Orentreich. Norman Orentreich. Han var en firstmover. Han lavede sine egne customized produkter. Den første hårtransplantation. Q-Tips. Patenterede en DHEAcreme (et steroid-hormon, p.t. tidens hotteste ”ungdoms”hormon). Han er også manden bag Buf Puf. Nogen af jer, der har set, rørt, følt…måske bare hørt om denne exfolierende ”svamp”?? Jeg havde en for hundrede år siden. Den var genial, men altså opslidelig. Buf Puf ejes og produceres i dag af 3M, så muligheden er der. Det geniale lå i – som dr. Orentreich forklarede det – at BufPuf kun fjernede det ujævne, mens kornede cremer også gik ned i ”dalene” og risikerede at laver huller i huden. Jeg synes stadig, at det lyder fornuftigt. Nå, men Norman Orentreich var jo også manden, hvis hudpleje-teori førte til udviklingen af Clinique med ham som formelfører. Mantraet var dengang som nu: Twice a Day – The 3-Step Skin Care System = rens, exfoliering (clarifying lotion) og fugt. Det er det berømte rensetrin, der har fået aftenassistance.
Clinique Sonic System Purifying Cleansing Brush er også udviklet i samarbejde med en doktor Orentreich på Fifth Avenue, nemlig Norman’s søn David og hans datter Catherine plus nogle kvikke ingeniører forstås. Men hvordan er den så – ud over, at den er smuk i designet og meget praktisk kan ligge på kanten af håndvasken? Jeg blev præsenteret for den i torsdags og har brugt den hver aften siden. Meget glat og fin og blød hud oplever jeg. Men anbefalingen med 30 sekunder holder ikke, når man bruger makeup (en BB-creme). Jeg må på den to gange – og det er jo også nemt nok – og ellers skal man makeup-rense først og børste efter for få fjernet alt, der nusser huden.
De (Clinique!)grønne børster tager lidt mere end de hvide og er beregnet til siderne af næsen og hårgrænsen. Når huden har ”vænnet sig” anbefaler man også rens om morgenen. Her har jeg aldrig været enig med Clinique eller andre, der mener, at vi har udskilt så meget snavs gennem huden i løbet af natten, at vi skal genere den genetablerede barriere (efter den til gengæld nødvendige aftenrens). Jeg er og bliver en morgen-mist-moster. Clinque børsten er testet på alle sæbe-renseprodukter og går ikke i stå, hvis du bruger konkurrentens. Officielt lanceres Clinique Sonic Brush den 11.august, men hvis du er hurtig, så har matas.dk stadig nogle tilbage af de 300 previews, de fik. Pris 895 kr., nyt børstehoved 150 kr. (anbefales efter tre måneder.
Vesna Barbu skriver
Hej Lise
Jeg har i mange år haft sådan en elektrisk børste fra Yves Rosher og den har liget og samlet støv i æsken, efter at have læst om at det er godt at rense huden med en maskine så blev den hevet op fra skuffen 🙂 jeg var lidt nervøs i starten da min mand sage at det måske var for meget for huden,fra at bruge den morgen og aften begyndte jeg at bruge den kun om aften da da er mere snavs fra makeup,støv og bilos, og min hud har det fint med det ,jeg kan virkligt mærke at den renser grundigt,jeg starter med at fugte min hud med lunkten vand og en smule deep clean mild ansigts rens ,og det funger for mig.
Men Gud hvor jeg ønsker mig en af de nye rense maskiner fra Clarisonic 🙂
Lise skriver
Vesna: Det lyder jo som fine erfaringer, du har gjort dig. Hvis din hud er lidt sart, så er der Clarisonic børster til det allerede nu. Den nye Aria er specialist i at rense helt ned i porerne.
Helle Rick skriver
Hæ hæ den bandit dér har jeg, og jeg er enig med dig i, at 30 holder ikke en meter. Jeg bruger den altså også kun om aftenen efter makeup og andet snavs er fjernet. Dejlig.
Børsten er yderst skånsom, blød og meget effektiv.
T-zonen er betydeligt bedre renset og fedter umiddelbart mindre.
De små sorte hudorme omkring næsen er minimeret og nogle helt forsvundet. Generelt en renere, blødere og glattere hud.
