Hvis man står på sin rod og ikke kan andet, så gælder det om at være stærk i skrællen. Det giver også kulør. Og bag tomatens røde, blåbærrets blå og appelsinens orange farve gemmer sig stoffer med tungebrækkende navne, som vi for nemheds skyld kalder antioxidanter, og de er planternes ydre værn mod ultraviolet lys samt svampe-og skadedyrsangreb og forurening.
Alt tyder på, at vi nyder godt af disse stoffers beskyttende egenskaber, når vi spiser og drikker dem (grøn te f.eks.). Man mener endog, at de beskytter mod kræft og i hvert fald virker dæmpende på den inflammation, som er roden til så meget skidt lige fra hysset og tidligt ældet hud til det, man kalder autoimmune sygdomme. Det gode råd lyder at spise regnbuen helst hver dag. Lige som de gør på Okinawa, hvor der bor flest længelevere, der vel at mærke er friske og aktive højt op i alderen.
Men det er også en rigtig god idé at styrke sin skræl udefra hver dag med creme, der indeholder antioxidanter. Mange nyder solen så meget, at de næsten slår rod, og for dem gælder det virkelig om at være stærke i skrællen. I dag er man således bevidst om, at antioxidanter er en uhyre vigtig faktor i solbeskyttelse, hvorfor stadig flere solcremer tilføjer dem til deres uv-filtre. Og rigtig mange dag/natcremer og serumer er heldigvis høje på antioxidanter. Sørg for, at din er det!
PS! Og nej, vores krop er selvfølgelig ikke uden medfødt antioxidant-beskyttelse, forsvaret består bl.a. af enzymsystemer, hvor SOD, superoxiddismutase, er det mest kendte. Og så ikke mere langhåret skriv i dag (-;
Skriv et svar