I (gen)kender sikkert det G i parentes, for det står ud for de fleste TV-programmer, og foranlediget af mails, som efterlyser mine resultater af henholdsvis Dermapen og M2 Brow, så genudsender jeg her, hvad jeg skrev og vedkender mig, at jeg nok ikke fulgte op – selv om jeg uddybede et par gange i kommentarfeltet. Undskyld!
Sådan skrev jeg før det, der faktisk blev sidste DERMAPEN-behandling….
Men hjælper det så? Det er jo svært at vurdere i spejlet, fordi man ser på sig selv hver dag og forandringen ikke sker overnight, men på de billeder, Jeanet (Akademiklinikken, red.) havde taget fra før til nu, kan man tydeligt se, at både porer og nogle kedelige sure-rynker ved hagen, er blevet mindre tydelige. Så jo, når nu jeg er begyndt, så må jeg også fuldføre. Der er faktisk gået for lang tid siden anden behandling, men det ville bare ikke mage sig med kalenderne. Det er bedst, siger Jeanet, at der ikke går længere end otte uger. Så det må der ikke gøre før fjerde behandling, som hun anbefaler mig at tage med.
Men somme tider ER det et problem at bo 100 km fra København, når det er der, Dermapennen er, så det blev ikke til den fjerde behandling. Ærgerligt. Men det har på den anden side været ganske lærerigt at opleve, at der faktisk vedblev at ske noget positivt. Uanset at ingen nåle prikkede i min hud på hagen, så blev især ‘surerynkerne’ mindre tydelige i ugerne efter behandlingsstop. Porerne kniber det lidt mere med. Summa summarum, så har det fået mig til at genoptage hjemmerulleriet med Dermaroller, for selv om dens nåle er betydelig kortere, så kan den måske sammen med effektive produkter sætte lidt mere skub i den begærede forbedring.
Og så er der M2 BROWS, som jeg skrev sådan om……
For nogle uger siden begyndte jeg test med M2 Brows, og det virker – jeg kan se, at der bliver flere hår i den yderste tyndtbevoksede del af mine øjenbryn. Fantastisk. Jeg vender tilbage og fortæller, når der er gået lidt længere tid, så jeg virkelig kan vurdere resultatet.
Jeg prøver stadig, men jeg kan faktisk ikke ‘klemme’ mere brynserum ud af min M2, men jeg kan slutrapportere, at den virker. Der kom flere hår. Og da mit problem især var den yderste del af brynet, var det her, jeg hyppigst ofrede de dyre dråber. MEN jeg fik ikke Cara-bryn, for jeg har aldrig haft Cara-bryn. Jeg fik heller ikke så meget genvækst, som det ses på foto, men jeg er glad for, at den yderste del af mit bryn nu består af hår og ikke bare en tegnet streg på huden.
Jeg fortsætter nu med M2 Eyezone Conditioning Complex (390 kr.) indtil jeg får råd til en ny browserum, for 1.040 kr. er ikke bare et greb i lommen. Eyezon’en er nemlig ikke et vækstserum, men den understøtter effekten af både vippe-og brynserum og kan selvfølgelig også anvendes som pleje/styling alene. Der er såmænd rigeligt af gode sager i…..panthenol (hårstyrkende vitamin), fugt fra både glycerin og hyaluronsyre, styrkende kollagen samt allestedsværende peptider plus ekstrak af Acai-bær.
FAQ: M2 vækstserum indeholder ud over biotin (et B-vitamin), tangekstrakt og hyaluronsyre et aktivt prostaglandin-lignende stof, MDN (Metylamido Dihydro Noralfaprosal), som har været en tur i pressemøllen, fordi det forbindes med bivirkninger ved brug på vipperne. I lighed med indholdsstoffer i andre tilsvarende produkter på markedet. Stofferne er godkendt både til medicinsk og kosmetisk brug, så det er jo som så meget her i livet, noget man må gøre op med sig selv. Læs eventuelt på lakemedelsverket.se/eyelashserums
Tak for svar OG link 🙂
Ej, ja!
Den Dermapen-føljeton var jo ret spændende læsning. Havde dog lige glemt alt om den i mellem tiden.(Hihi)
Nu ruller du så en gang om ugen, kan jeg se i kommentarfeltet. Og peeler.
Så er det, jeg bliver lidt urolig, hvis du også skal sugekoppe? Jeg er samtidig helt sikker på, at du ved, hvad du gør. Kan man virkelig alt det, uden at stresse huden. Eller er den kun glad for, at der er ‘gang i den’?
Lige meget hvad, så tør jeg altså ikke det der sugeri – og slet ikke i ansigtet.
Så hopper jeg hellere på dermarolleren, hvis jeg blev tvunget til at vælge instrument. 🙂
Næ, ved nærmere eftertanke kunne jeg da aller mest tænke mig, at høre mest om det peeleri. Er det Ole-drengens ‘special recipe’? 🙂
Christina: Egentlig huskede jeg det selv, som om jeg havde fortalt færdig, men så var der altså et par stykker, der rykkede….(;
I dag har jeg lavet det daglige rul med massagedupperne og sugekoppet for første gang – uden at få blå mærker. I går aftes brugte jeg hverken dermaroller eller peel.
