Som de sagde ved præsentationen af James Read, som nu fås i Danmark, så ligner hans kundekreds gæstelisten til en Oscar-fest og tæller bl.a. Lady Gaga, Mariah Carey og Lara Stone. Tanningprodukterne fejler bestemt heller ikke noget, Read er the self-tanning guru og hans Tan-serie blev lanceret sidste år i England. Der er alt, hvad man kan ønske sig af forskellige typer produkter, men jeg synes især tre af dem er specielle….
BB Gradual Tan Face (fås light og medium) har børsteapplikator, så det er nemt at komme ind i alle kringelkroge i ansigtet eller dække blege spots på kroppen. F.eks. – som jeg ligeh har gjort – give blålig-vinter-blege hænder lidt forårsfarve. Som BB creme har den let makeupeffekt og fugtpleje (hyaluronsyre, algeekstrakt samt Q10) og er fint mat på huden. Og samtidig indeholder den altså en anelse selvbruner. 225 kr. (50 ml), 195 kr. (25 ml).
Sleep Mask Tan Face giver din hud gyldent glow og fugt, mens du sover, og det er da ret genialt, synes jeg (225 kr./50ml). Der kommer faktisk stadig flere det-ordner-vi-mens-du-sover produkter.
Wash Off Tan Body er forståeligt nok en favorit backstage og til fotooptagelser, hvor vinterhvid hud, streger eller striber ikke er sagen. Den er af typen man-ser-det-straks, tørrer hurtigt, smitter ikke af men skal altså vaskes af. Men inden da har den plejet huden med hyauron, Q10, Aloe vera og algeekstrakt. Det er jo ren luxeformel til et washoff produkt. 195 kr. (200 ml).
Find masser af tips om tan-teknikker her.
OBS! James Read sælges indtil uge 10 eksklusivt i Magasin og herefter også i udvalgte butikker.
Jytte skriver
Jeg kan se at der er Q10 i mange af de produkter, som du anbefaler. Er det godt? Kan du fortælle om hvad det gør for huden? Jeg faldte nemlig over Q10 i kapselform og undrede mig over om det er bedre på den måde. (Jeg så det her: http://www.naturoghelse.dk/shop/q10-97c1.html)
Tak, på forhånd.
/Jytte
Lise Grosmann skriver
Hej Jytte, Jeg synes da ikke Q10 er så hyppigt i cremer, men når det er, så er det for at give energi til hudens celler. Hvis man tager det som kosttilskud er effekten også energi, som ikke mindst hjertet nyder godt af (men selvfølgelig hele kroppen og dermed også huden)….fuldstændig, som der står i linket, du sender. God weekend, Lise
Marlene Høj skriver
Er de lette nok at påføre så farven bliver jævn?
Lise Grosmann skriver
Jeg har ikke hele serien Marlene, men BB og masken har foreløbig levet op til forventningerne til en “tan guru”! Der er i øvrigt også en “handske” i serien, det er der mange, der synes, gør det nemmere at smøre jævnt.
Marlene Høj skriver
Tak for svar 🙂 Det ville jo være træls at vågne med striber i hovedet…
Spa-kassen kom forresten i dag – Jeg glæder mig til at tage hul på den 🙂
Lise Grosmann skriver
Perfekt til en spa-af-weekend, dejligt Marlene!