Vi er ved af miste noget vigtigt siger forskere

Og det bliver et stort tab på flere niveauer af livet

Det er fuldstændig vildt, hvad der er sket med mænds og især unge mænds forbrug af parfume. Og de har bestemt ikke lært noget om dosering og at hvad man lugter af jo faktisk bør være en privatsag. Forleden mødte jeg et kærestepar på skovstien, og de havde ikke holdt sig tilbage men efterlod sig mildest talt et duftspor, som ville tage luften ud af en allergiker.

Foto: Sig Jean Paul Gaultier Le Male og de unge fyre gisper. Jeg har den på hylden fra lanceringen i sin tid, og da nevø-teenageren så den roterede hans øjne. Han fik ikke duften men dåsen, og så kan han da altid drille vennerne (;

Det fik mig til at huske en historie, som jeg læste eller hørte engang om Napoleon. Han var på vej hjem fra en af sine utallige krige og sendte bud til sin kone Joséphine, at han var på vej, og at hun ikke måtte vaske sig.

Må man lugte af sig selv? I hvert fald ikke mere. Og jeg taler selvfølgelig ikke om ildelugt men den lugt, vi alle har og som er lige så unik som fingeraftryk. Og den bør faktisk ifølge Alexander Wieck Fjældstad indgå som en vigtig faktor i partnervalg, fordi kropslugt afslører om der er et godt match. Og han må siges at vide, hvad han taler om, for Fjældstad er øre-næse-hals-læge og lektor i lugte- og smagssans ved Aarhus Universitet

Vores lugtesans er en undervurderet sans og at miste den er et stort tab, siger han, der selv under Covid-19 mistede sin lugtesans i flere måneder. Alexander Wieck Fjældstad har skrevet bogen ‘Duft’, som er en af de skønne små Tænkepause-bøger udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

Der er for eksempel et smukt afsnit om babys og moderens bånd gennem duft. Og selvfølgelig har biologien indrettet det sådan, at det går begge veje. ‘Inden for få timer kan baby genkendt mors duft, hvor både modermælkens og brystvortens duft stimulerer sutterefleksen og amningen’, skriver Fjældstad og forklarer det logiske, at det er både praktisk og nødvendigt at kunne opsnuse, hvor maden er. Især nyfødte ser nemlig ret dårligt og kan ikke fokusere mere end en armslængde væk, forklarer han.

Fjældstad fortæller også om studier udført af den franske psykologiprofessor Benoist Schaaal og kolleger i 2022, der via ultralydsscanninger viste, at i den sidste tredjedel af graviditeten kan fosteret registrere, hvad mor spiser og finde på at skære ansigt, når hun f.eks. spiser bitter kål men til gengæld vise tilfredshed, når det er søde gulerødder. OG, siger forskerne, det peger i retning af senere præferencer i barndommen, fordi både aroma og smag er velkendt for barnet. Så det er et ekstra argument for de seks sunde under graviditeten, så man slipper for kræsne rollinger.

Men stærke duftforbindelser hører ikke kun barndommen til. Ikke overraskende – synes jeg – så har det altså også en stor del at sige i forhold til den tiltrækning, der kan ende med baby i maven. Og det er som nævnt ikke valget at parfume, der tæller.

Der er selvfølgelig lavet studier af, hvad det er for kropslugte hos det modsatte køn, man finder attraktive og at ‘variation i ens immunforsvar kan spores i kropslugten, siger Alexander Wieck Fjældstad. Han fortæller, at man bliver tiltrukket af en kropslugt, der rent genetisk har et immunsystem, som er forskelligt fra ens eget, hvilket logisk nok er en fordel for eventuelt afkom.’

Foto fra april og anemonetæppet i Grønnehave skov. Et smukt syn og en vidunderlig duft, og jeg tjekkede ind hver dag for at få min rus

Lige nu er naturen frugtbar og dufte er overalt til fryd og glæde, og måske går vi også rundt og lugter mere lokkende. Så er du i søge-partner-kategori, så drop parfumen for en tid og snus selv ind, ‘når en ny kærlighedsinteresse kommer i lugteafstand. Der er vigtige informationer at hente, og dufte vækker flere følelser end et billede’, ifølge Fjældstad.

Des mere trist er det, at denne vores ældste sans, der har spillet så store en rolle i vores udvikling, er ved at gå tabt, som de skriver HER. Årsagen er ifølge forskerne mutationer i vores gener. Måske er en af måderne at bekæmpe den udvikling at bruge den snusesans, vi er heldige at have fået, noget mere ude i omgivelserne og ikke på parfumestuff.

Ifølge en af forskerne i artiklen er lugtesansen stadig meget vigtig for nyfødte og relationen til moren. Men den har jo også en vigtig social dimension. OG så er den tæt forbundet med vores smagssans. For ikke at tale om at lugte sig til noget farligt, om det så er fordærvet mad eller brand/røg.

Interesserer emnet dig, så har jeg skevet meget om lugtesans og om parfume her på bloggen. En af dem, jeg har nævnt flere gang, det er hjerneforsker Morten L. Kringelbach, der er professor i neurovidenskab ved University of Oxford og Aarhus Universitet. Han har skrevet uendelig mange videnskabelige artikler men også bøger, der er oversat til dansk. Jeg fandt link til de første 39 sider i ‘Den nydelsesfulde hjerne – nydelsens og begærets mange ansigter’ HER. Og så fandt jeg artiklen HER, hvor der ikke er læsespærre!