Og siger man søvn, så siger man drømme foruden alt det andet der sker i de mørke timer
Nu skal man jo ikke være pessimist og jeg er da også taknemligheden selv for hvert et givet minut af livet, meeen jeg kan da også registrere, at det bliver tidligere mørkt om aftenen. Og dagens længde er faktisk aftaget med 1 time og 18 minutter siden sommersolhverv den 21. juni. Altså på bare lidt mere end en måned.
Og alligevel går jeg tosse og kigger efter om ikke der skulle være en lille forsinket anemone i skoven, de var der jo lige for et øjeblik siden. Jeg må nøjes med at drømme om hvide tæpper af sansefryd, for dufter gør de også helt fantastisk. Det bliver nattens kreative opgave.
Jeg synes, at drømme er vanvittig spændende og somme tider totalt gak, men jeg slipper som regel for mareridt. Dog husker jeg stadig to stædige af slagsen, som faktisk forfulgte mig i årevis. I en periode brændte jeg stort set hver nat….desværre er der mange for hvem mareridtet er virkelighed lige nu.
Mit mareride gik over men blev så afløst af et om at falde ud af vinduet. Det var måske lidt mere reelt, for vi var flyttet i en lejlighed på 4. sal i en af de gamle lejligheder i København, hvor etagerne er høje, så der var langt ned, når man åbnede et vindue *.

Foto: Ikke helt fjerde sal og i øvrigt har jeg faktisk ikke højdeskræk, så det var ikke det, mareridtet opstod fra
Jeg googlede lidt på det, og fandt artiklen HER, hvor de skriver om at være omringet af flammer, at det kan “reflektere stærke følelser såsom begær, vrede eller had. Og hvis man ikke er bange for flammerne, kan ilden symbolisere din egen styrke og personlig udvikling.” Jeg foretrækker det sidste.
Og mine fordums mareridt er åbenbart ret almindelige, for de nævner også det at falde, og det kan så afspejle “følelsen af at miste kontrollen over noget, der betyder meget for dig”….eller at man er på vej til at miste sig selv i et område af sit liv. DEN ramte godt nok ikke mindst dengang, den huserede i min nattesøvn.
Men artiklen nævner otte andre typer mareridt, hvor det at miste sine tænder topper som det mest almindelige. For mig er det nærmest virkelighedens mareridt, og jeg gruer for næste møde hos tandlægen, som jeg er indkaldt til. Det er slemt at miste tænder, men det er lige før, det er værre at miste alle de penge, det koster, hvis man skal have dem erstattet.

Foto: Det er næsten ikke for meget at sige, at New Nordic er eksperter i magnesium, der jo er et alsidigt mineral. Jeg har nu i flere år købt deres Glycinat og tager en hver aften en timestid før jeg finder dynerne.
Søvn er ikke mindst i disse longevity-tider et aktuelt tema, og eftersom udviklingshistorien ikke har frataget os behovet, så må vi nok indse, at vi skal bruge en stor del af vores liv på det for at bevare ‘en sund sjæl i et sundt legeme’, som der stod over gymnastiksalen på min barndoms Bispebjerg Skole.
Men søvn spiller sørme også ind i forbindelse med kropsvægten, og har tilsyneladende noget med det appetitregulerende hormon ghrelin at gøre. Det nævnes i artiklen HER som eksempel, at en tredjedel af befolkningen i USA, hvor overvægt som bekendt er et problem, der sover mange mindre end de anbefalede 7-9 timer. Meeen det har nok også noget at gøre med det, de så vælger at spise, når søvnmangelen får dem til at overspise. Var det æbler og gulerødder gik det nok ikke så galt. Men selvfølgelig kan man heller ikke spise mens man sover!
I mit indlæg HER om bl.a. sammenhæng mellem søvn og aldring er også nogle tips fra en søvnforsker, som jeg sætter stor pris på. Nu er hans hovedinteresse ikke hud, men som hjernen bliver sat på arbejde på forskellig vis om natten, så har huden også sit natarbejde. Så det er her, du skal byde ind med den assistance, som vækstvitamin A og vækstfaktor EGF kommer med.

Jeg har set den første champignon i græsset her hos os, og det er jo snart svampesæson. Nogle fascinerende ‘skabninger’, for de er mere dyr end planter, så man har tildelt dem deres helt eget svamperige. Det må vi have noget om.
*) I forbindelse med ‘falde ud af vindue drømme’, så slutter jeg med en uhyggelig historie. Da vi for mange år siden solgte omtalte 4-sals lejlighed, hørte jeg senere fra min veninde, der kendte køberne, at manden var hoppet ud af vinduet. “Gå I bare ned, så kommer jeg” havde han sagt til konen. Stakkels ulykkelige mand men hvordan kunne han finde på at lade det gå ud over alle de mennesker, han involverede da han lå dernede på asfalten. Det er lige som mennesker, der måske ødelægger livet for en togfører ved at hoppe ud foran toget.

