Det er for fristende a propos posten i går om bredden i verdens største kosmetikbrand ikke at vise et par af de seneste luxe lanceringer (og vi er ude i ’spidsen af en jetjager’). Yves Saint Laurent og Giorgio Armani er således begge i hus hos L’Oréal og får del i grundforskningen men har også har deres egne laboratorier og udvikling af formler.
Jeg har skrevet flere gange om Or Rouge, hvis signatur-ingrediens er ’crocin’, som udvindes af safran-krokus. Og man har arbejdet videre med formlen og udviklet en indkapslings-teknologi, der beskytter de eksklusive sager i Or Rouge Serum. Læs HER om crocin-glykaner, nogle sukkerstoffer, der kan snakke med de sukkerstoffer, der ligger som en kappe om cellerne og er en forudsætning for at der kan sendes og modtages. Og det er faktisk – omend forenklet – det, der sker konstant i vores krop. Celler kommunikerer og aktiverer, ellers kunne vi ikke fungere. Or Rouge Serum koster 2.990 kr. for 30 ml og forhandles eksklusivt i Magasin Kgs. Nytorv.
Og så er der Giorgio Armani, som man nok hyppigst kosmetik-forbinder med dufte og makekup, men han har også fingrene i Crema Nera Extrema, en luksuriøs hudplejeserie, som nu også har en olie. Supreme Recovery Oil indeholder også en eksklusiv ingrediens, Myrothamus flabellifolia, en såkaldt ’ekstremofil’, som dækker over planter med unik overlevelsesevne (denne kan overleve meget lang tid i udtørret tilstand). Planten er velkendt fra traditionel afrikansk medicin og har mange – også hudnyttige – aktivstoffer. Ekstremofile molekyler anvendes hyppigt i creme-komplekser, fordi man er af den opfattelse, at huden kan låne noget af den indbyggede overlevelses-og toleranceevne. Supreme Recovery Oil indeholder spidskommenolie og kameliaolie, indbegrebet af skønhed og smuk hud. Pris 2.700 kr. for 30 ml, eksklusivt i Magasin Kgs.Nytorv.
I det lidt mere rimelige prislag – selv om HR sandelig kan koste ’spidsen af en jetjager’ – er den nye hudmilde renseserie Pure Ritual med en foam, en milk og oh-fryd en lotion/beautywater med hyaluron og som et ekstra plus et hud-pH-stabiliserende stof samt Care-in-peel, et sortfarvet mix af kemisk (glykolsyre) og mekanisk peeling (mikroniseret vulkansk sten) samt frysetørret sort te. Priserne ligger på godt 400 kr.
Og så Lancôme, serien i det brede mellemleje – undtaget eksklusiviteter som Absolue serien. Her er nyheder – Advanced Génefique Light Pearl Eye-Illuminating Youth Activator (455 kr./20 ml) og Hypnôse Volume-à-porter Cashmere Sensation Volume Macara og Ombre Hypnôse Stylo Long Wear Cream Eye Shadow Stick (bare de ville lave nogle kortere navne!!).
Husker I ’den lille sorte’, et af mine favoritprodukter og et af de første magiske, der gør et-eller-andet-man-ser-det-straks ved huden (linket er til en ’konkurrence’, som er slut for længst). Jeg har endnu ikke testet den nye Light Pearl med forbedret formel i forhold til bestselleren Yeux Light Pearl og ny applikator, der give en let lymfedrænage-massage. Har nogle af jer testet den nye Light Pearl, så fortæl!
Mascaraer er Lancôme mester i, og Volume-à-porter er ingen undtagelse. Og de der styloer ser ganske godt ud både i ydre og i farver. Der er 8 af dem fra nærmest hudtonet nude til dyb douche violet. Mascara og blyant koster 225 kr. og angives af være i butikkerne slut juni.
Helle Rick skriver
Jo, der findes produkter til alle og i alle prisklasser. Det er lækre sager og vildt luksus, når der er overskud på kontoen. Jeg HR er vildt lækre. Elsker konsistensen og duften….uhmm!
