotek, hvor homøopati omtales. I baggrunden ligger gamle medicinske håndbøger herunder ‘Mikrobejægerne’ af den amerikanske bakteriolog Paul de Kruif, og den er i sandhed spændende som en kriminalroman, som der står i omtalen HER. Desuden ligger der tre eksempler på nye bøger, der i min kringlede hjerne er eksempler på, at naturen lige fra den ude i rummet til den indeni os viser os, at der er ting, der ikke passer med at afvise det, vi ikke lige forstår eller kan forklare.
Men dels kan medicinsk forskning jo ikke sige sig helt fri for sponsorering. Og dels er der da en del nedskrevet og en del praktisk erfaring med homøopatisk behandling i lande, som vi plejer at sammenligne os med. Og somme tider kan man blive klogere baglæns. Som med tidens ny-fokus på homøostase herunder at lidt skidt er godt – vinterbadning for eksempel – og vil aktivere kroppens selvhelbredende talenter. What the Bleep Do We Know – naturen – og også den i os – kan nogle ting, som vi ikke nødvendigvis forstår eller kan forklare.
Og her indsætter jeg tidligere skriv om homøopati….
FAQ om homøopati og den lovede historie kan du læse her.
Faq er måske at love for meget, for principperne i homøopati diskuteres stadig snart 200 år efter, at den tyske læge Samuel Hahnemann udviklede dem. Homøopati er baseret på lighedsprincippet, som faktisk blev formuleret af Hippokrates allerede 400 år fK og altså er et gammelt princip i lægevidenskabens historie.
Det går ud på at behandle sygdom med et middel, der har lignende egenskaber som sygdommen, modsat almindelig lægevidenskab “allopati”, der bekæmper sygdomme med midler, der modvirker symptomerne og altså har modsatte egenskaber. Et eksempel er kinin, der i terapeutiske doser er et effektivt middel imod malarie og feber men i for store doser giver alle symptomer på feber og fører til forgiftning.
Det centrale princip i homøopatien er således princippet om minimal dosis, som kaldes potenseringsprincippet, fordi præparatet ved hver fortynding gennemrystes. Faktisk fortyndes det så meget, at der kun er meget ringe eller slet ikke spor af det oprindelige stof i homøopatisk medicin.
Der er således ikke tale om en opløsning i kemisk forstand men en “fysisk forandring i opløsningsmidlet”. Og det er forstås ikke til at forstå. Den bedste forklaring, jeg har læst går ud på, at vi skal forstå virkningen af homøopati i lyset af moderne informationsteori, at et billede eller et informationsmønster kan overføres fra et medium til et andet, uden at miste sin informationsværdi.
I får lige billedet af Bobby og mig igen ♥
Og så til historien: Jeg havde for flere år siden en hund, en irsk terrier, som fik kræft i testiklerne, og det blev desværre ikke opdaget af hverken mig eller dyrlæge før det var for sent og kræften havde spredt sig. Det var tydligt, hvilken vej det gik, men jeg havde egoistisk svært ved at slippe min vovse, som havde det skidt, han ville ikke rigtig spise og var for træt til at gå tur.
Dyrlægen arbejdede også med homøopati, og vi blev enige om at prøve det på Bobby, som hunden hed. Nu er vi mennesker som bekendt påvirkelige af håb og forventninger, det, der kaldes placeboeffekt, men det er en hund ikke. Her bliver historien til et lille mirakel, for Bobby begyndte at spise og igen have glæde ved vores ture i skoven. Jeg fik et par måneder, hvor jeg med god samvittighed over for min hund, kunne vænne mig til det tidspunkt, hvor han skulle have det endegyldige stik. Og jeg fik enorm respekt for homøopati.
Og hvis det er placeboeffekt, så er det i realiteten selvhelbredende kræfter, som også medicin nyder godt af. Andrew Weil, der som Harvard uddannet læge ikke frasiger vestlig medicin men har stiftet Center for Integrative Medicine for at åbne vores øjne for andre behandlingsmuligheder, siger om homøopati: “…even if it merely evokes a placebo response. If that response does indeed heal then it has great value – in other words, rather than discounting the placebo response, physicians should exploit it as a safe, effective way to treat disease.” Læs mere Weil-information HER og har du tid, så se/lyt lige videoen. Jeg ER vild med Weil ♥ vi har brug for læger, der tænker ud af pilleæskerne.
Jeg kan godt forstå du savner din vovse, man kan ligefrem se, hvor nært knyttet, I er til hinanden❤jeg har i flere år benyttet mig af alternative behandler, med god virkning. Pt læser jeg stakkevis bøger omkring antiinflammatorisk kost, sindsygt spændende, og vil bruge dit udtryk lige så spændende som en god krimi som jeg også læser😉 mvh Rikke Jørgensen
Rikke Jørgensen: Ja, det var vi, Bobby og jeg. Jeg har det med at blive nær med mine vovser <3
Det er jo tåbeligt af læger at blive ved med at afvise effekt af alternative behandlinger. Som Pernille skriver, så er akupunktur i kategori ortodoks behandling i Kina efter tusindvis af års erfaring, mens det stadigvæk omgærdes med mistro herhjemme af mange læger.
Prøv at google på drweil.com - han er jo om nogen foregangsmand og ekspert på antiinflammatorisk kost. Og ja, Rikke det er dæleme så spændende at udvide sin horisont og blive klogere - spændende som en god krime, som jeg også læser. <3 lise
Er så glad for dette indlæg Lise. Dit eksempel med Bobby (han er SÅ nuser!) synes jeg viser med alt tydelighed at det er muligt at gå andre veje. Det ville da også alt lige være temmelig arrogant andet! Pudsigt at tænke på, at eks. akupunktur som i vores del af verden benævnes alternativ behandlig, i Kina anses som ortodoks behandling. Har en veninde som i Tyskland uddannede sig som heilpraktiker og bl.a. brugte homøopati i sine behandlinger med stor effekt.
Udtræk fra rød solhat er en mikstur jeg har anvendt i årtier. Når en forkølelse viser sig, er en kur med Echinaforce et mirakelmiddel. Ved godt dette præparat ikke er potientieret til kun at indeholde “svingninger” fra det oprindelige produkt, men fortyndet i vand som jeg tager det, er det vel at betragte som homøopati?
Fantastisk alle de bøger du har. Jeg susede straks hen til reolen, og fandt flere i din kategori. I sandhed en blog-dag ned ad memory lane! Tak for den tur! 🥰
Pernille S: Hvis du har tid, så prøv at læse @rosakirstinekorsbek ‘s kommentar under teksten på Instagram, det er endnu mere overbevisende end Bobby.
Ja, Tyskland er netop et af de lande, hvor man har arbejdet seriøst med homøopati. Og Kina og akupunktur…..det er jo sindsygt, at det stadig omgærdes med mistro herhjemme.
Jeg sad og tænkte på Vogel’s Echinaforce, da jeg skrev og ledte og ledte i mit produktarkiv, om jeg ikke havde gemt en flaske, som jeg kunne fotografere, men det havde jeg så ikke. Men jeg må købe, for jeg plejer at have den i huset sammen med mine Urtepensil. I øvrigt kom jeg også til at tænke på Bach’s blomsterremedier, som jeg tror, at mange vil skrive under på har hjulpet dem.
Skønt, at du susede i reolen, jeg kan tænke mig, at du også har pænt mange bøger. Du sidder nok og smiler nu efter at have været ad memory lane. Det er fantastisk at kunne google alting i dag, men der er noget særligt ved bøger. God aften kære <3