Overskriftens ordlyd har ligget i munden på utallige af de redaktører, der har krydset min vej (eller omvendt). Den gik på min hang til at fortælle og forklare. Som jeg har fortalt. Når jeg nu gør det igen, så er det fordi, I modbeviser det. Og det samme kan man sige om læserne af mange andre skønhedsblogs. Dermed er der mange tusinde, der læser langt om skønhed. Så mange, at jeg godt kunne forestille mig et par magasiner være ’oplags’misundelige.
I dag, hvor vi taler om vækstfaktorer, stamceller, peptider og andre creme-teknikaliteter, tror jeg, rigtig mange ville påskønne at blive guidet. At få forklaret! Det er jo ironisk, at en erhvervsavis som Børsen, hvor dygtige Anette fører den skønne pen – lige som hun gør det i tale på TV2godmorgen – uddyber mere end de blade, som kvinder køber for at læse om sig selv.
Det er blot et tankeeksperiment, men forestil jer, at madstof blev behandlet på samme måde. Overskrift, billeder med billedtekst og så kunne man ellers selv finde ud af resten. Nej, jeg ved det, man kan ikke helt sammenligne….for der følger jo forklaring med en creme både i butikken og i pakken, men alligevel. Ugeblade ynder at foregive en slags venindeforhold til deres læsere….og det er vel ikke sådan, man spiser sin veninde af.
Ugeblade og magasiner har været en del af mit arbejdsliv i rigtig mange år, og selv om jeg ikke holder nogle blade fast længere, så vokser jeg aldrig fra print. Jeg kan lide at sidde med et blad – og en bog. Men de mangler en ting, bladene, som jeg tror er en stor del af den popularitet, som blogs nyder. Blogs har kommentarer. En blogmutter behøver ikke lave læserundersøgelser, hun får promte tilbagemelding. Lige som kommentarfelter er en guldgrube af gode råd, der deles.
I forbindelsen med byoh i går, skriver Helene således, at hun drikker den med soyamælk som en latte. Lyder godt for en Matcha-begynder – og jep, det er jeg – for det kan godt være en bitter drik. Men så må den jo være god for leveren lige som rucola og artiskokker, som Christina sjovt nok er vild med. Af de fem ’smage’ sødt, surt, salt, bittert og umami er bitter nemlig den, der frastøder flest. Mens den søde smag kan skabe afhængighed i lighed med sprut og narkotika. Det er nok klogt også her at vælge lidt af det hele og ikke for meget af noget!
Men Christina minder også om det, jeg glemte…..byoh har tilbud i resten af juli måned, hvor man kan spare 300 kr. på 100 g af den sunde grønne Matcha. Der er også et fint startersæt med skål, måleske, piskeris og te-pulver selvfølgelig for 449 kr. Et gavekort på 100 kr. har de også, fin og anderledes gave til en veninde! Og så har de simpelt hen Byoh Matcha chokolade….20 ’bob’, det er da en billig/lækker måde at lære sig Matcha!
Af alle formaningerne i går tror jeg, at det med balancen mellem at nå alt og lave intet er den sværeste for mange. I virkeligheden kan man jo bare sætte sig og glo ud i luften, trække vejret dybt og blive sløvt betragtende for en stund. Når man ikke har gang i noget, så bliver man opmærksom på sine sanser….synger solsorten måske, ler barnet, dufter der ikke af roser, er græsset ikke grønt/havet blåt/byens tage røde….. En solnedgang er den perfekte scene. Naturen har lagt i os at gå ned i omdrejninger, når solen sænker sig og mørket kommer. Når man først har smagt velsignelsen ved at være i nuet og lave intet, så kan man ikke undvære det og kan spare pengene til mindfulde kurser.
PS: Jeg pileflettede faktisk engang, var ret vild med det og blev nogen lunde god til det. Jeg elskede duften af pil og de gentagne bevægelser rundt og rundt var så tilpas ukrævende for hjernen, så tankerne kunne flyde. Faktisk kom jeg somme tider i en nærmest meditativ tilstand. Og nu har jeg kurve allevegne (;
Og NU tror jeg, jeg har plaget jer med nok ord for i dag. Næste indlæg må være noget smukt at kigge på. I promise!
Anneka skriver
Hi hi “Folk” …ja hvem er de? (Oftest den laveste fællesnævner) Det samme med “man” hvem er “man”? Kender ham ikke! 😉
Men så kan det jo være dine læsere er lidt nørdede og specielle! 😉 🙂 Du har jo virkelig fat i noget og med masser af “substans” hvad jeg godt kan savne iøvrigt i vores medietid!!
Jeg har sådan et piskeris. Købt med en Matcha te engang. Men jeg tænkte at præcist sådan måtte tørret ensilage smage :/ men må prøve et nyt mærke hvis det er så sundt.
