Jeg har vist bevæget mig meget i det eksklusive i den senere tid, men jeg tester selvfølgelig også produkter, som prismæssigt ikke ruinerer budgettet. Og her er to, som levede mere end op til mine forventninger. Og så passer de perfekt ind i det lille quick fix tema.
L’Oréal Infallible 24H-Matte er en rigtig god foundation. Af den matte slags, som både er trenden og det, der fungerer efter det fugtboost, som jeg beskrev i går, hvor det er en fordel at undgå pudder. Men den er ikke mat som i ’knastør hud’ men blød og glider utrolig let på huden og giver fint glow.
Jeg fik startet med No10, Porcelain, og den var for lys. Men den fungerede perfekt på de mørke rande under øjnene opdagede jeg. Dækkede lige det, den skulle, med et ganske tyndt lag, som ikke kagede i rynkerne, da trætheden alligevel meldte sig senere på dagen. Man skal nemlig passe på med at spartle for meget på trætte dage, hvor rynker har det med at markere sig særligt dybe ud på dagen.
PS: Ofte er foundation tilstrækkeligt til de mørke rande, og det er en af årsagerne til, at det er en god idé at begynde med den og ikke med concealer. Er der så behov for mere, kan man duppe lidt efter med den mere pigmentmættede men også ‘tungere’ concealer.
Når jeg har lagt Golden Beige ved siden af – som er for mørk til min hud – så er det for at minde om, at det er en god idé at have en lys og en mørk foundation, som man kan mixe til nøjagtig den hudtone, man har på et givent tidspunkt. Og det kan man jo tillade sig med et produkt til 135 kr.
Til quick fix effekterne hører jo også at understrege brynene, fordi bryn, der har farve og form (plukket for vildtvoksende hår) er noget nær et lille facelift. L’Oréal’s nye Brow Artist Genius Kit har to fine browprodukter men helt ærligt – bortset fra touche-up i løbet af dagen, så vil jeg dømme ’værktøjet’ ikke særlig brugervenligt. I hvert fald har jeg det bedre med længere skafter (som jo ikke rigtig kan mases ned i en lille compact). Men der er det, der skal bruges – skrå pensel til at lægge farve og ’rundbørste’ til at frisere efter og fordele farven usynligt i brynenes hår. Og så en minipincet.
Jeg er nu heller ikke helt enig med L’Oréal i rækkefølgen at bruge henholdsvis pudder og voks. Jeg foretrækker at farve brynet først med pudderet, børste efter med den runde børste for at fordele farven og så slutte form-finish med voksen. Men det kan man jo gøre, som man synes, det fungerer bedst for én. Prisen er 130 kr. og der er to farvekombinationer.
VINDERNE af de fem sæt Yves Rocher Sérum Végétal blev Bente – Linda Juul – Maria L – HeLene – Åse Lejbølle. Tillykke til jer. Skynd jer med adresser til hello@beautyblog.dk
OBS! To af jer – I ved selv hvem – har ikke været omkring HER. Og det fuldstændig frit, om I ønsker et dagligt beautyshot i indbakken (I skal være velkomne til at læse med alligevel), men så kan I bare ikke vinde i denne omgang og jeg trækker nye vindere. I får tænkepause til på tirsdag!
Foto af Isabella Rosselini er fra Lancôme’s 80 års jubilæumsbog ‘La Vie Est Belle’
HeLene skriver
Wohooo,tusind tak, er lige kommet hjem efter en bidende koldt eftermiddag med børn og venner+børn på legpladsen. Helt gennemfrossen da vi troede det var forår og var dårligt klædt på!
Nu fik jeg varmen igen! Ej, hvor er jeg glad! Kæmpe smil!
Skriver straks!
Og jeg må ud og prøve det bryn produkt asap. Jeg har ellers hørt meget godt om både loreals og maybellines brow gel med farve i mascara lignende indpakning som nok er nemmere at bruge på farten, apropos længere børste håndtag 🙂
Lise skriver
Dejligt Helene, tænk, hvor er jeg heldig at kunne gøre andre glade – endda på andres vegne, som her, hvor det er Yves Rocher, der er gavmilde.
Mascaraerne er perfekte, Genius Kit stod bare for testtur (:
Helle Rick skriver
Tillykke til vinderne, og god søndag.
Jeg har også altid 2 nuancer foundation. Enten bliver de blandet eller brugt hver for sig. Om vinteren bruger jeg den lyse og om sommeren skal der mere farve til da jeg hurtigt får farve (selv med solcreme). Så er der dage hvor jeg blander.
Til de genstridige pletter der ikke kan skjules med foundation, bruger jeg Lancôme Effacernes Longue Tenue Concealer. Omkring øjnene bruger jeg den fra Max faktor \’Mastertouch\’. Let og dækker fint mit behov.
Efter jeg fik hevet de genstridige bryn ud, er der nu et par steder der kræver lidt farve. Jeg fandt Rimmel \’Brow this way\’. Der er 2 farver. En med voks og en uden. Jeg starter fraktisk med voksen (dog i meget lille mængde). Børster brynet til rette og derefter kan jeg tydelig se hvor der skal ekstra farve til og slutter så af med voks. Fantastisk smukke bryn og farverne er meget naturlige. Hader når man kan se brynet er malet på 😉
Lise skriver
Tak Helle, dejligt med tried-and-tested inputs. God søndag!
Carina C skriver
Tillykke til de heldige!
Benefit skriver også, voksen skal på først, men det fungerede nu heller ikke for mig. Ang. bryn venter jeg spændt på resultatet af din test af M2. Jeg er nemlig så glad for mine “nye” bryn, jeg overvejer at opgradere, men indtil afsløringen holder jeg mig til Anastasia’s Brow Serum.
Lise skriver
Carina: Jeg synes, det er noget biks at komme farve ovenpå voks, som i min optik er en fikserings-ingrediens. Bruger man derimod pudderet først, så har man jo mulighed for at lægge til, tage af og viske ud indtil farven er rigtig og SÅ kan man fiksere.
Jeg tror ikke, jeg ender med at få Cara-bryn med M2, for det er alt andet lige et spørgsmål om gener. Men jeg har fået vækket nogle sovende celler nede i hårløget. Det har især gavnet den tidligere næsten hårløse yderste del af mine øjenbryn.
Jeg kan kun sige jubiii til det, jeg indtil videre har set, og må mene, at det virker på samme måde for alle – forudsat, at der er hårceller at vække til live. Men det tyder det jo på, at der er hos dig, hvis Anastasiaen virker.
Carina C skriver
Det lyder som om, du er tilfreds, – og jeg tror slet ikke, det vil klæde dig med Claras’ øjenbryn. Men der er ikke væksthormoner i Anastasia, der skal bruges 2 gange dagligt, og som der indeholder 1,7 ml. til 230 kr. ( BeautyBay). Det har givet et meget finere resultat, end jeg havde troet muligt, så nu kigger jeg langt efter M2,
Lise skriver
Nej, det trøster jeg mig også med Carina!
Bente McLennan skriver
Hej
Bente McLennan skriver
Ved ikke hvad jeg gør forkert
Lise skriver
Bente: Det ved jeg heller ikke, for du får jo sat tekst i kommentarfeltet. Trykker du for tidligt på ‘Post comment’!!
Bente McLennan skriver
Hej Lisa