Fedtsyrer af forskellig ‘mættethed’ plus noget squalene er opskriften på de planteolier, vi smører os med. Nogle af fedtsyrerne ligner det lipide cement, cellerne danner omkring sig under deres forhorningsproces. Det binder cellerne i overhuden tæt sammen. Andre er mere lig sebum, som dannes i talgkirtlerne. De trænger ikke så let ind i huden men danner en barriere. Squalene, der forekommer i stadig flere hudplejeprodukter (squalane*), er en naturlig del af hudens sebum.
*) Med et lille kemisk indgreb gøres squalene mere stabilt og kaldes herefter squalane.
Vi er som at akvarium og vores hud skal – ud over mange andre opgaver – holde vandet inde. Også de 10-12 procent, der helst skal være i overhudens lag. Her kommer cremer, olier m.v. ind. Som jeg prøvede at forklare i går, så er en tør hud dårligt tjent med bare at få et fedtet lag, for det, den mangler, det er fugt. Der skal fyldes på vandmadrassen og så skal der lægges låg på fordampningen.
Fordi den cement, cellerne danner, som består af hovedsagelig ceramider/sphingosin og fedtsyrer samt kolesterol, er uhyre vigtig for at holde fugten i huden, så er det tilsvarende vigtigt at tilføre lignende stoffer med sin hudpleje. Olier har talent for at løse opgaven.
Da rigtig mange faceoils er et mix af flere olier og jeg ikke har prøvet dem alle, så er det svært at lave en inddeling. Endelig er hud jo forskellig og dermed vores behov. Smag og behag ikke at forglemme. Jeg har personligt svært ved bodyoils og leder stadig efter den, der slubres lige så let af huden som en bodylotion. Vi må alle prøve os frem.
Hvad faceoils angår, så er Grown-olien på foto et hit for min hud. Fantastisk olie synes jeg og med de antioxidanter, der er så nødvendige i forbindelse med olie. Men først skulle huden jo have vand, og her er den nye H.A. Intensifier fra SkinCeuticals gjort af rette stof. På med den efter toner og så den gode olie over. Det er slet ikke sikkert, at der er brug for creme og ellers skal den på efter den lette olier med antioxidanterne.
Kapslerne på foto vender jeg tilbage til, de er nemlig gjort af det perfekte ‘cement’stuff – det er Elizabeth Ardens nye ceramide-kapsler og Estée Lauders Night Repair Ampoules. Lækkerhed for hud <3
Christina Hansen skriver
Din silly kone! 😉
Siden hvornår er det sure løg blevet klogere end dig??
Paula magter jeg slet slet ikke…
Jeg vil helt ærligt blæse hendes vurderinger et langt stykke.
Hvornår og hvorfor fik hun så meget magt…?
Og Plantscription får ikke flere chancer hos mig. Bum!
Jeg vil hellere hælde den ud i vasken. Eller hvis nogen ser dette og vil have den gratis, er de mere end velkomne. Jeg er meget sur på den!
Jeg vil dog skynde mig at sige, at jeg ikke er sur på Origins generelt. Jeg fik engang foræret deres Dr. Weil Mega Mushroom dagcreme af en kær hudven og den eeeelskede jeg. Så perfekt til stresset vinterhud.
Og for at det ikke skal være løgn, bruger jeg faktisk deres anden toner A Perfect World Age-defense treatment with White Tea (?) lige for tiden. Jeg forærede min datter den for lang tid siden og nu hjælper jeg hende med at bruge den op. 😉 Flink mor, ikk!
Den er faktisk rigtig rigtig god (og uden alt det overflødige møg), hvorfor jeg tænkte, at jeg ville prøve mere Origins. Plantscription er mere målrettet anti-age og det var forklaringen på, hvorfor jeg handlede, som jeg gjorde. Hvis bare jeg kunne spole tiden tilbage.. Så havde jeg måske i det mindste købt den lyserøde, som du jo har omtalt og Anneka også er nysgerrig på.
Nå, men det er nu yderst sjældent, jeg laver den slags fejlkøb. Jeg har jo mine guruer og kunne bare have holdt hovedet koldt, tænkt mig om og hørt efter i timerne.
Dask mig bare med din snabel! ?
