Dagene flyver og nyhederne bliver stadig flere og risikerer at blive gamle, før jeg får fortalt…. jeg vil ha’ et blogblad! Men jeg skal vise jer denne her, HVIS nu I ikke har set den (kom forrige uge), for jeg er så glad for den.
Shiseido’s japanske rødder fornægter sig ikke her, det er en virkelig hud-forfiner. De kalder den en powder foundation, men jeg dupper den med en stor pensel i et meget let strejf over min BB-cream og så får huden den ganske fine matte finish, som jeg synes giver smukkest hud. I hvert fald om vinteren, når huden er lys. Med gylden sommerhud er det en anden sag. Faktisk er det sådan, huden ville være uden makeup og hjælp i øvrigt, fordi den er mere generøs med fedtstof i varmen og derfor har tendens til at skinne lidt mere om sommeren. Noget alle med fedtet hud kender til.
Jeg bliver ofte så ærgerlig over, at der altid skrives om pudder som noget, der ”kalker” huden. Altså helt ærligt…..skulle det ikke være mærkeligt, at al den kosmetiske teknologi, der kan mikronisere så meget andet, f.eks. øjenskygger, ikke har betydet noget for pudder! Shiseido Sheer and Perfect modbeviser det på smukkeste vis. Det er et fint, fint og fjerlet (ja!) pudder, der lægger sig tyndt på huden og lader den ”leve” med naturlig glød. Faktisk bedre glød, fordi den indholder ”glow”partikler og så ensarter den huden.
Foto: Giorgio Armani
Efter mange år med skønskriv er det sjovt at se, hvordan tendenser på skift griber fat. I øjeblikket er det de japanske kvinders hudpleje-rutiner og pletfri lyse hud, der er idealet. Og selv om Giorgio Armani så afgjort er italiensk, så har Maestro Winter Glow til formål netop at skabe denne porcelænshud. Sikkert ikke uden tanke på det store japanske marked. Winter Glow er en pigmentfri “makeup” og der anvendes ganske lidt på ansigtets flader. Eller man kan blande lidt i sin foundation. Den kommer her i oktober og jeg glæder mig til at prøve den. Nyd lidt backstage-stemning fra Armani fall, der er rødt, der er lak, der er japansk inspiration.
DER ER GAVER på vej, det bliver i weekenden, så husk at holde dig a jour. Måske skulle du melde dig HER, hvis du ikke allerede er medlem af beauty-klubben her, for det er også her, vinderne trækkes. Og så er du fremover sikker på at få del i alle de beautyopdateringer, der venter. F.eks. på en ny dansk spa-serie, som jeg skal høre om i dag!
Helle Rick skriver
I sommers fik jeg en Shiseido Sun Protection Compact Foundation N SPF 30 Face Powders. Normalt kommer jeg tit til at se kalket ud når jeg bruger compact powder. Enten fordi jeg ikke kan finde ud af det, ellers også fordi produktet jeg har brugt ikke var godt nok ….. men men men….. Hold op den her fra Shiseido er lækker. Der skal ikke meget til at fjerne det blanke udtryk. Den er perfekt og huden bliver virkelig flot efterfølgende. Den er kommet for at blive 🙂 Når den fungere må de andre absolut også være lige så fantastiske 🙂
Lise skriver
Der ER forskel Helle, Shiseido er rigtig dygtige både til hudpleje og til makeup, og det hænger nok sammen. Helena Rubinstein har også en formidabel pudder, og de kan også det med hudpleje til topkarakter. Jeg har altid godt kunne lide powder foundations, fordi de ikke sætter sig ned i porerne, men nu er der kommet flere supergode foundations, som heller ikke gør det. Men lige p.t. bruger jeg BB og så altså lidt pudder. God weekend!
Anneka skriver
Jeg har en pudder fra Dr. Hauschka hvor der bla er silke i! 🙂 og jeg bruger det kun lidt hvor det behøves. Og så et pift med fugtspray.
Ikke som i “gamle dage” hvor damer børstede et tykt lag ud over hele ansigtet så øjenvipper og det hele blev “kalket” til! Kan ligefrem huske lugten af det.
Vil gerne høre hvad du egentlig synes om/siger til vatrondeller? Nu der har været så meget fokus på at være skånsom mod huden. Har brugt dem altid, men synes egentlig ikke de virker så bløde mere, iforhold til feks Konjac svamp.
Er det bedre at bare bruge helt almindelig vaskeklud?
Rigtig god aften
Lise skriver
Det er lige netop det Anneka, det er ikke som “i gamle dage”: Hverken pudderet som produkt eller måden, man bruger det på. Og et mist med kildevanden over, gør jeg også….hvis ikke det støvregner, for det er simpelt hen det mest forsmukkene for hud (;
Vatrondeller, er da vist ud over egne hænder det mest bløde, man kan lægge mod sin hud. Jeg bruger selv fugtede vatrondeller, når jeg renser med micellar, renselotion og olie. Plus til øjenmakeup. Når jeg renser med skum el. lign., så bruger jeg en svamp. Enten en gammeldags natursvamp eller en af de gule fra supermarkedet. De kan skylles grundigt og tåle kogende vand, og det er nemmere end at bøvle med en stor vaskeklud, som faktisk bør skiftes hver dag.
Nu kan jeg så ønske rigtig god dag – og weekend!