Jeg gætter på, at de fleste af os først nu går seriøst i gavemode, så jeg vil vise dig nogle af mine favoritter, som inspiration til adventsgave, værtindegave eller måske skal de lægges under nogens juletræ. Dit måske. Lad os starte i det superfeminine pink/lyserøde univers. Overdådigt illustreret af Victor & Rolf.
Jurlique lavendel og rose, økologi med ”spirit” i bedste biodynamiske udgave, dyrket derude i den australske varme på egne farme. Det bliver ikke meget bedre. Både æteriske olier fra lavendel og rose virker dulmende og genopbyggende på huden – og sindet!
RETTELSE!!! Desværre er lavender-sættet ikke i handelen men Rose Essentials med Hand Cream (125 ml) og Love Balm (15 ml) er til 350 kr. (værdi 425 kr.). Og så er der mange andre fine gaveæsker, bl.a. med den nye Herbal Recovery Advanced Serum.
Rodial Glam Balm Lip, den nye serie med superfood og plantestamceller til den mest sarte hud. Et vintermust, der reparerer og holder på fugten med hybenolie, sheasmør og rosenvoks. Den er læbeluxe. 145 kr. (værdi 195 kr.).
Slip rynkehysteriet guidet af Anette Kristine Poulsen helt ned i ingrediens-detaljen – dem, du skal gå efter og dem, du måske bør undgå. En utrolig velskrevet og velresearchet skønhedsbog, og med et omslag så nusselækkert som den hud Anette guider dig til i et fantastisk sprog. Pris 200 kr. Og når du vil have mere af Anette’s kloge ord, så finder du hende på beautypace.dk og jævnligt på morgenTV.
Kurbadet by Ilse Jacobsen besøgte jeg med to veninder i forrige uge. Jeg var i hvert fald på en lyserød sky de to timer, vi trissede rundt i hvid frotté – og ikke mindst, da jeg fik fodmassage. Ahhh! Vi havde spa”billet” og kunne dermed nyde dampbad, sauna, relax området med opvarmede stole, behandlingsbassin og det fantastiske 34 grader varme udendørs bassin. Lækre frokostretter har de også og suveræn god kaffe. Du kan købe gavekort her.
Clinique Chubby Stick two ton tomato er min yndlings læbestift, og jeg er i det hele taget vild med buttede blyanter både til læber og øjne, fordi det er så nemt – og sjovt! Her i de sødeste minier til 210 kr. for alle tre.
Murad er ikke bare erfaren hudlæge og manden bag suveræne hudplejeprodukter, han er også en klog mand, som jeg mødte tidligere på året. Alle hans serier fås lige nu som gavesæt – og de er også for mænd, vil jeg lige sige. På foto er det Pore Reform Perfect Balance Set med 50 ml renseskum og 50 ml Balancing Moisturizer til 440 kr.
Neo Stem har jeg netop selv fået af en, der syntes, jeg fortjente – eller trængte (-: Jeg begyndte min test i går aftes og vender tilbage med min oplevelse af effekten af denne anti-ageing revolution. Formlen er nemlig baseret på genetisk forskning i den frygtelige sygdom Progeria, der ælder børn i speedtempo. De aktive ingredienser, man anvender i behandlingen for at dæmpe produktionen af et protein, der accelererer ældning , er basis i disse produkter, der har vakt opsigt i hele verden.Gaveæsken med 30 ml serum og 20 ml øjencreme koster 895 kr. (værdi 1.070 kr.).
Viva la Juicy og viva humor og dejlig duft. Jeg er et let offer for Juicy Couture – de charmerende flakoner og fine dufte. Denne med mandarin, vilde bær, gardenia og ambra, som er et rigtig dejligt mix. Og hvem vil ikke elske at få den beautyboks. Hele herligheden inklusive 50 ml Eau de Parfum og 125 ml bodylotion koster 550 kr. (værdi 740 kr.).
Clarisonic nu i lyserød – måske gaven til ham med et glimt i øjet. Mænd elsker teknik og hvis man ikke må farve-kønsdiskriminere børn, så gælder det vel også voksne. Jeg har en i hvid, så den kommer nok ikke på min ønskeseddel, men den giver alle tiders rens og hudvelvære….læs mere her.
Ralph Lauren er bare indbegrebet af ”univers”, og jeg er vild med hans stil både i tøj, bolig og design i det hele taget. Hvis ikke den pink Big Pony behager din næse eller passer gavemodtageren, så snus endelig til de andre også (gul, blå, purple). Der er risiko for, at den viste gaveæske er udsolgt, men så findes den med 30 ml Eau de Toilette og 50 ml bodylotion til 300 kr. har jeg tjekket.
Vi slutter som vi begyndte med Viktor & Rolf, det hollandske designerpar, der ligner et par mad men reklamefyre og laver det vildeste tøj. Jeg så en udstilling i Paris på et tidspunkt, det var fantastisk. Det er Flowerbomb også. Her er vi ved en duft, hvor jeg vil sige, at det er fuldstændig ligegyldigt, om man kan lide indholdet, man må bare eje en Flowerbomb. Men i øvrigt er det en storslået blomsterduft – selvfølgelig med et underfundigt twist. Gaveæsken med 60 ml Eau de Parfum, 50 ml showergel og 50 ml bodylotion koster 725 kr.
Hej Karolina,
Tak for din kommentar/spørgsmål! Den slags er rigtig svært at svare på, når man ikke kan se den, der spørger. Men ud fra din alder og de “alderstegn”, du beskriver, vil mit svar lyde, at du godt kan vente lidt med Neo Stem. Man sætter ikke så meget alder på produkter mere, fordi “hudtilstand” er det, der afgør behovet for pleje. I det materiale, jeg har på serien, anføres en dobbelt-blind undersøgelse, hvor testpersonerne var fra 51 år og opefter. Så det bekræfter jo, hvad jeg mener. Lige nu lyder det som om din hud har brug for fugt – gerne med nogle dråber hybenkerneolie i, eller læg olien først og cremen over. Vælg en creme til årstiden og kig efter “riche” “nourishing” “dry/extra dry skin”, så din hud også får det fedtstof, der skal holde fugten inde. Det er ikke så længe siden, jeg gav en opskrift på effektiv fugtforsegling (kildevandsspray/serum/fugtcreme/olie).
Hej Lise,
har et spørgsmål ang. Neo Stem.
Jeg er netop fyldt 34 år – er det for tidligt til denne serie? Har nemlig overvejet at købe serummet, men kan ikke finde noget som helst info vedr. den anbefalede ”minimum” alder og vil helst ikke købe noget, der er for aktivt. Har ikke rigtig nogen rynker endnu kun nogle enkelte ”tørhedslinjer” under øjnene, til gengæld lidt mere synlige linjer på panden – ja, lidt for synlige i den alder!