Vita’mour er det ikke bare et skønt navn på “sundt slik”, som oven i købet er uden sødemidler, farvestoffer og konservering, fortæller Yves Rocher. Slikket, der til gengæld er tilsat vitaminer og henter sin smag 100% fra bær og frugter, er nyeste tiltag fra den franske serie, som nok mest er kendt for sine cremer baseret på naturens forskønnende ekstrakter. Men de har altså også kosttilskud, helseprodukter samt tre dejlige nye økologiske teer og nu altså også sundt slik (lancering oktober).
Vita’zest og Vita’tropique er navnene på de to andre sliktyper med henholdsvis appelsin/grape/lime/C-vitamin og mango/litchi/guava/A, C- og E-vitamin mens Vita’mour er baseret på æble/kirsebær og tilsat B- og D-vitamin. Prisen er ca. 25 kr. for 28 gram.
PS: Jeg er ellers ikke nogen tilhænger af berigede fødevarer som f.eks. kan være en måde at snige sukkerstads i dem, der i forvejen har et problem med sukkerstads og anden junk. Men det gælder altså ikke Vita-produkterne, som tilsyneladende er “ægte”, og man får næppe gnasket så meget, at man udsættes for vitamin-overdosering (A, E, D som er fedtopløselige, mens B og C ikke lagres i kroppen).
I den nye økologiske te-serie er der Organic Green Tea (foto) med et strejf af lime og kardemomme samt Organic Rooibos Cocoon (rød te) med ekstra rund smag af mandel og kokos og Organic Evening Tisane, en dejlig afslappende urtete med linde- og appelsinblomst tilsat honning. Teerne koster 69 kr. for 20 poser.
PS: A propos foregående tekst om pesticider, så er det en rigtig god idé at vælge sin te økologisk, fordi tebusken dyrkes steder, hvor man ikke har vores stramme regler for brug at giftstoffer.
Kosmetik, Vita-slik samt teer kan købes på yves-rocher.dk
Skriv et svar