Vejrudsigtens 24 grader har ikke nået Odsherred, det regner og jeg fryser, så fingrene ikke vil lystre tastaturet (jeg kunne selvfølgelig lukke havedøren). Godt jeg i dag er startet med vintersæsonens duftvarmer – Origins Ginger. Jeg bruger den stort set aldrig om sommeren, men er vild med dens krydrede duft, når det bliver køligt i vejret. Lige som jeg er vild med ingefær i teen. Jeg skal nok få tøet fingrene op til noget mere i løbet af dagen. Så husk at kigge forbi. I øvrigt koster en stor bøtte bodycreme 285 kr. og Essence sensous skin scent koster 385 kr.
Marlene Høj skriver
Er duften meget gennemtrængende? Jeg er nok ikke så vild med en kraftig ingefærduft… Jeg må lige prøve den næste gang, jeg er på jagt efter en lotion 🙂
Lise Grosmann skriver
Jeg er jo ikke den rigtige at spørge Marlene, jeg er vild med den. Prøv et pust næste gang, du er i Matas eller Maga….og vent en halv time, før du dømmer den ude eller inde. Og ellers vil bodycremen altid have et mere dæmpet duftudtryk end “parfume” 🙂