For de fleste kalder navnet Nørgaard nok billedet af stribede bluser frem, en fantastisk succes, som Jørgen Nørgaard i maj fik Elle-prisen 2014 for. Her hyldes han af Elle’s chefredaktør Cecilie Christiansen og masser af stribede piger.
Men dagens lille tekst gælder nu hans ikke mindre modeferme søn, Mads Nørgaard, som er manden bag de tankevækkende ord, jeg deler med jer herunder. Og så har han i øvrigt netop vist en vældig rost SS2015 kollektion.
”Og man bliver meget tidligt forbruger. Uskyldszonerne og børnefasen bliver mindre og mindre. Børn bliver pisket ind i en forbrugstænkning meget tidligt. Meget, meget tidligt. Også for tidligt. Det skal man være kritisk over for,« siger han og pointerer, at der er dilemmaer internt i modebranchen, som man skal huske at kritisere.
»Den måde, vi opfatter køn og ungdom på, er problematisk. Kvinder bliver ofte italesat som nogle, der kun interesserer sig for tøj og sko. Vi skriver 2014, nu må den stereotyp stoppe. Så er der en ungdomsfiksering og nogle skønhedsidealer, der er problematiske og ikke mindst nogle produktionsforhold.«
Du kan læse resten af artiklen HER.
FOTO: ELLE
Anne skriver
Ps. Og flot dét med at hive produktionen ud af Kina igen!!
Anne skriver
Tankevækkende!
Og dejligt at nogle tør kikke kritisk på sin egen branche!
Og han nævner jo også det med ungdomsfikseringen!…
Jeg gik bag en ung mor med hendes nok 5-årige datter, som gik i meget dyrt modetøj og lignede en lille dukke. Stakkels barn! Alt for tidligt at blive forbruger.
Lise skriver
Anne: Faren ligger vel ikke i, at mor pynter én men i at det kammer over, fordi der ikke er balance og pynt bliver til cravings.
Jeg synes, det er så godt, at én fra modens inderkreds sætter fokus på branchen. Og der er jo heldigvis allerede en vågnende bevidsthed.
Anne skriver
Nej jeg er helt enig! Men hende hér lignede en voksen miniature dulle for at sige det pænt. :-/
Eva B skriver
God artikel. Fede holdninger. Rart at læse så megen eftertænksomhed og selvkritik fra en insider i dansk mode. Han har jo ret.
Lise skriver
Det er jo det, han har Eva, og lige her er en plads, hvor DK kan vise vejen….OG samtidig måske få et økonimisk løft ud af det. Det er nok heller ingen dårlig idé at få noget produktion tilbage til heden, der engang havde stolte tøjtraditioner ((;
Eva B skriver
Yep, meget af min mands famile i Jylland er oprindeligt uddannede syersker 🙂
Lise skriver
Vi vil have syerskerne tilbage i Jyllande, vi vil have …..(;
Anja Svendsen skriver
Hvis jeg havde en klappende smiley ville den passe perfekt.
Lise skriver
Sådan én kan man sikkert downloade Anja ((;