Det bliver kort i dag, for der er ekstra travlt i dommerjobbet for Danish Beauty Award i øjeblikket. Tiden nærmer sig hastigt, hvor der skal udvælges til nominering, og det er virkelig spændende at være med.
Men jeg vil lige gøre dig opmærksom på denne lille proffe concealersag. Lidet hjælper det jo, at man får form og lift på brynene, hvis mørke rande trækker indtrykket ned. Den er rigtig fin den lille spidsede børste til detaljearbejde, og jeg bruger den inde ved næseroden, hvor i hvert fald jeg er mørk. Men det er faktisk et overset hudparti, når de fleste concealer mørke rande. Samtidig med, at det lysner, så giver det lidt afstand mellem tætsiddende øjne som mine. Det er jo princippet i makeup – lyst gør større og mørkt gør mindre. Fikseringspudderet kan jeg godt lide at lægge yderst under øjet – alene! – og det tangerer det autonome, for det er jo til at fiksere med, når man har concealet (; Men der er how-to i låget på den elegante sorte Lancôme-sag, som fås i flere farvekombinationer og selvfølgelig kan Le Correcteur Pro også anvendes til rødme, pigmentpletter og andet, der generer ens øje.
Foto: Lancôme
Lise Grosmann skriver
Det er lige, hvad den er AD (;
AD skriver
Uh, den ser lækker og meget brugbar ud den Lancôme-sag!