Har du prøvet at google ordet ”lipscrub”? Hold da op denne besynderlige form for selvdestruktion i skønhedens navn er virkelig udbredt. Med masser af DIYopskrifter på grovkornede sager, der rigtig kan give pinkish labre læber. Det skulle heller ikke være svært at skaffe sig af med de sølle seks cellelag, så læberne rigtig kan svulme.
Foto: spa foodie edible sugar lip scrub
Min pludselige interesse for læbeskrubberi var foranlediget af en artikel i et ugeblad, og uvanen med at anbefale det er ikke ny, deri det deprimerende. Der var ikke engang en advarsel om ikke at overskride grænsen mellem hud og slimhinde, hvor der slet ikke er noget slidlag, kun levende celler.
FAQ Af al hud, vi har i ansigtet, da er læberne den mest sarte. Med tre gange så få beskyttende cellelag som resten af huden, hvor den er i størrelsesorden 0,1 mm!! Man kan nærmest ikke forestille sig, hvor tynd læbehud er. Den har heller ikke talg-og svedkirtler og kun meget lidt pigment. Den røde farve, læber har, det er simpelt hen blodet, man kan se igennem.
Jeg håber, du har mistet lysten til at skrubbe på denne sarte hud. Jeg mener…..øhm, du skrubber vel heller ikke på dem etagen længere nede, vel! Og sammenligningen er faktisk ikke helt hen i vejret, begge steder er der adgang direkte ind i kroppen og begge steder er stærke forsvarsmekanismer afgørende for at forhindre mikroorganismer i at lave ravage.
Maria skriver
Tak for info. Jeg havde overvejet, om de vintertørre læber havde brug for lidt ekstra, men nu holder jeg mig til læbepomaden 🙂
Lise Grosmann skriver
Der kommer et par forslag til at blive læbelækker på skønhedsbloggen lige om lidt (næsten) 🙂 Lise