Jeg har lige slugt Helle Helles nyeste bog “Hvis det er” Jeg vil næsten påstå man får skærpet sanserne af at læse hende, for hendes beskrivelser er skåret helt ind til benet i skarp enkelhed og smukt nærvær.
Kh Anneka
Lise skriver
Anneka: Sjovt med det ‘man’, jeg har lagt mærke til, at ‘man’ ofte siger det, når det rent faktisk bliver personligt. Lægger en afstand….I not know, men det er jo pudsigt.
Jeg nørder løs, fordi jeg kan, jeg betaler selv for at skrive ((; og er heldig at have læsere, der nørder med i kommentarfeltet.
Ensilage….jeg forstår lige, hvad du mener (; Måske er Helene’s latte-udgave den, der får det til at glide ned.
Jeg har ikke læst ‘Hvis det er’, men jeg er helt enig i, at læsning af visse bøger, hvor forfatteren kan beskrive, så man bliver opslugt, det i den grad er nærvær….selv om man er i en anden verden!
Anneka skriver
Ja akkurat 🙂 og så ved man aldrig heeelt hvem der bliver snakket om og så har man ikke sagt for meget og kan altid sige: ..Det har jeg aldrig sagt! 😉
Ja hi hi. Helt tilstede, men i en helt anden verden. Lidt et paradoks!
HeLene skriver
Jeg gider bestemt læse! Og faktisk læser jeg nu om dage om skønhed på blogs og om mode i blade. Om end jeg tror jeg begynder at læse om mode på blogs også snart.
Lidt kort om tid idag, men jeg skal bestemt ind og købe mere matcha på din link, jeg plejer at købe clearsprings på magasin mad og vin, det er den økologiske i en sølvpåse. God at starte på.
Og som sagt min matcha latte med soyamælk eller hjemmelavet mandelmælk har blevet mit nye narko (har drukket matcha siden nytår, og som latte i et par uger og jeg gør det også til en ritual at ikke gøre noget andet mens jeg langsomt drikker den, det er da et skridt på vejen, ik?). Det øger også forbrændningen =)
Haster videre, som altid med et smil på læben når jeg forlader denne blog, til næste gang! Vi ses!
Lise skriver
Helene: Flere gode tips til matcha-begyndere, tak! Og det er jo tæt på at være et helt lille te-ritual, du holder dig. Der er noget langsomhed over te, som kaffe ikke har – selv om den laves efter alle kunstens regler.
Jeg kan godt forstå, du ser mode i blade, det er skønt at bladre glittet papir og se smukke fotos. Men også her synes jeg godt, at man kunne skrive lidt mere end billedtekster. Lotte Freddie gjorde det i Børsen…..fortalte anekdoter, gjorde folk klogere. Rigtig øv, at hun faldt for aldersgrænsen.
Smil tilbage og god aften!
Carina C skriver
Jeg har aldrig før lært så meget om skønhedsplejen’s “jungle” og alle dens begreber og indgredienser, som efter jeg begyndte at læse BeautyBlog! ? Jeg bliver holdt a’jour om de nye tiltag og produkter på markedet, får en forståelig forklaring om årsager og sammenhænge, jeg meget nødigt vil undvære, og så kan jeg endda stille størgsmål, og få gode og super kompetente svar. Hvilket mode el. skønhedsblad kan tilbyde mig noget lignende, ( – selvom de koster ca. 50 kr)?
Jeg håber, du bliver ved med at fortælle og forklare! Jeg vil i hvert fald meget gerne læse det, – det giver jo en langt bedre forståelse om årsager, sammenhænge etc.( – med hudforbedringer til følge) .? Bliv endelig ved med af fortælle og forklare, for selvom jeg gerne vil vide “det hele”, påskønner jeg blive guidet gennem “junglen”af en professionel, – især når der ikke skal sælges noget, og det er så gode og kompetente indlæg og svar som på BeautyBlog.! ?
Lise skriver
Carina: Åh, kære Carina….hvad skal jeg sige, hvad KAN jeg sige andet end stort TAK <3
At nørde i hudpleje og tilhørende sundhed er lidt en kæphest, et mantra, for mig….jeg er lidt berygtet for det blandt kolleger, men med et glimt i øjet, fornemmer jeg!
Carina C skriver
Kære Lise. Det er os, der takker! ☺ Du har jo ret i, at tingene hænger sammen, – og det er ikke nørdet, at fagligheden er i top! ?
Carina C skriver
Hvis nogen skulle være blevet inspireret af det flotte pileflet, og får lyst til at lære kunsten, så tjek vejrudsigten og at underviseren har også har et sted indendørs sted at undervise. Det var der nemlig ikke, da vi tog 2 dage på flettekursus, så vi var meget våde, da det var slutningen.
