Dagens ærinde – og SÅ kommer Ole’s svar til jer – er at skrive lidt mere om duft, herunder parfume. I øjeblikket sniger dufte sig ind i vores næsebor og op i vores hjerne med særlig heftighed. Naturen er i sin frugtbare sæson og lokker med farver og duft. Og foråret er også big season for hundredevis af duftlanceringer, og om nogle måneder rykker de bagerst på hylden – eller går ud fordi de var limited – for så gentager det hele sig med hundredevis af nye efterårsdufte.
Forårs/sommerduftene er typisk de lette duftkoncentrationer, ofte af eksisterende parfumer, fordi duft udvikles i varme og vores lette påklædning gør, at vi godt kan lide at bruge duften generøst. Vinteren er mere ’duppe’sæson. Men under alle omstændigheder er det værd at huske, at ens egen næse bliver ’døv’ for ens duft. Naturen har maget det sådan, at vores lugtesans koncentrerer sig om ændringer, noget nyt i luften, der kan betyde fare – eller forventning om fryd (; På samme måde som hørelsen vænner sig til computerens summen, øjet vænner sig til det dunkle eller skarpe lys og huden til tøjets berøring. Det er mest hensigstmæssigt, ellers ville vi formentlig blive vanvittige af sansebombardement. Og det er galt nok nu, hvor duftmarketing med designede lokkedufte er det nye køb-mig-lokkemiddel i supermarkeder og mange andre steder.
Jeg tror, der går lidt ’blogblad’ i den i dag (; for jeg elsker at skrive om vores lugtesans og dufte og hvad de gør ved os….men jeg sætter lidt smukke fotos at forårsnye dufte ind til pause i læsningen.
# Som hunner forfører hanner med duft i naturen, så kan du også forføre med duft. Faktisk mest med din egen, så lok strategisk med din parfume, så du ikke laver en kvælende mur omkring dig. Spray dig med Eau de Toilette straks efter din bodylotion, så duften hæfter til den og giver dig et let lokkende duftslør over det hele. Og som små godbidder dupper du dig så med duften i mere koncentreret og holdbar udgave på indersiden af håndled, i albueled (så duften spredes omkring dig, når du bevæger hænderne) samt i nakken, hvor håret slutter (mænd elsker sarte bløde kvindenakker) og selvfølgelig i ’dekolletagen’. Og så ikke længere ned….
# Og yes, jeg ved det, vi er moderne kvinder, så selvfølgelig bruger vi duft for vores egen skyld. Men duftmetoden gælder under alle omstændigheder, måske skal man endda nøjes med det første all-over duftslør. I jobmiljøet er det endnu vigtigere ikke at kvæle omgivelserne med duft. Alle skal jo være der – også med deres duft.
# Når du skal vælge/købe duft, så bed om at få sprayet på ’blottere’, de små papstykker, som de professionelle næser også anvender (hav evt. selv papirstrimler med for en sikkerheds skyld). Efter højst fem testdufte vælger du to, som du får sprayet på hver sit håndled. Og så går du en tur på mindst en halv time, for den tid tager det for duften at udvikle sig. Det er helt klart dig selv, der skal vælge, men er du i tvivl, så tag en veninde du kan stole på med.
# På en skala fra 1 til 5 er duftstyrken mest koncentreret i Extrait (15-40%, typisk 20%) – Eau de Parfum (EdP- 10-20%, typisk 15%) – Eau de Toilette (EdT – 5-15%, typisk 10%) – Eau de Cologne (EdC, chypre-citrus typer med 3-8%, typisk 5%, duftene er uden bundnoter) – Splash og after shave (1-3%).
# Spray aldrig parfume på smykkesten, især perler, de kan ikke lide det.
Det var også kun for et øjeblik 🙂
Gid der var titusinde af din begejstrede slags Christina….tak (; Men ja, jeg skriver fordi jeg kan lide det. Og jeg har været heldig at overtage nogle smukke gamle æbletræer, det havde man altid på landet førhen….frugttræer. Man kunne ønske, at flere tænkte i den retning end på rhododendron, for de giver mad til både naturen og én selv. Beautyting er måske ikke overflødige, de kan jo forøge vores velvære og mange mennesker tjener deres penge ved det, men i forhold til familie, venner, natur….
Det er en sand fornøjelse, at klikke ind hver eneste dag – gerne flere gange om dagen.
Man er ikke et sekund i tvivl om, at du brænder for din blog, bruger en masse tid & kræfter og skriver, fordi du ikke kan lade være. For ikke at tale om dine super skarpe, indbydende og fantastiske photos. Særligt fascinerende er lille bambi på (sirligt og perfekt slået) fløjlsgræs. Så grønt at øjet vil have mere. For ikke at tale om det smukkeste æbletræ, man kan forestille sig. Hvilket syn at stå op til. Så er alle de beautyting for et øjeblik fuldstændig overflødige, for man glemmer alt omkring sig og kan kun lade sig rive med. Det er som at være der selv, men det er jo det, du altid formår.
Og så har du altid nogle gode råd at byde på. Jeg kan kun sige TAK! 🙂