Egentlig kan jeg ikke rigtig forstå, at man lader sig farve gråhåret, når man er ung og har lange udsigter til at blive det. Men jeg hylder det som et tegn på, at vi måske kan lykkes med om ikke at udrydde så minimere den fokusering på alder, der hovedsagelig rammer os kvinder og som jeg skrev om her. Og det er jo seje silver foxes som vores egen Gun Britt og den engelske skuespiller Helen Mirren, der har skabt trenden. Personligt er jeg en stor beundrer af dame Mirren og hendes måde – uden på nogen måde at virke pinlig – at ignorere, at dåbsattesten siger 60+ Og hvorfor skulle hun ikke det, talentet er jo ikke blevet slappere, fordi huden er blevet det.
Ægte eller snydesilver…..håret skal have specialpleje. Lige som lysnet hår, der så let får et meget lidt attraktivt gult skær a la nikotin. Og glem alle associationer i retning af amerikanske damer med diamantbesatte briller og lilla hår. Det er som i alt andet balancen, der tæller, for selvfølgelig bruger man en komplementærfarve til gul, og det er violet. Er der nogen, der kan det med hårpleje, så er det den engelske ”hårdoktor” Philip Kingsley. The Hair Guru fra fashionable Mayfair i London kan tælle både silver foxes og vårharer i de celebre rækker blandt sine kunder. Og det startede som bekendt med Audrey Hepburn til hvem han udviklede Elasticizer for 26 år siden. En fantastisk før-hårvask-kur, der giver bouce og volumen og styrke til håret. Jeg er stor fan.
Pure Silver lanceres netop nu, og foruden lige netop den dosis violet, der ophæver gule misfarvninger og holder på silverglansen, så indeholder den et glansgivende og lysfangende pigment, der optisk lysner lokkerne. Og det med plejen er selvfølgelig i orden, for både naturligt gråt og hvidt hår og bleget hår bliver usmidigt og skrøbeligt uden den rette dosis hårhjælpere. Shampoo 85 kr.(75 ml), conditioner 95 kr. (75 ml) hos udvalgte stormagasiner og frisører. Har du problemer med at finde forhandler, så ring til Trademade på tlf. 4565 5555.
Selvfølgelig er det her også for sexy silvermænd. Lige som en masse andet af det, der står på BeautyBlog. For når det kommer til hud- og hårpleje, så er der altså flere ligheder end forskelle. Selv om vi måske gerne vil have hvert vores design på badeværelseshylden.
FAQ Hvidt hår indeholder næsten intet pigment, mens gråt hår er en blanding af pigmenterede og hvide hår, som man ser det så fantastisk hos George Clooney.
Anette Kristine Poulsen skriver
Cloony og Mirren kan sælge mig hvad som helst, Lise. Hvad-som-helst og også de små grå.
Lise Grosmann skriver
Jeg er så glad for, at du fik sat gang i det her “væk fra rynkehysteriet”, og de to er unægtelig ikke skræmmebilleder, hverken med hensyn til dem, rynkerne,
eller det at blive grå – vi er helt enige!