Hanne skriver
Jeg er meget glad for dine vidende og enormt indsigtsfulde forklaringer, som oftest også er blandet med ” almindelig sund fornuft” , som jeg også er stor tilhænger af. Jeg bliver både lidt klogere, og får også skærpet min nysgerrighed.
Jeg elsker bestemt også de smukke billeder der ofte følger med. Kombinationen af farver, blandede strukturer og fine kompositioner er ofte en fryd at se på. Så for mig betyder billederne også meget.
V.h.
Lise skriver
Hanne: Åh, jeg labber det i mig, tusind tak. Det er ikke alle fotos, jeg kan tage æren for, men jeg nyder faktisk at tage billeder NÆSTEN lige så meget som at skrive langt (;
Stine skriver
Ups og det blev langt…
Lise skriver
Stine: DEJLIG langt (:
Stine skriver
Dine kurve er smukke at se på, Lise 🙂 Mht afhængighed af sukker er jeg nu ikke helt sikker på, at det kan skabe afhængighed. Er forskerne ikke uenige? Jeg tror, vi rigtig gerne vil ha’ at det kan skabe afhængighed, og det er vel derfor der forskes i det… Hvis vi ikke kunne lide den søde smag, ville vi alle dø som spæde, da modermælk om noget er sødt – og fedt. Min morfar var konditor og min farfar var bager. Jeg har fået kager gennem navlestrengen og hele min barndom hver dag, og jeg ELSKER kager. Og jeg vil ha lov til at elske dem og bage dem – og ikke med stevia og Perfect fit og uden gluten og laktose. For det handler om glæde og nydelse både smagsmæssigt og synsmæssigt. Og det handler om minder om min farfar der stod og lavede lagkager eller jordbærkager, når jeg tog toget ind til Vesterport efter skole og besøgte dem i bageriet. Og alle de mini Sarah Bernard kager og kransekager jeg har fortæret i min mormor og morfars selskab i deres herskabslejlighed på Gl. Kongevej med sildeparket og høje paneler. Sherry eller portvin i krystalglas (ved ik hvad, da jeg fik mælk) kom på bordet, når Søgaard fra Kransekagehuset kom forbi med lækkerier. Jeg bryder mig til gengæld ikke om bitter smagen. Jeg drikker ikke kaffe og øl og jeg kommer heller ikke til at drikke matcha – uanset hvor sundt det er. Jeg får ikke kager hver dag mere 😉 for ja man bliver tyk af for meget af slagsen. Men på søndag, når jeg fylder år skal vi have kage med sukker og smør og chokolade og nødder – og lidt fløde til pynt. Og hvis der bliver noget til overs spiser jeg det gerne mandag, tirsdag og onsdag også 😉 Så bag en kage ind imellem – og ikke et mix fra Dr. Oetker eller Amo. Nyd duften mens den bager og nyd den med nogle kære, når den er færdig. Det tror jeg også er sundt. Det behøver ikke være avanceret. Jeg har bagt den samme chokoladekage med min søn rigtig mange gange, og han kan opskriften udenad resten af hans liv 🙂 Sorry, jeg fik bare brug for at lufte min kageglæde i alt det sunde skriveri.
Lise skriver
Stine: Fantastisk kommentar – og især fordi den handler om kager. Som den flittige læser, jeg ved, du er, så burde du faktisk vide, at jeg elsker kager OG Summerbird flødeboller. Og til forskel fra dig, så spiser jeg kager hver dag.
Når jeg er til pressemøder og der er kager og/eller Summerbird på bordet, så råber kollegerne: Lise, der er kager! Jeg er berygtet, men alle ved også, at jeg ‘gør alt det andet’, spiser frugt hver morgen og høster det grønne i eget bed.
Eksperterne….oh yes, de er sikkert uenige også om sukker. Men vi skal lige huske, at der her ikke er tale om det, du og jeg dyrker….nydelsen af konditorens værk og gode råvarer, der for nogles vedkommende er sunde. Vi taler om sukker/slik-afhængighed. Og her tror jeg ikke, det er helt lyv at sammenligne med f.eks. alkoholafhængighed. Jeg indsætter link nederst.
Og nu er der eftermiddagskaffe (jeg drikker nemlig ikke lutter grøn te), og ved du hvad: Jeg har en van Hauen kage, dem kan man nemlig købe i vores Irma, for ellers står det sløjt til med gode kager her i udkanten.
PS: Når vi bager kager her, så kan jeg forsikre dig, at det ikke er med Oetker eller Amo….men jeg er jo ikke den eneste, der læser med i kommentarfeltet og måske har brug for denne gode påmindelse ((;
Summa summarum…..i alt det sunde skriveri er ingen frelsthed men masser af plads til kagenydelse og al anden nydelse, der bare ikke skal overdrives.
God dag kære Stine og tak fordi du brugte tid på at skrive den billedskabende beretning om din konditor morfar. Fantastiske minder at have.
Og så linket…..http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20648910