på en dyr trend
Tandblegning er den nye anti-aging behandling. Men ikke det der amerikanske hvidere end hvidt smil bare sådan, at tænderne ser sunde ud og lidt hvidere end tidens tand (undskyld!) gør dem. Som vi også tænker på resten af os og ikke mindst huden: Vi vil gerne ligne en god udgave af os selv, se ud som vi føler os, aktive og i form til livet. Vi vil smile af overskud, og det er jo svært, hvis tænderne er mærkede. Og er der huller i rækken, så vinder 3D teknologi hastigt frem også hos tandlægen.
Jeg købte den her tandpasta forleden hos Matas om end indholdet jo var et andet. Men nu fik jeg lyst til at lege os lidt tilbage til temaet i går, hvor jeg nævnte bakterier/probiotika som en trend. Det boomer stort med nysgerrighed og viden på vores mikrobiom. Det er vildt fascinerende, at der er mere af det småskidt på os og i os alle steder, end der er celler. Så logikken siger jo, at det er en god idé at stå sig godt med de gode og gøre det besværligt for dem, der skaber problemer.
Og hvis man har tjekket de seneste kosmetikemballager, så vil man se, at ordet prebiotic sniger sig ind. Det vil sige, at man har tilsat ingredienser, der behager hudens mikrobiom. Ingredienser, der er næring for hudfloraen.
Det er derfor, jeg har lagt gulerødder i tandpastapakken. For det er jo sådan, at ikke bare begynder fordøjelsen mellem vores tænder med godt tyggearbejde, der tilsætter spytenzymer, der nedbryder stivelse, men de gulerødder, æbler osv. du knaser mellem tænderne, er også trivsel for den imponerende variation af vigtige bakterier, som vi har på tænder og gummer, tunge og i kinder. For ja, vi har også et oralt mikrobiom, og det er så meget på dagsordenen.
Jeg skrev en gevaldig masse om tænder og også sammenhængen med sygdomme i kroppen HER, hvis du måske ikke fik læst eller vil genkigge.
Pernille S skriver
Og hjertelidelser, kunne man tilføje til linket om de sygdomme en dårlig tandstatus kan afstedkomme. Måske er der lys forude, for er tandpleje ikke blevet gratis for unge op til 21 år? Det mener jeg… men dyrt for ældre bliver det når rodbehandlinger, knækkede tænder, paradentose og andre ulykker melder sin ankomst. Du har virkelig fat i den lange ende Lise, når du påpeger skævheden i sundhedsvæsenet mhp egenbetaling.
Lige nu kigger jeg på den smukkeste aftenhimmel mens solen går ned. Det er til at blive lykkelig af!
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, det burde være en øjenåbner for politikerne, for det var jo klogere at forebygge. Forleden læste jeg et indlæg fra en – det kan have været en tandlæge, jeg kan ikke huske det og ikke finde det igen – men han skrev, at i stedet for at give de unge betalt tandlæge, så burde man have sat pengene af til at hjælpe mennesker med kræft i hoved og kæbe, hvor sygdom og behandling ofte havde slemme konsekvenser. Men de skal altså søge om tilskud og som han skrev, så var det jo ofte svært for patienterne at koncentrere sig om at få gjort. Og som du nævner, så er der nok også nogle ældre, der ikke er rige boomere. Tænder bliver jo også skrøbeligere med alderen og så følger følgesygdommene. Pyha, sikke jeg fik hidset mig op her….(;
Ja, den himmel…..man bør bliver lykkelig <3 Kh lise
Pernille S skriver
🥰