Skiver, strimler, stave…..og så begynder det at blive svært. For selv om nogle grøntsager er dekorative i sig selv, så er der andre, der stiller krav til kreativiteten for ikke at ligne noget fra en gammel kogebog. Vi skal jo have dem for sundhedens skyld, manden og ungerne skal også, og det er her, Veggie Twister for alvor kan vise sig sine små tre hundrede kroner værd.
Når gulerødderne ligner pasta og agurkerne guirlander, så bliver det pludselig det rene skæg at spise grønt. Måske kender I allerede det lille grønne geni, jeg stødte tilfældigt på den i søgning efter noget andet på nettet, og så tænkte jeg, at jeg ville dele min nye grønne glæde med jer. Du kan købe på coolstuff.dk
FAQ om gulerødder: De indeholder beta-caroten, deraf farven, for det er et plantepigment og en vigtig antioxidant, som forebygger, at vores celler får alvorlige skader, der ælder os før tid og gør os alvorligt syge. Beta-caroten omdannes i kroppen til A-vitamin, som blandt andet er en rigtig hudfornyer. Mangelsymptom er således tør, skallende hud og sarte slimhinder samt hår og negle, der let knækker.
Så husk en stor gulerod hver dag, og spiser du den rå, skal det være sammen med fedtstof for at kroppen kan optage beta-carotenen. I store mængder giver beta-caroten din hud den dejligste gyldne farve. Stoffet findes også i majs, melon, abrikoser, mango, banan, appelsin, tomater, grønkål og kartofler. Beta-caroten er selv i meget store doser ugiftigt og omdannes kun til A-vitamin, hvis kroppen er i underskud.
Lena skriver
Den kan iøvrigt købes på ebay til 50kr incl porto ^^
Tonie skriver
Ideer til fedtstof, Lise? Ost, f.eks., eller er det mere protein end fedt? Input modtages, så jeg kan få endnu flere grønsager i ungerne 🙂 Knus, Tonie
Lise Grosmann skriver
Ost kan sørme være en fed sag 😉 måske kan du snige en dip eller dressing i dem med god olivenolie. Kan de lide avocado er det på alle måder en fed frugt, valnødder (og andre nødder samt mandler) er også fint, smør på brødet, kød og fed fisk selvfølgelig….måske lidt af det hele. De spiser jo ikke så meget sådan et par småpiger. Knus, Lise