Der gode dage og så er der særlige dage. I går var en af de særlige. Vejret var af samme mening, sommeren kom forbi sky-terrassen på STAY, hvor skønhedspressen var samlet og sippede champagne med Ole Henriksen og oplevede en energi, entusiasme – og god karma – ikke mange kan måle sig med. Hvis nogen. Og selv om vi godt ved, at Ole bor størstedelen af året i LA og har sit SPA der, så drypper det på dansk alle steder, hvor han og hans formidable produkter dukker op. Og næste step er Brasilien, verdens næststørste marked.
Anledningen til den Skandinavien-turné, der sluttede i går på toppen af Bryggen, var nye lanceringer. En perfect truth CC-creme (CC=complexion corrector) – også til øjnene – og det betyder, at Ole Henriksen bekender kulør med lysreflekterende mineralske pigmenter, der udvisker de skønhedsfejl, som cremen dag for dag vil minimere. Blandt andet med Ole’s specielle 5-dobbelte C-vitamin, lige som han er hooked på hyaluron og kollagen-boostende peptider. Han kaldte den selv ”en CC på heavy duty steroider”. Jeg glæder mig til at teste. Desværre må I vente til uge 24, men her er et kig på første makeup-produkt fra Ole Henriksen.
Og så nogle af Ole’s livskloge råd til inspiration og måske efterlevelse…..
#Se på dig selv i spejlet og sig: Wauw, jeg ser godt ud!
#Giv dig selv tid til at være alene, så kommer svarene på mange problemer.
#Hold dit indre legebarn i live.
#Lær din hud at kende, gå ud i solen uden makeup og et spejl og se….er der pigmentpletter? Er porerne åbne og tilstoppede eller fine og lukkede? Er der poser eller sorte skygger under øjnene?
#Lad ikke bitterhed komme ind i dit sind, det bliver man grim af.
#Husk et smil forbinder os allesammen.
Og glæd dig til efteråret, for Ole har udviklet et ”wonderbra”serum til huden, som giver et øjeblikkeligt lift. Jeg prøvede den i går, og hallo!, der sker virkelig noget, den kan med rette bære navnet “Ultimate Lift”.
Foto: PR
Lise Grosmann skriver
Jeg har været langt omkring, før svaret her….for det fortjener læsere af min blog. Og jeg har besluttet at lave et indlæg om “mistænkt for….”, for som du sikkert ved, er der ikke i dag kriterier for, hvornår et stof kan kaldes hormonforstyrrende. Men bortset fra det, så “falder jeg i svime”, hver gang jeg bruger Firming Serum, fordi den sandelig lever op til sit navn 🙂
Lise Grosmann skriver
Læs indlæg om cremer under mistanke her https://www.lisegrosmann.dk/mistanke/
Anja skriver
Har du tjekket ingredienserne? Der er flere, som er på EU’s liste over særligt allergifremkaldende stoffer, og som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Tjek de ting, inden du falder i svime 😉