Kan I holde ud, at jeg skriver det endnu en gang: Jeg er vild med Weil! Jeg har netop læst følgende udsagn fra mit doktoridol: Chokolade kan holde dig slank og skarp i hjernen! Godt nok er det med vægten ikke mit personlige problem, men det andet kan hurtigt blive det. Og så er jeg ret glad for den mørke chokolade, der er på tale her. Den er rig på flavonoider, og det er en type antioxidanter, som virker anti-inflammatorisk og dermed kan forebygge bl.a. hjertesygdom. Inflammation – eller ”ilden indeni”, som han kalder det – er netop dr. Weil’s mærkesag.
Det er nu ikke ham, der har udført studiet, men spanske forskere fra universitetet i Granada, der er kommet frem til, at jo mere chokolade deres forsøgspersoner spiste (uden at overdrive), des lavere holdt de taljemål og BMI. Og det farlige æblefedt blev der mindre af, uanset hvor meget eller lidt forsøgspersonerne motionererede og uanset hvad de i øvrigt spiste.
Samtidig har britiske og australske forskere set bevis for, at jo flere flavonoider en kop kakao indholder, des kvikkere blev forsøgspersonerne til at udføre nogle taltests. Jubiii, jeg har aldrig været god til tal. Forskerne betragter deres opdagelse som det første bevis for ”akut” kognitiv forbedring efter indtag af kakaoflavonoider (raske personer). Tidligere studier har vist, at indtag af disse antioxidanter afslapper blodkarrene og dermed øges blodstrømmen til hjernen.
Jeg har netop spist en ”tern” af det mørke stuff og jeg føler mig så skarp (; I øvrigt gør chokolade også noget positivt for humør og velvære. Chokolade er noget nær planterigets lykkepille med bonus for sexlivet.
!!! Du finder den gode chokolade og kakao her.
Foto: naturesource.dk
Vesna Barbu skriver
Det lyder jo godt 🙂 Elsker chokolade 🙂
Lise Grosmann skriver
Ja, Vesna…nu forstår du, hvorfor jeg er vil med Weil (; Han har i øvrigt chokolade i spidsen af sin udgave af kostpyramiden, for heller ikke han legaliserer grovædning!
Helle Rick skriver
Det er da derfor jeg ikke kan tage på 😉 Måske jeg skal lægge chokoladen på hylden…. hæ hæ
Jeg er skarp i hjerne og du har ret det giver et kick på den gode måde.
Lise Grosmann skriver
ØV, tror du, det virker sådan på os, der kæmper med at få vægten OP! Og jeg har ikke glemt vores aftale (;
Marlene Høj skriver
Endnu en grund til at tage et stykke chokolade eller to 🙂
Lise Grosmann skriver
Ja, lad os snuppe to Marlene….der skal jo både være til mavsen og knolden (;