Jeg ved ikke, om det er et ikke erkendt askepotsyndrom, som flakonerne taler til med deres græskar(karet)facon eller om der ikke bare er god grund til at være tosset med Tocca. Jeg er unægtelig ikke alene om det, det er en kultserie, som ikke har meget andet end navnet og navnene på duftene at relatere til Italien. Brandet har faktisk base i det hippe Meatpacking District i New York og er ikke ældre end 1997. Navnet Tocca betyder touch/røre og mig har Tocca altså taget fat i.
Man kan roligt tale om ’duftunivers’ for ud over parfumer (også de sødeste ’solid’), bade-og kropspleje (inklusive indpakkede sæber, som slet ikke er til at stå for) og alt sammen i duftsync, så er der også duftlys og duftpinde OG vaskemiddel til lingeriet (mere bliver der vist ikke råd til). Se, det kalder jeg seriøs layering, som faktisk er en overset måde at ’dufte’ sig i disse uparfumerede tider.
Men hvis du har forførelse på agendaen, så skal du starte med bade-og bodyprodukt i den serie, din duft er i. På den måde får din hud et ganske let og lokkende duftslør over det hele. Og så bruger du selve duften som små godbidder på indersiden af håndled og albueled (så duften spredes omkring dig, når du bevæger hænderne) samt i nakken, hvor håret slutter (mænd elsker sarte bløde kvindenakker) og selvfølgelig i dekolletagen, hvor han helt sikkert vil søge hen. Chanel sagde det sådan: “Man skal bruge parfume der, hvor man forventer at blive kysset.”
Ny er Giulietta-duoen til 145 kr. for håndsæbe og 165 kr. for håndlotion samt alle dufte i 20 ml rejsestørrelse til 245 kr.
Forhandlere: Tocca forhandles i Magasin, Salling, Stylebox, Sephora samt udvalgte parfumerier og tøjbutikker. Dog har ikke alle Laundry Delicate, men 45 65 55 55 opgiver nærmeste forhandler
Christina Hansen skriver
Mmmmm, lyder skønt 🙂
Og så præcis idag og KUN IDAG er der 20% på beauty i alle Magasin’s afdelinger og på webshoppen.
Perfekt! 🙂
Lise skriver
Godt, vi har dig Christina (; Du har bare styr på det der rabatteri. Jeg håber, I andre har brugt det som undskyldning for at vi-venter-på-foråret-forkæle jer selv lidt.