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Silly kone….åh, skønt. Men jo, det er hun jo nok, klogere end både mig og flere andre, men det forhindrer mig ikke i ofte at være uenig med hende. Allermest jo i at æteriske olier sådan bare helt generelt er noget skidt. Det er lidt svært med de silikoner, fordi nogle af dem tilsyneladende fordamper, når de har afleveret, hvad de skal.
Det er jo ikke svært at gætte, hvis man har læst med her et stykke tid, at jeg er ret meget til den naturlige side – lige fra den uden for vinduet og det vi spiser til det, der kommes i kosmetik. Dermed vil jeg også hellere have naturlige olier eller fragmenter af dem som squalane, men jeg er ikke helt hys imod silikone i visse produkter. Foundation f.eks. som jeg tidligere har skrevet. Her er de jo en gave.
Jeg er lettet over, at det ikke er en generel Origins ban, du er ude i, for det er jo en serie, som jeg sætter stor pris på. Lieve Leclercq, som er formelboss, er en kyndig OG sympatisk kvinde. Men allermest er jeg selvfølgelig vild med, når der står Dr. Weil på produkterne (; Klog mand! Der er da også lige deres masker!
Jeg er glad for, at jeg ikke er cremeformulør, for det må være umuligt at tilfredsstille alle i bogstaveligste forstand fra øst til vest og nord til syd. Og i øvrigt i konkurrence med stadig flere nye brands. Hvilket ikke gør det nemmere for selv beautykyndige som dig ikke at lave en smutter i ny og næ. Og jeg kunne aldrig finde på at daske, for du er eksemplarisk <3
Christina Hansen skriver
Jeg har selvfølgelig prøvet det trick et par gange. Jeg kunne egentlig ret godt lide det.
Men da jeg så testede med endnu mere fugt med Advanced B5 ovenpå, ville dette dårligt suge ind. Og det plejer at forsvinde på et splitsekund. Så på den måde kunne jeg godt se, det var unødvendigt. Jeg holder mig nu til 2×2 – altså 2 lag toner og 2 lag essense.
Jeg kunne selvfølgelig ikke blive i sofaen og jeg fik virkelig dummet mig…
Jeg skulle jo have en ekstra toner og havde siden en introduktions-aften med Origins for et års tid siden haft deres Plantscription toner (lotion) i tankerne.
Og det er så her, jeg er helt ufatteligt skuffet. Der var INGEN fugt at komme efter, ej heller efter 2 lag..
Jeg gik ud og tog læsebrillerne på og blev da først i dårligt humør: vand, alkohol og silikone på 4. pladsen….
Jeg kylede den direkte i skraldespanden!
Fiskede den dog op igen, fordi jeg overvejer at gå ind og aflevere den tilbage, mens jeg fortæller min mening. Den kommer aldrig i nærheden af min hud igen.
Hvad sker der for Origins?? Troede ikke, jeg behøvede at gå dem efter i sømmene. Og da slet ikke, at de lavede sådan noget møg… Og hvad sker der for mig? Hvorfor troede jeg, jeg ønskede mig den? Den virkede nu god på hånden den gang…
Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har lavet sådan et fejlkøb. Heldigt, der var 25% 😉
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Dels er der i nogen grad lidt kaos i benævnelsen af de produkter, jeg som samlebetegnelse kalder forfugt. For nogle firmaer kaldet det en toner, andre en essence og igen andre lotion, og de kan være lige fine på hudplejesiden. For eksempel hedder den probiotiske sag, du snart skal prøve, Toner Plus men den kunne jo også have heddet essence.
Under alle omstændigheder mener jeg, at 4 lag før serum – og hvad der ellers følger – det er overkill. Men selvfølgelig afgør din hudfølelse, hvad du skal bruge, og Advanced B5 er da også i fugtfamilien.
Origins – eller måske rettere silikoner! Lige som mange, mange andre bruger de dem. Silikone er kommet for at blive, så meget tør jeg godt spå og måske er de mere nyttige end deres ry….jeg vil overlade ordet til Paula Begoun, fordi hun er klogere end mig og i øvrigt har vist sig kritisk i mange henseender – men altså ikke lige med silikone (; Så måske skal du give din Plantscription en chance…
Christina Hansen skriver
Tak for den oplysning om Deep.