Jeg har ikke nogen anden maskine at sammeligne med.
Jeg synes den er genial.
Lise skriver
Jamen, den ER god Helle. Absolut nænsom og effektiv, hvis man lige ofrer et halvt minut mere. Jeg har som nævnt kun testet tre aftener, så ud over at huden føles glat og “fin”, så har jeg jo ikke langtids-erfaring. Men stadig – når Christina spørger – så bliver Clarisonic nok vinderen.
Christina Hansen skriver
Hatten af for din ærlighed!
Det sætter jeg virkelig stor pris på – især fordi jeg blev lidt i tvivl om, hvorvidt jeg burde have spurgt eller ej. 🙂
Det lyder som om, det er meget godt tidspunkt at overveje en ekstra gang og lige vente til den nye Clarisonic kommer. For når jeg netop får talgknopper (milier?!), er den måske perfekt til mig. Altså den, der renser godt ud i porerne. Det skal blive spændende at høre mere om den.
Og en pedi-version, siger du. Er det så til fødderne??? Uuh, siger jeg så! Dertil er jeg altså for kilden. 🙂
Lise skriver
Ha (; Christina….selvfølgelig, og jeg tror faktisk, at Clinque ville indrømme, at den store snurrebasse er et step foran. Men ikke desto mindre er deres sonic-brush et rent rart bekendtskab. Jeg skal nok vende tilbage lige straks med Aria, som den hedder.
Lise skriver
Ja, Christina…Pedi er en fodversion, men de har nok taget højde for, at der er dem, der er kildne (; Du kan se den her: http://www.clarisonic.com/shop-our-products/clarisonic-pedi-sonic-foot-transformation-887242003125.html
Christina Hansen skriver
Endnu en brummer!
Da jeg endnu ikke har prøvet at brumme overhovedet – men kraftigt overvejer det – vil jeg spørge: Er det muligt for dig, at anbefale den ene frem for den anden? (Tænker på Clarisonic)
Skøn solrig søndag til dig 🙂
Lise skriver
Christina: Undskyld Clinique, men Clarisonic vinder nok i brumme-konkurrencen. Der er jo også mulighed for at skifte hoved ud, så den bliver renseoption for alle i familien uanset hudprofil. Der fås i øvrigt også en kropsClarisonic og der kommer en Pedi! Og i øvrigt her 1. august en specielt til at rense godt ud i porer. Jeg skriver om den lige om lidt.
Katrine Reher skriver
Jeg er lidt nysgerrig – på den tilbageholdte måde.
Jeg kunne virkeligt godt tænke mig sådan en børste, hvad end den hedder Clinique eller Clarisonic; omvendt er jeg også virkeligt bange for at det ender med at være sådan en dims, jeg enten mister interessen for efter kort tid – og som så bliver 800 kr. +, der bare ligger i en skuffe; eller at det viser sig at den mekaniske renseaktivitet simpelthen bliver for meget for min sarte hud, og det skrøbelige venskab vi med meget møje har fået opbygget, går af fløjten, og jeg pludseligt bliver sparket tilbage til teint-relateret start, med ujævne hudtoner og bakke-dal hud kontur.
Lise skriver
Kathrine: Til Clarisonic fås børstehoved til både sart og meget sart hud, så den del behøver du måske ikke spekulere så meget over. Om du vil brumme i længden afhænger jo af, hvor meget du i det hele taget lægger i dit renseritual. I Japan dobbelt-renser kvinder deres hud – først for at fjerne fedtopløseligt snavs og makeup og bagefter “vandrens”.
Der kan slet ikke herske tvivl om, at huden bliver renere med børste end med traditionel rens, og hvis man lader den klare arbejdet og ikke knofedt (hvilket ikke er meningen), så kan det altså også være nænsom rens. Hurtigt og nemt er det jo også bare at gøre børsten våd, komme renseprodukt på og så skylle den og huden. Kender du ikke nogen, der har en Clarisonic, du kan låne….altså håndtaget! Så behøver du kun i første omgang anskaffe et børstehoved og se, om det er noget for dig. Se børstehoveder m.v. her….http://www.magasin.dk/maerker/clarisonic/boersten-og-boerstehoveder