Nattefrosten kommer. Solen skinner. Haven kalder. Jeg må ud og høste de sidste æbler. UDEN solcreme og solbriller, uden lykkefilter og vitamin-filter! Husk det selv….sug til dig mens tid endnu er af lys og D-vitamin. Som ikke er et vitamin men et steroidhormon, som rigtig mange går i mangel på i løbet af den mørke tid her i Norden.
D-vitamin har indflydelse på cellernes evne til at undslippe kræftbelejring og meget aktuelt har D-vitamin også positiv indflydelse på immunforsvarets evne til at bekæmpe bakterier og virus. Hold forsvaret oppe med sol på huden, når det er muligt her i vinter og tag eventuelt tilskud, der indeholder vitamin D3.
Og så læste jeg noget for mig nyt, som det ikke skader at efterkomme….vent med at vaske huden efter du har solet. Mindst en time og helst 24 timer, fordi det tager hud/krop tid at omdanne uvb-strålevirkningen til vitamin D3.
PS: Skal du på skiferie, så er både solbriller og solcreme selvfølgelig et must. Plus antioxidanter!
Og i morgen skal vi tilbage i hudplejesporet! Der er jo også den der serum, som nogen kan vinde.
Lise skriver
Åh, tak for den tillid Hanne….så har jeg måske noget at falde tilbage på, lige som konen i Toldne (; Og de var faktisk ofte kloge de koner og mænd, folk gik til førhen.
D-vitamin er i mange tilskud med calcium/magnesium, og det kan da være en fin idé, så får du det hele. Men ellers vil en alsidig kost sørge for, at der er både fedtstof og calcium i ‘systemet’. Det er jo bl.a. derfor, at det er nyttigt at spise varieret, tingene arbejder sammen.
Hanne skriver
Jeg vil lige høre dig….du er jo en klog kone! Er der ikke noget med at man helst skal tage D vitamin i en pille der også indeholder kalk, så det bedre optages i kroppen?
P.S. Jeg husker fra min barndom, som er mange år siden, at min farmor tog mig med til “den kloge kone i Toldne” hun var enormt vidende om læge urter, sund ernæring, og deslige og det var altid meget spændende at besøge hende.