Jeg tror, at de to fyre her er nærmest lykkelige, mens de går langs stranden med deres fiskestang under en høj blå oktoberhimmel. De skal måske derned igen i morgen. Eller et andet sted, hvor de kan nyde kammeratskabet og naturen og måske fange en fisk.
Jeg holder af at tænke på, at min bror – lige som mig – også havde en lykketime i går, da vi sad udenfor på Dag H cafeen i København med tæppe om benene og drak god kaffe og spiste æblekage med flødeskum. I morges havde jeg en lille lykkestund, da jeg plukkede de her hindbær. I oktober måned! Hvert eneste ét blev nydt særligt.
Lykke er, hvad man gør den til. Hvad ens forventninger er. Ens indstilling til livet. Tror jeg. Jeg tror også, det er lettere at lokke den ind i sit liv, hvis man retter blikket udad. Væk fra sin egen navle. Vores sanser er jo nærmest mirakuløse til at give lykkestunder. Vasketøj, der dufter af frisk luft. Glad barnelatter. Hengivne hundeøjne. Træer i efterårsfarver. Vidste du i øvrigt, at bladenes gule og røde farver skyldes, at deres carotenoider bliver synlige. Altså de stoffer, der også er i f.eks. gulerødder. Jeg er sikker på, at man bliver sund af lykke indeni ved at se dem.
Lykke kan også være at få fingrene i et par Julie P handsker. Så husk at kigge ind i morgen og se, om du har vundet!
Du har så meget ret. Mens livet drøner derudaf, og vi har svært ved at følge med i jagten på karriere, familie og hus, glemmer vi af og til at nyde de små ting. Men der er intet, der gør mig så glad og giver mig så meget ro i sjælen som en dejlig rusketur i det farverige efterår. Farverne gør underværker for mit almene velbefindende, og får mig til lige at stoppe op og lade sanserne nyde synet, duftene, smagen osv. Tak, fordi du lige hjalp mig med at stoppe op en gang igen :-).
God weekend!
Kh Katrine
Tak Katrine, hvor er det dejligt, at du også tager dig tid til at skrive her og dele tanker med os. Det er jo også et helt usædvanligt efterår, vi er heldige at have. Jeg har lige gået i skoven, og der er så smukt og dufter af jord og visne blade. AHHH! God weekend også til dig, Kh Lise
Tak for de smukke ord 🙂
Tusind tak for DE ord Anneka!
Jeg var nede med stress for en del år siden og min psykolog lærte mig at være til stede hvor jeg var. F.eks sad jeg i bilen på arbejde, skulle jeg notere mig alle de detalje jeg overhovedet kunne på min vej. Bilens farve, hvilken farve cykel manden sad på, Jakkens farve kvinden havde på, hvor mange sorte biler jeg mødte, hvor mange mennersker der bruger cykelhjelm osv. Det lærte mig at elske livet mere bevist end bare at leve i overhalingsbanen. Det er som du skriver de små ting der kan forsøde livet. Der skal så lidt til at gøre en forskel for sig selv og livet. Jeg kan side og kigge længe på min kat der slikker sig, og bierne der danser rundt i blomsterne, smage min kaffe. Ikke bare drikke den, men virkelig smage smagen af kaffe. Sådan en nedtur, får en til at vågne og det med et ordentlig slag.
SÅDAN Helle! Når man først har genlært det, så kan man næsten ikke komme frem for lykke ((; Jeg skriver “genlært” fordi det at være opmærksom på sine omgivelser OG medskabninger engang var indskrevet i generne som livsnødvendigt. Man kunne jo blive ædt af en sabeltiger! Jeg tænker ofte på det, når jeg kører i byen…..det er da heldigt, at vi bilister hele tiden bliver punket til at passe på de bløde trafikanter, for de cykler og går rundt og glor ned i deres smartphone. Der ligger jo NETOP, som du beskriver det, så mange oplevelser – og lykkeglimt – i at være opmærksom.