Jeg lægger planer og prøver at få enderne til at nå hinanden.
Nu havde Maga så lige 20% på beauty i dag og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være…
Jeg må jo have rigeligt med toner, hvis jeg skal være med på den koreanske trend, kan jeg forstå 😉
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Jeg så, at Matas havde 25%, du må hellere blive i sofaen! Og du skal ikke være med på the korean toner trick!
Christina Hansen skriver
Jeg holder mig til Esse planerne 😉
Og stiller ikke på køl. Tak for info.
Der er bare så mange forskellige cremer – 7 stk, tror jeg. Organic, Sensitive og Plus. Har prøvet at bestemme mig, men det er svært.
Jeg skal også lige have pengepungen til at følge med… 😉
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Susanne/Esse har vejledt mig til Deep Moisturiser, men så vidt jeg husker, så findes den også i en ikke ‘deep’. Og ja, det er en udskrivning ):
Anita christensen skriver
Hej Lise , har lige læst dine andre indlæg så nu tror jeg at jeg er med ??har altid bøvl med at adskille fugt og fedt?? og hvorfor man behøver det ene frem for det andet Men tror jeg kan se lyset så tak og ha en goddag
Lise Grosmann skriver
Anita Christensen: Man behøver begge dele – fugt først og fedt til at holde det i huden. Især den tørre hud har brug for at få fyldt fugtlagrene op, fordi det er mangel på vand, der gør den tør. Derfor hjælper det ikke bare at give den det fedt, man føler, at den har brug for, der skal fugt ned først.
Og man kan ikke gøre det i omvendt rækkefølge, fordi vand jo preller af på fedt/olie.
Anita christensen skriver
Uha , Lise nu bliver svært … Så meget info ,, og jeg tror vist ikke jeg forstår det Men læser glad vidre så måske ser jeg lyset
Lise skriver
Anita Christensen: Det er jo ikke meningen, hvis du har tid, så send mig en mail om, hvad din tvivl går på….eller spørg her!
Tini Tina skriver
Hej Lise. Hvor har du fået fat i den H.A. Intensifier fra SkinCeuticals? Jeg har kigget på nages web men der er den ikke. Knus tina
Lise Grosmann skriver
Tini Tina: Jeg har sammen med mine kolleger været til pressemøde hos L’Oréal, som ejer mærket, men den er på vej <3 lise
Tina KH skriver
God søndag og tak for et godt indlæg:-)
Jeg er selv Elisabeth Arden fan!
Lise Grosmann skriver
Tina KH: Så har du formentlig allerede haft de berømte ceramid-kapsler på huden, og i de nye er der endnu mere lipid cement!
Christina Hansen skriver
Hold lidt igen, frøken fugt!
Jeg kan ikke holde til alle de lækkerier på en gang!
Her prøver jeg at koncentrere mig om Esse Probiotic Skincare – at holde fokus og ikke danse for meget rundt. Og så kommer du og frister med endnu mere. Skinceuticals er bare så lååågsus! Jeg må tage skyklapper på nu.. ?
Jeg fik bestilt den Toner Plus +, som jeg modtog i går. Daniela Fraser var så sød at give mig god instruktion, men jeg har jo ingen forstand på konservering. Jeg tør derfor ikke at bruge den, før jeg får det Serum + i hus af frygt for at ødelægge netop de levende mælkesyrebakterier. Det er jo dem, jeg har betalt for 🙂 …og den bliver ikke brugt til The 7- skin Method, kan jeg love dig.
Til gengæld har jeg fået et hav af prøver på Esse af kære Daniela – juhuuuu! Dem kan jeg jo passende starte med.
Bruger du egentlig altid kun Esse på Esse? Og stiller du dem på køl?
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Jeg informerer bare (; og jeg synes, at Esse er et rigtig godt sted at holde fokus. Deres Toner Plus har jo det hele – blot ikke levende bakterier. Det lader sig ikke gøre i ‘vand’. Så du må have Probiotic Serum på huden, og når du får det, så er det en god idé at slutte også med Esse creme for ikke at ødelægge bakterierne med konservering. Så ja, jeg bruger Esse på Esse! Men jeg stiller ikke på køl.
Sødt af Daniela at give prøver, men hun er jo sød (: