Den hedder vist nok Paryk-Blækhat, den gror på min gårdsplads uden at jeg føler mindste trang til at sætte tænderne i den, for den ser hverken lækker eller sund ud*. Det får mig til at tænke på det fuldstændig selvmodsigende i, at kloge hoveder fuldt ud accepterer, at naturen kan være endog dødeligt giftig, men har meget svært ved at anerkende, at vi kan hente styrke og helse fra andre vækster.
Ginkgo biloba f.eks., der har vist talent for at styrke kredsløbet og også holde hjernen i gang. Og de to rødder – ingefær og gurkemeje – som tæmmer den inflammation, der er skyld i så meget skidt også i huden, hvor det giver hyssymptomer og tidlige alderstegn. Både ginkgo og ingefær er hyppige ingredienser i vores cremer, mens gurkemeje og svampe især får mig til at tænke på Dr. Andrew Weil for Origins og serien Plantidote.
I øvrigt anbefaler dr. Weil også svampe som kosttilskud, de er noget nær livseliksir, mener han. Og tidligere på året, da jeg interviewede dr. Weil her i København og havde en temmelig inflammations-angrebet langemand, da ordinerede han gurkemeje. Så jeg har da i det mindste mødt èn klog mand, der forstår i videste forstand at tage det bedste fra begge verdener.
*Parykblækhat kan spises i sit tidlige stadie, hvor den er en lille “knop”, men da den har antabus-virkning skal man altså ikke nyde den med et glas.
Skriv et svar