Der er ikke noget ikke at kunne lide ved Karl Lagerfelds nye “for her” og “for him” dufte. “For her” er ret klassisk i sin opbygning med citrus/fersken fulgt af rose/magnolia og så de varme amber, trænoter og musk, som jeg personligt altid sniffer efter. “For him” er også ret klassisk, en aromatisk-fougere med mandarin/lavendel i toppen, viol/grønt æble og amber/sandeltræ. Man havde måske forventet noget mere mystik fra en mand med Lagerfeld’s attitude og evne til at ruske modeverdenen. Men som nævnt – absolut dejlige dufte, og kampagnen er selvfølgelig skudt af Lagerfeld selv.
Hvad der måske vækker større opmærksomhed end de nye dufte, de er jo ikke de første, er, at denne ret udtryksløse mand har lavet, hvad han kalder emojis. Måske er du stødt på dem, og ellers kan de downloades her.Der er jo bare at sige: SMILEY GO HOME!
Uuuuh, fine!
Hvordan får man dem tilføjet under de andre emojis på sin iPhone?
Uh, Gitte her må jeg give op, jeg er SÅ unørdet….sorry!
Æv… er slet ikke sikker på, at det er muligt.
Ærgeligt, dog :/
ØV Gitte, jeg kan se, når jeg klikker ind, at andre er utilfredse. Jeg kan desværre ikke rigtig gøre noget ved det, for det har jo ikke noget med duften at gøre. Du har sikkert prøvet at Google dig rundt efter andre download-muligheder!!
Jeg tænkte præcis det samme, da jeg så “udstillingen” i går i min lokale Matas… Elsker dog duften – Karl tager aldrig fejl:-):-)
Nogle butikker er bare ikke gearet til den slags brands, og Lagerfeld skal ikke stå klemt inde. Men jeg fortrød mit sure opstød, fordi det er mit princip aldrig at være negativ – jeg har jo frihed til at lade være at skrive – så jeg slettede det igen. Når alt kommer til alt, så er det jo duften, der spiller hovedrollen, og den er dejlig.