Du kender selvfølgelig historien om kriser og lipstick-index, altså at salget af læbestifter stiger, når økonomien som sådan går ned og verden går i recession. Begrebet ’lipstick index’ kan tilskrives Leonard Lauder, som HER redegør for, hvorfor krise-behovet for ’small luxury’, skiftede fra læbestift til neglelak. Det har en hel del med farver at gøre. De fleste af os ser nok rødt og dermed beslægtede nuancer, når vi tænker i læbestift, mens alt er tilladt på neglene. Dermed fik vi et ’nail enamel index’.
Men men men…..ved et nyligt Maybelline-pressemøde, hvor nye trends var på programmet, fortalte de derudi kyndige, at læbetiften vil generobre sin plads som kvinders first choise med ’notice me’farver. Vi har til gode at se Maybelline’s men disse fra et andet amerikansk brand, NYX, fås allerede nu. Tør du? Macaron Lippies kan købes HER.
For mig personligt vil den lille luksus altid være spiselig eller drikkelig – der er ikke meget, der kan slå en af de mørke med skum i fra Summerbird (((; Hvad er din lille luksus?
Foto: NYX
Christina Hansen skriver
Jae, det gør du vist, Lise 🙂
Lise skriver
Christina: SMIL!
Christina Hansen skriver
Ja, det nåleøje er godt nok smalt! Især når man både lider af komma-mani og stavefejl-fobi (Åh nej, hedder det mon nu stavefejlS-fobi? Altså med s? Hmm)
Jeg HAR søgt læge, der skrev en recept på en ordentlig dosis beautyblog.dk 3 gange om dagen på ubestemt tid.
Du ved, sådan en medicin, man tager frivilligt – uden et glas vand og som man ikke kan få overdosis af. 🙂
Tak for ekstra smilerynker 🙂
Lise skriver
Jae Christina, jeg læser jo også beautyblogs OG kommentarer ((;
Christina Hansen skriver
Åh, Lise altså! Det er altid godt med en morgen-griner. 🙂
Sådan en oste-ånde hænger jo ved i timevis, så jeg gætter på, du havde en god stille aften i eget selskab? 🙂
Det lyder ellers savlende lækkert med gorgonzola eller roquefort og så valnødde sirup/honning, som jeg ikke engang vidste eksisterede.
Det skal jeg altså prøve næste gang, jeg har trang til ost. Egentlig kunne jeg leve af ostemadder fra morgen til aften, men så ville jeg jo ende med at blive både kuglerund og enlig. 🙂
Når det kommer til hudpleje og velvære, så er det vel egentlig bare blevet hverdags-luksus for dig. En slags “arbejdsskade”, som man godt kan leve med. Det må unægteligt være en af dine store passioner, der sammen med dine unikke skrive-evner gik op i en højere enhed og derfor endte med at blive din skæbne.
Det er så den skæbne, vi andre nyder godt af på alle måder.
Mon “tak” kan gøre det?
Jeg holder stadig på, at vi burde splejse til en hel palle Summerbird og sende den i din retning.
Hilsen “blogmutters girl”.
Hov forresten, der kommer jævnligt nye smagsvarianter til boller med skum. Mon der kommer en med blåskimmel? 🙂
Lise skriver
Åh Christina, nu var det mig, der fik en griner…..Summerbird-boller med blåskimmelosteskum ((: Men du vover at give dem ideen! I øvrigt, nu vi taler small-luxury, så er Løgismose – hvor de jo også er leveringsdygtige udi Summerbird – der, jeg kan risikere, at det går over i powershopping. Jeg elsker butikken nede ved Toldboden.
Med hudnørderiet er det jo ganske rigtigt blevet hverdag at være omgivet af alt til mit skrivefelt hørende af skønherligheder. Og tusind tak for ros til skriveevnerne og do do. Jeg er glad over at være kommet gennem nåleøjet ((;
Hanne skriver
Det er da sjovt at se på, men man skal nok være ung og fræk for at kunne bruge noget af det. Måske ville jeg have prøvet det til en fest for fyrre år siden.