Dog er der tale om forskellige typer behandlinger, for hvor peel og dermaroller skader huden i overfladen (hvorefter den heler sig til det bedre er tanken), så er massagerullen en stimulering og det samme kan man sige om sugekoppen. Ingen af dem laver huller eller fjerner noget, de stimulerer blot blod-og lymfecirkulation.
MEN du har fuldstændig ret, faktisk vil jeg anbefale, at man engang imellem lader sin hud bare være hud med lidt hjælp fra en fugtmist og en faceoil.
Det er ikke længere Ole’s peel men de peel pads fra Arden PRO, jeg viste her….https://www.lisegrosmann.dk/testrapport-1/
Hej Lise
Hvor tit “ruller” du?
Hvor længe?
Og hvilke “effektive produkter” bruger du bagefter?
Mange hilsner
YB
YB: Lige p.t. som regel kun én gang om ugen, fordi jeg også peeler et par gang om ugen. Det er lidt hård kost for huden, så når jeg går over til kun at rulle, så vil jeg nok gøre det et par gange om ugen.
Jeg ruller på kryds på rynker og porer og det gør jeg….det er svært at sige, men cirka seks gange hver vej på hver område.
Bagefter har jeg brugt BioEffect serum efterfulgt af deres hyaluronladede daycream, men serum er slidt op nu, så jeg fortsætter med dagcremen og følger efter med Dual Moisture. Altså vælger jeg at fylde masser af hyaluron på. Men de mikrosmå huller lukker sig jo hurtigt, og effekten opstår i høj grad under hudens opheling.
Jeg havde ikke penge til en periode med M2, og resultatet skal jo også vedligeholdes, så jeg forsøgte mig med Anastasia’s “Brow Serum” ( til 210 kr. incl. fragt hos BeautyBay), og den dame kan altså noget med øjenbryn, for resultatet er meget tilfredsstillende! ? Produktet indeholder næsten det samme som M2 brynserum, men der er ikke vækstserun i, men mine overplukkede bryn er alligevel blevet rigtigt pæne, så der er billigere muligheder, – og hvis/når jeg bliver fanget på “forfængelighedens bål”, er beløbet jo til at overse. Jeg vil meget gerne prøve M2, men det er også dumt, at skulle holde pauser, pga. det er for dyrt.
Jeg har også prøvet Vincy’s “Liftactiv Serum 10” øjencreme, der også kan bruges på vipperne. Den gav ikke det store resultat, men måske var jeg ikke vedholdende nok… God søndag! ☺
Skønt med sådan et tip 🙂 Tak!
Kan ikke få mig til at købe den dyre M2 og er ikke tryg ved vækstserum
Carina: Dejligt med nogle testrapporter også fra jer…..så TAK!
Hvor rart at vide det ikke er farligt at bruge. Jeg synes godt det kan virke kraftigt og brænde en smule når det kommer på til vipperne. Men det er super effektivt. Er spændt på hvor længe man kan have den. Nu sparer jeg også op til den til brynene for dem blev der plukket hårdt på i 90 erne.
Line L: Ja, det brænder lidt, når man bruger vækstserum ved vippekanten (også Priori, som jeg har prøvet).
Hvis du kan få vækket cellerne i hårløget til live, så skulle der være fint håb om trendy bryn.
Jeg har heller ikke råd til det der, men jeg synes at min øjencreme fra Vichy som plejer vipper og øjenomgivelser har givet vipperne noget af et boost. Jeg ser det som mere vipper når jeg tager mascara på. dit indlæg får mig at tænke over om jeg ikke skal smøre det op over brynene også for en sikkerheds skyld. Det er eyelash serum fra Vichy, som findes på apotekerne.
HeLene: Alle tiders med Vichy øjencremen, jeg håber, at mange får denne info. Jeg brugte den ikke så længe at jeg nåede af se effekt….det var dumt af mig! Men den er jo heldigvis til at erhverve for rimelige penge.
Ja, jeg er rigtig glad for den, om end det virker lidt mærkeligt at bruge den over hele øjet, vipper og alt. Jeg føler altid som jeg har kommet at gøre noget forkert på en måde. Nu har jeg begyndt at køre den op over brynene også, det kan jo ikke skade vel? =)
HeLene: Det gør man jo med en øjencreme – altså kører den over vipperne – så hvorfor ikke med denne, der hævder at styrke dem. Og ja, jeg synes bestemt, du skal snuppe brynene med.
Ja, det gør man måske, men jeg har nok været opdraget til at ikke komme øjencremen for tæt på øjet, mere i en cirkel rundt.
På mig virker det som om nogle cremer egner sig og andre vandrer ind i øjet og irriterer.
Du må meget gerne uddybe hvad som er forkert og rigtigt, hvis der er noget om det?
Den fra Vichy skal jo op på vipperne og vippekanten sfl så der gør jeg det, men at også komme almindelig øjencreme så tæt på plejer jeg ikke.
Helene: Ja, det gør man da…..bruger øjencremer på øjenlåget og under øjnene, hvorfor skulle man ellers ofre dem.
Vichy anbefaler en speciel applikeringsteknik – jeg indsætter link herunder – men bemærk, at modellen altså stryger hen over både øjenlåg og under øjnene.
https://www.youtube.com/watch?v=YXtUcDFjL2M