Jeg har i mange år lavet farve-menuer. Spørg mig ikke hvorfor, det er bare sjovt og inspirerende at køre tone-i-tone (f.eks. grønne nuancer fra lys bladselleri til mørk broccoli), eller kontraster i f.eks. rød og grøn, total blegt eller totalt farvemix (men så skal der også være alt fra gul til lilla). I sagens natur passer metoden især på salat- og grøntsiden. Det er først noget, jeg beslutter på køkkenbordet så at sige. Jeg tager ud, hvad jeg har og ser, hvad der klæder hinanden. Det har den bonus, at man kommer farvepaletten rundt i løbet af ugen. Og det er jo det, vi skal….. ”spise regnbuen”. Eller Pantone-paletten, som designeren, art directoren, illustratoren m.m. David Schwen foreslår.
Noma og Geraium kreerer nok ikke deres stjernemenuer efter hverken min metode eller Pantone-paletten, men derfor kan vi hjemmekokke jo godt stimulere farvematch-fantasien ved at skæve til tavlen.
I forbindelse med nys afviklede New York Fashionweek slap Pantone disse farver ud, som i en eller anden grad kommer til at præge vores efterårsgarderobe…..når vi engang har haft forår og sommer, sol og varme og naturens helt egne farver.
Foto og kilde: trendhunter.com
Skriv et svar