I dag er det andre små ting der er luksus i hverdagen.Det vil også for mig noget spiseligt…en flødebolle fra lagkagehuset som er så stor at jeg ikke savner en i flere måneder, bagefter, eller måske et godt glas vin med eller uden mad. Mon det har noget med alder at gøre? Måske?
Lise skriver
Hanne: Som jeg skrev til Helle, så tror jeg, at vi kommer til at se den slags skøre kulører….og ja på unge med trang til ‘notice me’.
Imens kan vi smile af, at vi er kommet over det, og nu nyder spiselighed mere end synlighed ((:
Helle Rick skriver
Tør godt, men vil ikke 😉 Det er vist ikke noget for min årgang, eller for den sags skyld mig. Det vil jeg overlade til de yngre.
Den hvide skummer med drys til mig 😉
Lise skriver
Ved du hvad Helle, jeg er så enig, men jeg tror faktisk, at vi kommer til at se farverne – i hvert fald for en tid – men aldrig på så mange munde, som man ser ikke-røde lakker på negle. Hvid – eller næsten hvid – læbestift (og øjenskygge) var faktisk fremme i 60’erne, men holdt jo altså ikke ((;
Anneka skriver
Hverken tør eller vil (kylling mht stærke farver) Synes det appelerer mest til helt unge. Min luksus er mørk chokolade og nødder, men spiser lidt hver dag, så det er jo ikke VILD luksus så.
Ellers besøg på en god juice bar eller indisk restaurant! Og ellers kan jeg helt tilskrive mig Christina dog IKKE mht den stærke ost!! :/
Lise skriver
Næ, næ ikke vild luksus Anneka…. det var den lille luksus, som man under sig selv hvis krisen kradser og økonomien er stram, så chokolade og nødder passer fint som ‘index’. I øvrigt er jeg også glad for chokolade og nødder og spiser det hver dag – chokolade er jo en grøntsag, ik’ (;
Christina Hansen skriver
Øh, nej!
Ved godt, det lyder helligt og alt det der, men min lille luksus er seriøst min hudpleje.
Den er min – og kun min.
Jeg eeelsker mine facemist’s, cremer, sera, rens osv osv. De får lov til at fylde det halve af min meget store vindueskarm – og prøv ikke at røre dem med en lillefinger!!
Når vi er på ferie, skal arsenalet – også der – op på hylden som det første, så jeg føler mig hjemme.
Skal jeg forkæle mig selv, er det altid med hudpleje produkter. Can’t help it!
Til gengæld er jeg ikke særlig “ladylike”, når det kommer til smykker, tasker, sko og tøj. De 2 første kunne ikke interessere mig mindre.
Og skal det være noget spiseligt? Så minder jeg nok mest om en stor murer-arbejdsmand, når jeg siger ja tak til den stærkeste ost på markedet, eller bare en moden St.Clemens med løg, sky og gul peber. Mums.
Og med osteånde er jeg da helt sikker på alenetid! 🙂
Lise skriver
Du er ‘my girl’ Christina (; og måske ville jeg have haft det som dig med kosmetikken, hvis ikke den var blevet min skæbne. Når noget er ens arbejde får man jo uundgåeligt et andet forhold til det. Nydelse og glæde forsvinder ikke, men formidlingen kommer i fokus.
Jeg kan derimod helt tilslutte mig det med smykker, tasker osv. Jeg bruger aldrig smykker – tasker selvfølgelig som brugsting og ligeså sko og tøj (som helt ung var jeg dog skotosset!). Men det er ikke dér, jeg lægger min powershopping.
Og vi kan også godt finde lidt fodslag med osten – f.eks. er jeg ret vild med Gorgonzola – endog roquefort! – og meget gerne sammen med valnøddesirup/honning. MUMS! Har lige spist det, og faktisk sidder jeg alene lige nu ((;
lovisen skriver
Synes egentlig jeg er nogenlunde modig når det kommer til makeup, men her må jeg nok alligevel takke nej.. Det er sikkert flot på fotos og catwalk, men en onsdag på kontoret går nok ikke 🙂
Lise skriver
Jae, lovisen, man skal aldrig sige aldrig. Hvor længe er det egentlig siden, vi ville have syntes, at grønt på neglene var absurd eller det, der var værre (; MEN jeg er også ret sikker på, at ingen af disse farver lander på mine læber!