Han er vild med ”dirty eyes” og synes at alle kvinder bør prøve Perfect Rouge Dragon RD514. Og lad være med at sige ”Jeg kan ikke have…..” til Dick Page, for han synes regler er gammeldags og at det er nonsens at sige, at man ikke kan have en mørk læbestift, hvis man har smalle læber. ”It’s all about context, look and attitude” siger manden, der heller ikke tror på trends.
Über makeup artist Dick Page er til gengæld vild med farver og taler begejstret om at være så heldig, at have en af verdens ypperste R&D afdelinger bag sig. Japanske Shiseido ingen ringere, grundlagt som apotek i Ginza, Tokyo i 1872 og firmaet bag talrige cosmeceuticals før ordet overhovedet blev brugt om teknologiske bedrifter, der gør hudpleje til mere end kosmetik.
Ekspertisen fra hudpleje mærkes tydeligt i den nye Perfect Rouge. I den hudfugtende hyaluronsyre og læbefyldeskabende Volumizing Oil, der får pigmenterne til at leve på læberne med en glød, der kan begejstre andre end Dick Page. Jeg elsker også følelsen og lyden af hylsteret. Det ligger godt mellem fingrene og lukker med det der lille eksklusive ”klik”. Og så er det ikke lykkedes mig at ødelægge spidsens læbefølgende form endnu, jeg gør ellers altid læbestifter runde.
Sui He, Shiseido’s New Global Face med spring look Fuchsia
SNUP DISSE TIPS fra Dick Page
#Elsk dig selv.
#Ignorer trends med mindre de virkelig siger dig noget.
#Beauty er noget midlertidigt, hav det sjovt med det.
#Prøv farver, det er kun makeup og du kan tage det af igen.
#Regler er gammeldags, alle kvinder kan have røde læber eller mørke øjne.
#Smil til dig selv i spejlet, både når du lægger blush og læbestift.
På shiseido.com finder du flere gode råd fra Dick Page samt back stage vidoer fra bl.a. Michael Kors og Marc by Marc Jacobs s/s 2013
Fotos: Shiseido
Hej Lise
Jeg finder din blog rigtig nyttig, tak for gode inputs.
Jeg tænkte på, om du ved om man kan købe Nimue og PH-formula billigere i USA end i Dk? jeg håber du kender mærkerne…
kh