Det var dog en skrækkelig slutning på dit skriv i dag Lise. Sådan et par skrækkelige eksempler som at springe ud af et vindue eller hoppe ud foran et tog, kan kun være fordi man er så bange for at døden skal mislykkes,at man er nødt til at gøre noget så grotesk. Som andre så må rydde op efter. Gys. Jeg ville da hellere lægge mig i anemonerne og dø smukt.
Ikke at jeg overhovedet har de tanker selvfølgelig.
Drømme og søvn, hjerne og hud er interessante emner. Jeg havde også en periode hvor jeg drømte at mine tænder smuldrede. Sidst jeg var hos tandlæge sagde hun , at jeg havde et bid, som sled på indersiden af de fire små undertænder.
Så fortalte jeg hende om de drømme jeg havde haft engang. “ ja det kan sagtens ske, jo ikke på een gang, sagde hun. Men nu kan man heldigvis gøre noget ved det. Man kan bygge dem op igen indefra…… Det har jeg så bestilt, men har lige udskudt tandlægetid. For jeg kom lige i gang med den dyre helvedesildvaccine., Og så må tænderne vente til jeg har sparet mere sammen igen. En veninde fik helvedes ild, og hun sagde jeg skulle løbe hen og blive vaccineret for hun havde det ganske forfærdeligt. Hun brændte op, ikke i drømme, men i levende live, især om natten, søvnløs, mens hun lå der og var syg. Nu er hun på tredje måned og stadigvæk overhovedet ikke rask . Nå det var en helt anden historie! 🫣
Det må være dine drømmehistorier der sætter mig i gang…..
Spændende hvis du også skriver noget om svamperiget …… 😁 Jeg takker jo gerne de “ kommunikationsforbindelser “ svampe har i sine mycelier nede ved trærødderne, så de oven i købet kan hjælpe hinanden hvis nogen træer kommer i krise. Det lærte jeg vist af dig for nogle år siden 😍🙏🏼
Nu venter der hede dage . Og ilden brænder alt for mange steder i verden….
Nu slutter jeg
Karin Winther: Ja, det var grusomt gjort. Jeg havde en veninde, der på et tidspunkt var ked af det og sagde: Jeg kaster mig ud foran en bus! Og så svarede jeg: DET gør du ikke, du har ingen ret til at ødelægge livet for et andet menneske. Jeg siger som dig – hellere dø stille for mig selv – men jeg har altså heller ikke planer i den retning.
Hver gang jeg ‘piller’ lidt i de der emner med hvad vi er for nogle, så er det dybt fascinerende. Og så tænk alt det, vi stadig ikke ved om os selv, de andre og alt det derude.
Svampene og deres web, og det er rigtigt, at jeg har skrevet lidt om det enorme netværk, som myceliet er, og at det får træer til at kommunikere. Jamen, jamen hvad vil de til mars for – tag nu bare at passe på denne fantastiske klode.
Det, du fortæller om tænder, lyder spændende. Jeg har læst flere steder fra seriøs kilde, at man netop kan bygge tænder op. Nogle skriver om stamceller fra visdomstænder og andre om en gel. Når du får tid kan du så ikke fortælle, hvad det er, din tandlæge vil lave.
De hede dage er her, jeg har lavet gennemtræk selv om det er med risiko for halsbetændelse og ude kan jeg ikke være – ikke engang i skyggen.
Og nu slutter jeg med tak for mange dejlige ord og fortælling <3
Ja ☺️ vores elskede klode som vansmægtes 🥲
Jeg forstod på Tandlægen at det var en slags opbygning med noget masse, der skal hærdes, ligesom når man fylder huller ud. Jeg har tiden i november så skal jeg nok gå i dybden til dig med, hvad hun udsatte mig for. Også pengemæssigt 🤑🥴 .
Min walkandtalk veninde havde tidlig fri i dag,
så vi var ude og gå. Vi var helt opkogte og måtte gå på cafe og drikke iskaffe og vand på halvvejen. Ha ha heldig at vi også har sådan noget her i Lejre!
Nu er det ind i skyggen resten af dagen og i morgen bliver det bedre😍😍
Karin Winther: Ja, der er en hel del, der er ude af kontrol lige nu…
Jeg vil nævne det for min tandlæge, for jeg har jo også læst det flere gange. Men selvfølgelig – som du er inde på – penge penge….!
Eftersom det var tvungen hygge med den hedepause i går <3 så er det jo ekstra heldigt, at det ikke var i dag. Jeg sidder her med sweater på og i går kunne jeg dårligt holde ud at have en undertrøje på. Det er godt nok spøjst!
God weekend <3
😅🤷🏼♀️