Ved I, hvad Bonnie Erichsen renser i, før en fenolbehandling? Acetone! Og før Jeanet punkterer min hud med Dermapen, så renser hun i en alkohol, der næsten stopper mit åndedræt og får øjnene til at græde, før der er smerte at græde over. Men nej, det er ikke en anbefaling til nye rensevaner. I den grad ikke! Heller ikke før peeling. I de to nævnte tilfælde er det en behandling, der går til blodet om man så kan sige. Det gør den peeling, I måske indleder for at friske op på huden før foråret, jo ikke.
MEN alligevel er ren et mantra, der skal tages lidt mere seriøst før peeling end til daglig. Alene for at ’syren’ skal komme i kontakt med de hornceller og deres sammenkitning, den skal fjerne, men jo også fordi det er vigtigt, at der ikke sidder snavs og andre uønskede stoffer, som risikerer at få banet vejen til at genere huden. Dobbelt-rensning kunne være en rigtig god idé – altså creme/lotion efterfulgt af vask for at være sikker på at både fedt- og vandopløselige partikler på huden er opløst og fjernes. Har du en Clarisonic, Clinic Sonic eller anden børsterens, er det også særlig effektivt til at komme ’i bund’ og godt ind omkring næsen, hvor der måske er hudorme, man vil være kvit.
Her er et par forvandlingsvillige nyheder til inspiration: Biotherm Biosource Balm-To-Oil er som en tæt balm i bøtten, bliver til olie på huden og til rensemælk/lotion, når man tilsætter vand. Netop lanceret til 225 kr. for 100 ml * Ole Henriksen Pure Truth™ Melting Cleanser begynder som gelé, forvandler sig til olie og når vand tilsættes til rensemælk/lotion. Kommer slut februar (uge 9) til 225 kr. for 100 ml * Clinique har netop lanceret en ny Foaming Sonic Facial Soap (som godt kan bruges med svamp eller vaskeklud, hvis man ikke har børsten). Også den kan forvandlingens kunst , for når den kommer ud af tuben er den creme og bliver så til skum, når man mixer med vand og begynder at rense. 165 kr. for 150 ml * Konjac Original Angel Face Cloth (199 kr.) supplerer serien med de populære Konjac svampe og den ’englebløde’ vaskeklud kan lige som svampene anvendes med eller uden renseprodukt.
Carina C skriver
Det lyder bestemt godt! Jeg er da solgt, hvis med Joe Lewis, har været med, – og så elsker jeg allerede “flasken”, farven og den høje SPF. E.Arden er jo virkelig blevet “opdateret”.
Jeg håber bestemt, du er klar over, min kommentar vedr. Exuviance, var en spøg, – men måske passer ironi ikke altid til det skrevne sprog). Tak for din store hjælp!
Lise skriver
Arden PRO og Prevage er begge udviklet af eller med Joe Lewis, som fortalte sidste forår, da han var i København, at han har indledt samarbejdet med Arden fordi de i hans optik arbejder seriøst med hudpleje.
De har jo bare samme problem som andre serier de unge nye forbrugere har set mor (endog mormor) bruge…..erfaring er ikke på mode (; Men det ændrer nye samarbejder jo flot ved. Helena Rubinstein gør det tilsvarende med dr. Pfulg/LaClinic-Montreux
Christina Hansen skriver
Melting Cleanser lyder virkelig lækker og er skrevet på listen over fremtidige ønsker.
Og når du taler om at rense huden af med alkohol, minder det mig om, at min mor altid har/havde propyl-alkohol i skabet, som hun udelukkende brugte til hals og nakke på mig og mine brødre. Altså bare et par gange om året cirka. Og lige gyldigt om vi lige havde været i bad forinden, så blev vattet altid brun-sort! Eeww! Faktisk har hun foræret mig en flaske, men den er ikke i brug. Kender du det ‘trick’? 🙂
Og egentlig er jeg lidt forvirret ang grundig rens inden peeling. Jeg forstår sagtens at produktet kan gå direkte ‘i gang’, hvis huden er pinlig ren. Men er peeling ikke så kraftig,at den bare ‘tager det hele’? Altså hvis man har renset almindeligt.
Lise skriver
Nja, Christina….den peeling, vi har adgang til, får nok et skub til effekten, når huden er HELT ren. I øvrigt fortalte Bonnie Erichsen, at hvis huden ikke var helt ren, så virkede fenolen ikke effektivt.
Jeg husker godt det trick med alkoholen, jeg synes, jeg kan huske, at det var noget med ikke at lave sorte rande på kraven af skjorteblusen. Eller….?
Carina C skriver
Jeg syntes, Peel På er en rigtig god artikel. Det er rart at komme lidt til bunds i et så omfattende emne!- Og skønt er det at skue de nye emballager 😀 Der er bestemt meget, jeg godt kan bruge. Jeg er også blevet fan af Murads’ Renewing Cleansing Oil, halluronserum, og er i gang med Anastasias Brow Serum.
Kender du lidt til E. Ardens Triple Action Protector, SPF 50? Den ser jo fin ud, men det er mange år siden, jeg sidst brugte E. Arden?
Lise skriver
Tak Carina, det er jeg glad for – selv om jeg glemte Exuviance (; Begrænsningens kunst er svær, der kommer jo så meget lækker hudpleje, men somme tider fylder jeg måske nok for meget på.
Faktisk er Arden PRO Triple Action det eneste produkt fra serien, jeg har testet på egen hud. Og den blev tømt kan jeg forsikre dig! Ikke at Arden’s produkter generelt ikke er gode (de har jo noget erfaring at bygge på), men PRO serien er lige som Prevage udviklet i samarbejde med Joe Lewis, og han skaber helt unik hudpleje.
Lise skriver
Kirsten V: Jeg veksler i sagens natur meget og har i den seneste tid bl.a. brugt Murad Renewing Cleansing Oil og efter den Sensai Cleansing Balm. Men lige p.t. er det Bioderma Sensibio H2O. Men da jeg jo kender den vil jeg gå i gang med at prøve de nye her på foto – Ole’s først, tror jeg (;
Men mit råd lyder, at man renser med det, ens hud har det bedst med, hvis man ikke som mig har et job, der kræver, at man føler tingene på egen hud i et eller andet omfang.
Carina C skriver
Jeg renser altid ansigtet (- med alt fra olie til gele afhængigt af årstiden), men jeg har aldrig tænkt på, hvor længe der skal gå før næste trin, eller om Clarisonic børsten skal findes frem igen osv. Tak for alle de gode råd on peeling! 😀
Lise skriver
God idé Carina – at lade årstiden og din huds tilstand og behov afgøre rensemetode. Dejligt, hvis du kunne bruge noget af mit ‘peel på’ (:
Kirsten V skriver
Hvilket renseprodukt bruger du selv ? Eller hvilke veksler du imellem?
På forhånd tak. 🙂