Det her er tæt på at være lige så velgørende som at ligge i Savasana (Irma havde bolletilbud), og kaffen, som i så mange år har haft et yo-yo renomme, er p.t. virkelig inde i varmen. time.com refererer således et studie offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute, som konkluderer, at fire kopper kaffe om dagen i gennemsnit giver 20 procent lavere risiko for at udvikle den farlige modermærkekræft.
Måske skal noget af årsagen søges i, at kaffebær indeholder nogle meget kraftfulde antioxidanter. Og selvfølgelig en masse stoffer, som stadig er naturens hemmelige opskrift. Kaffebærekstrakt anvendes bl.a. i Priori, Arden PRO og serien Revalé. Hvis man vil skyde både indefra og udefra. I øvrigt har Joe Lewis haft fingre i alle tre serier, det er nemlig ham, der (også) er manden bag opdagelsen og udnyttelsen af kaffebær – altså det frugtkød omkring bønnen, som ellers bare bliver smidt væk. Jeg synes, Joe er en kernekarl.
Det med antioxidanter, hud og sol vender jeg tilbage til, det er fremtidens solbeskyttelse, fordi det er vanvittig vigtigt – kald det bare futureceuticals. Jeg er heller ikke færdig med peel og vitaminerne. Eller de der åndedrætsøvelser, som kan manipulere krop og sjæl. En nyhedsopdatering mangler også. Og så er der gaver på vej!
Foreløbig vil jeg ønske jer allesammen en dejlig fredag aften. Jeg kigger nok selv ind i weekenden, I er også velkomne (;
HeLene skriver
Jeg har endelig kommet ned på en kop øko bryg kaffe om dagen. Så nyder jeg den også meget mere en de 5 kopper jeg var oppe på en gang…
Lise Grosmann skriver
Helene, jeg laver heller ikke om på mine kaffevaner, fordi fire kopper nu er det rigtige. Jeg drikker en kop om formiddagen og en om eftermiddagen. Og jeg tror heller ikke på overdrivelse, når det gælder andre ting her i livet (;
Marlene Høj skriver
Er der ikke noget med at virkningen afhænger af kaffens ristning? Special ristet er vist mindre godt generelt.
Lise skriver
Marlene, lige et hurtigt svar…..temperaturen har betydning for sund/usund. Desværre et det kaffemaskinekaffe og ikke min stempelkande-favorit, der vinder. God aften!
Carina C skriver
Der er nogle gode “åndedræts-apps”, de kan godt hjælpe nogle godt i gang.
Lise skriver
Carina, jeg er ikke så app’et (; men fin info, tak (:
Christina Hansen skriver
Jaaaa!!
Jeg øver mig i at sige ‘Futureceutials”, mens jeg glæder mig til flere manipulerende åndedrætsøvelser (skønt udtryk øvrigt) og endnu et afsnit i serien om ‘Peel & Vitaminerne’.
Det kan da kun blive en skøn weekend! 🙂
Lise skriver
Og så er det ikke engang lyv Christina. Måden, vi trækker vejret på, kan indlysende nok påvirke kroppen men ud over at virke søvnfremkaldende og lungerensende også virke noget nær hallucinerende. Jeg må vist hellere rykke ud med nogle pusteøvelser (;
Og så ved jeg ikke, hvorfor jeg ‘har det med’ at udkomme i afsnit….måske skulle jeg gøre alvor af en femte bog (;