Blemish Balm-Beauty Balm /ColorCorrection/ DailyDefense/ ExtraExfoliation/ FreeFrom (fx.fragrance) eller BB, CC, DD, EE, FF Cream. Jeg tror, forbrugerne er hoppet af vognen – jeg er! Eller skal vi have en GG GlowingGel eller noget andet G-sjov. Man kan ikke altid presse mere succes ud af en succes, fordi man giver den nye forbogstaver, og når sandt skal siges, så er der ikke noget creme-nyt under solen her. Der har hele tiden været farvede, hudtonekorrigerende, beskyttende cremer og cremer uden parfume, parabener osv osv. Og glowing gels for den sags skyld. EE-creams, Extra Exfoliation, som jeg ikke var helt bekendt med, tilsættes ens renseprodukt for at give ekstra power og hævdes at være et trick for at overtage noget af Clarisonic’s brummende succes.
MEN når den svada er sendt af sted, så har jeg været rigtig glad for nogle af de BB-og CC’s, jeg har prøvet. Og som du kan se på foto, så er nogle af dem trykket grundigt tomme mens nye har taget deres plads. For eksempel er jeg lige nu rigtig glad for Rodial og Embryolisse, som begge giver fin fugt og ligger rigtig flot uden at krybe ned i porerne. Har du brug for en ret mat finish kan jeg anbefale pHformula (indeholder retinol!).
OBS! Det her er ikke en jeg-har-testet-dem-alle-her-er-mine-favoritter, for jeg har IKKE testet dem alle og det, der fungerer for mig, er jo ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Men hvis du har helt almindelig hud med lidt tørre kinder og lidt mere fedtet midterparti plus lidt “mislyde” og synlige porer, så kunne det være, at de også fungerer for dig.
Bortset fra, at jeg personligt synes, man drev bogstav-legen lidt for langt, så er det jo spændende at se, hvordan en trend kan bevæge sig ikke bare fra øst til vest men også fra at være et ”after-procedure”produkt til at findes i alt fra supermarkedsserier til absolut high-end luksus (solcreme og selvbruner med farve er nu heller ikke noget nyt).
Foto: BeautyBlog
Karin Kelagerr skriver
Indtil videre er jeg nåede ti BB og CC 🙂 Der lang vej til FF
Lise skriver
Jeg tror ikke, jeg når længere end til C i det her alfabet Karin (:
Karin Kelager skriver
Som jeg kan læse mangler de at lave en AA creme 😉
Ha ha ha 😉
Lise skriver
For sjov googlede jeg lige, og der eksisterer tilsyneladende i hvert fald én AA-cream….noget air-halløj. Jeg gik ikke dybere i det, men her er link til fotos https://www.google.dk/search?q=AA+cream&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=JTfjU4LqHMXmyQPFioGAAw&ved=0CB0QsAQ&biw=1920&bih=955
Lise skriver
Eva, Helle, Christina: Dejligt at I er enige. Vi kan ikke trækkes rundt i marketing-manegen ((;
Christina Hansen skriver
Extra Exfoliation – ekstra power – lyder nu heller ikke særlig tiltalende, hvis jeg skal sige det.
Hvis de bare ville holde tingene adskilt og lade Clarisonic have deres succes i fred!
Det er svært at stå af, når man aldrig er steget på. Temmelig mærkeligt, jeg ved det, men jeg har altså aldrig så meget som prøvet en BB el CC!!!
Men får jeg trangen en dag, vil jeg – selvfølgelig og til hver en tid – klikke ind her og tjekke dine favoritter først.
Og nej, selvfølgelig har du da ikke testet ALT, men vi kender jo til dine krav og forventninger til det, du smører dig med – både indvendig og udvendig. Du tester uden at vige fra dine holistiske principper og man er sikker på, at du har tænkt både “grønt” og “helhed” så vidt muligt.
Det er mere end fint for mig 🙂
Og endnu engang er ærligheden i højsædet – Hurra og tak for det,
Helle Rick skriver
Jeg er også stået af 😉 Der kan vist ikke koges mere suppe på de der dobbelt bogstaver uanset hvad de bliver kaldt. Jeg har prøvet Garnier og den fungerer fint for mig. Jeg er mest til det meget naturlige look og bruger mest farve når jeg skal langs og være lidt mere lækker.
Eva B skriver
Enig – de må tro, de ka drive gæk med os, de cremekonger. Nok er nok, og vi er trætte af det fis! Fuldstændigt rigtigt set, kære Lise