Kender du Mentholatum? Ellers er det mig en meget stor fornøjelse at præsentere dette lille geni for dig. Jeg har altid en Mentholatum i huset, det lærte jeg nemlig af min farmor, og nu, hvor vi går ind i forkølelsessæsonen burde den være i ethvert husapotek. Salven giver LUFT, når hele hovedet føles stoppet. Bare smør lidt under næsen og snus ind. Samtidig heler den huden, der bliver ru og rød af at man pudser næse hele tiden. Brug den også bare på læberne og i det hele taget, hvor huden svier og klør. Mentholatum lindrer og køler herligt.
Miraklet kan også anvendes til dampbad ved at komme en teskefuld i en skål med en halv liter kogende vand og så ellers snuse ind. Og har du hovedpine, så klarer Mentholatum også det, hvis du smører lidt i tindingerne, panden og nakken og så lukker øjnene og laver åndedrætsøvelse et par minutter. Spise den eller komme den i øjnene er næsten det eneste, du ikke må, og det anbefales heller ikke at bruge den til børn under 3 år. Mentholatum koster 46 kr. og fås også som lipbalm.
FAQ Mr. Albert Alexander Hyde, farmaceut fra Vichita, Kansas, USA skruede formlen sammen for 123 år siden. Navnet er sammensat af ”menthol” og ”petrolatum”, som kendes fra vaseline. Og i det her tilfælde er mineralsk fedtstof en rigtig god idé, fordi det danner en beskyttende barriere og har høj tolerance på ru, sart hud. Samtidig er de helende æteriske olier antibakterielle. Men kan du ikke tåle eller lide olier fra menthol, eukalyptus og fyr, så er Mentholatum desværre ikke noget for dig.
JULEGAVERNE er lige om hjørnet, så husk at kigge ind!
Skriv et svar