Når man ser en ballet – og ellers kan lide ballet – så forstår man, hvorfor de gør det. Møder ind hver dag kl. 10 til træning i flere timer. Om og om igen. I den time, hvor jeg og mine kolleger var inviteret til at følge træningen var det sådan, det var. I hvert så det ud for et ukyndigt øje som om de øvede det samme om og om igen.
Først med varme fusser og termotøj og så lag for lag af efterhånden som musklerne var varmet op og sveden drev. Og så på med balletskoene. Som en kollega, der kendte en tidligere solodanserinde, fortalte, så bliver tæerne ødelagt, hendes var delvist bortopereret, men hun kunne stadig stå på tåspidser! Og hvis nogen skulle være i tvivl om, hvilke øvelser, der giver faste balder, så har I svaret….det her er bootybuilding! Og så ikke flere ord, bare billeder og de så længe lovede to små film.
MAC går backstage mange steder, ikke bare moden nyder godt af deres fantastiske makeup, det gør Den Kongelig Ballet også, og det er de rigtig taknemlige over. For det er ikke nok, at trinene sidder, det skal makeup’en også.
Foto: BeautyBlog og Den Kongelige Balle, video: BeautyBlog
Carina C skriver
Sikke nogle flotte billeder! De viser både den fantastiske forestilling, hvor tyngdekraften næsten ophæves, de flotte kostumer, den daglige træning, men også pigen der binder resterne af sine fødder ind, inden de skal retur i tåspidsskoene, – der mangler vist kun mænd i g-strenge. ☺
Lise Grosmann skriver
Tak søde Carina, men det er ikke den pige, der har mistet tæer men en tidligere solodanserinde, hvis tæer led under tåspids-pinslerne. Pigen her er bare ved at tape tæerne sammen, og jeg glemte at spørge hvorfor. Og med hensyn til mændene…..så ved jeg ikke, hvad – om noget – de havde på under tricot’en men der blev smilet bag hænder og blinket. I øvrigt tænker jeg ofte over, at mænd ved balletten sikkert i andre mænds øjne bevæger sig i noget feminint, men tænk, hvor stærke, de skal være. De skal kunne løfte i hvert fald 50 kg højt op i strakte arme og danse ubesværet rundt imens. Man skal vist være noget ved balletten for at kunne det (;
Helle Rick skriver
Fantastisk flotte billeder og pyhh videoerne…..de øvelser har jeg også lavet. Var på et kursus med en balletdanser for mange år siden. Det er HÅRD træning og de samme øvelser igen og igen, – men sjovt at prøve og man kommer virkelig til at svede.
Jeg har set ALLE dansefilm og kan se dem igen og igen. De står nemlig på min DVD hylde. På YouTube er der også SYTYCD (So you think you can danse) videoer. Det er dans i alle afskygninger, sjældent ballet, men hold op hvor er de bare dygtige. Ønsker jer alle en god søndag.
Lise Grosmann skriver
Helle: Vi må da snart have Helle’s træningsprogram på bloggen (; Det lyder som om, du er i endog supergod form. Dumt af mig, at jeg aldrig forfulgte det med dans (;
Helle Rick skriver
Hæ hæ hæ…..super god form….hmmm….Jeg har absolut ingen kondition. Jeg danser rundt herhjemme, når der kommer et fedt nr. i radioen og spiller golf. Jeg laver et par yoga-øvelser og bruger min bold, men det er mest for at styrke musklerne i min ryg/mave (diskusprolapser i lænden). Jeg har stadig min muskuløse krop, – men den er en gave. Jeg er nemlig født med den. Jeg kæmper hver dag en kamp for at få kvindelige former. Må bare erkende at det blive nok aldrig virkelighed. Måske jeg skulle stille op til Bikini-fitness 😉 Et reelt træningsprogram har jeg ikke 🙂
Lise Grosmann skriver
Helle: Nja, det lyder nu ikke særlig slapt, det, du opremser, du er vist ret fit….(;
Anneka skriver
Helene, jeg blander altid Dirty Dancing og Flashdance sammen. …kan dog huske Patrick Swayze 😉 også i filmen ” Ghost” …suk
HeLene skriver
Hej, jeg var vist aldrig med på dirty dancing bølgen dengang, så det er nok på tide? Det var vist noget med at ingen putter baby i et hjørne? Går på jagt efter DVD med det samme. Jeg var dog vild med tv serien Fame og lidt forelsket i Bruno tror jeg (jeg var ung, ok?)…
Anneka skriver
Sikke fine små videoer og åhhh ..de kjoler!!!…. ♡♡♡ ( suk! jeg må videre med gulvvasken! 😉 :/)
Lise skriver
Anneka: ….og suk, jeg maler stadig køkken (;
Christina Hansen skriver
Bootybuilding! 🙂
Lise skriver
Christina: Og jeg kan ikke engang tage æren for det….så lige på boganmeldelsessiderne, at Celestine Maria Jensen har begået “Booty-bogen” om bootybuilding (;
HeLene skriver
Fame-I wanna live forever!
Er det bare mig som husker den tv-serie? Og flash dance filmen, den er jeg nu nødt at se igen, undrer om netflix har den?
Det er virkelig en smuk, spændende og grusom sport…
Tak for film!
Lise Grosmann skriver
Helene: Jeg melder pas…..! Og ballet er, som en af mine kolleger sagde, en ekstremsport!
Stine S skriver
Jo, jeg kender Fame! I wanna live forever 🙂 Og har Flashdance stående på dvd. Måske den skal på, en dag jeg er alene hjemme 😉
Lise skriver
Stine: Sjovt, som vi kvinder har film, vi skal se, når vi er alene…..
HeLene skriver
Jeg tænker også meget på de film, som fashion inspiration, med benværmere og de smalle trøjer og leggings, som vi nu tager for givet i modebilledet, men som ikke rigtig fandtes før 80:erne, ik?
Også hele kropskulturen, med træning, fitness og at vise kroppen frem, på godt og ondt. Alt det kom den gang og det får jeg associationer til når jeg ser de videor og billeder, hvor tøjet er lag på lag og koncentrationen maksimal. Det er en spændende og smuk verden vi får indblik i! Tak!
Lise skriver
Helene: Åh ja, og Jane Fonda var jo frontkvinde i hele fitness-bølgen. Men ballet-træningsøvelserne går som en rød tråd gennem det hele. Gymnastik og dans er kropskontrol på den smukke måde.