Jeg har fået små prøver af Advanced Génefique Light Pearl Eye-Illuminating Youth Activator og Hypnôse Volume-à-porter Cashmere Sensation Volume Macara. De er fantastisk 🙂 Jeg er fuldstændig enig med dig Lise. Kan de ikke bare bruge korte benævnelser. Jeg er nødt til at copy/paste, for jeg kan ikke længere huske så lange ord 🙂
Lise Grosmann skriver
Helle: I De godeste, huske dem…..Alene at skrive dem er nok. Når man skriver blad, så hader man de lange navne, fordi redaktionschefen som regel har sat en eller anden længde for billedtekster, og hvis navnet fylder en hel linje, så bliver der jo ikke plads til at skrive ret meget om produktet. Jeg må heldigvis skrive lige nøjagtig som det passer mig (;
Super at høre, at du er tilfreds med Light Pearl og volume-à-porter mascaraen (der slap jeg kort over det), jeg må se at få prøvet….(:
Carina Christensen skriver
Det er nok nemmere at fortælle, hvilke brands L’Oreal ikke er involveret i, ( – fornær de danske). Af store “selvstændige” brands kan jeg kun komme i tanke om E. Arden, Chanel, Dior og H. Rubinstein. Det må være hos L’Oreal, man skulle ha’ købt aktier!?
Lise Grosmann skriver
Carina: Næ, de brands, du nævner er også ‘i hus’ og HR jo hos L’Oréal. Men Estée Lauder er noget så sjældent som et familiefirma (:
Carina C skriver
Tak for kaffe! Tænk det virkelig også L’Oreal, der er Chanel, YSL osvl..?- Jeg var godt klar over, L’Oreal var stor, men ikke SÅ storJeg får nok ret i, det ville være nemmere at skrive, hvilke store brands der ikke er i hus hos giganten. Kan du mon nævne nogle kendte? Jeg kan ikke, ( – kun danske, økologiske, mindre eller proffessionelle brands).
Carina C skriver
Er 30-40% af Estee Lauder ikke bundet i en båndlagt fond, så det ikke kan sælges? Heldigvis ser det ud til, Fru. Laudeer’s efterkommere både har arvet lysten og talentet.
Lise Grosmann skriver
Carina: Jeg tror, du ved mere om beautybaggrundsøkonomi end jeg gør (; Men det lyder sandsynligt. Og jep….Aerin ser i hvert fald ud til at have både drive og talent som sin bedstemor. I øvrigt har jeg mødt dem begge!
Lise skriver
Carina: YSL er i hus hos L’Oréal, Chanel er sin egen (undskyld) og Arden, som du også nævnte er under Unilever. Jeg er ikke stiv i det business-mæssige, men der ER ikke mange brands tilbage, som er sig selv som da de startede.
Carina C skriver
Ja, det er svært at finde ud af men tak for hjælpen! -Jeg har læst, Arien selv har valgt at føre bedstemors arbejde videre. Hun prøvede først kræfter med flere andre ting, og hun er vel næppe tvunget af penge. Tænk du har mødt alle disse ikoniske personligheder, – det lyder spændende! ☺
Lise Grosmann skriver
Carina: Jeg mødte Aerin Lauder i forbindelse med en duftlancering i London, det er flere år siden og måske var hun træt, men både den danske pressechef og jeg var noget overraskede over hendes afvisende opførsel….jeg havde endda mødt hendes bedstemor – faktisk det meste af familien (; Og Estée Lauder var med garanti aldrig afvisende over for hverken kunder eller journalister, hun var SÅ meget på og jeg glemmer hende aldrig som 80+ bag disken i Saks!
justlove2ndhandbyleneb skriver
pyha, nogle heftige priser. Så hellere finde billigere alternativer. .0) klarer mig fint med GOSH og Nilens Jord uden parabener. Det er svært at finde mørkebrune mascara, de fleste er sorte.
smil Lene .0)
Lise skriver
Lene: Nu drager du nogle ikke helt reelle sammenligninger mellem YSL og Armani hudpleje og Gosh og Nilens Jord, som jo hovedsagelig gør i makeup. Og ingen parabener er ikke nødvendigvis et plus. Men du har fuldstændig ret i, at det er alt for svært at finde en brun mascara ((;
HeLene skriver
*vil have*
men noget fra HR kan man måske få om man sætter det på ønskelisten, og blyanten fra Lancome skal jeg helt sikkert ud og prøve straks den kommer!
Har svært at finde gode, bløde blyanter eller øjenskygger som er hurtige at lægge men holder lææænge. Så der kan jeg tænke mig at lægge lidt mere penge. Jeg har investeret i cremeskygge fra Chanel, men jeg synes desværre ikke den holder hvad den lover, den er superfin når man lægger den, men også med primer så forsvinder den i løbet af dagen på mine øjenlåg…
Lise skriver
Helene: Må få (;
HR renseprodukterne er dyre men man kan være bekendt at skrive dem på en ønskeseddel…..det kniber noget mere med YSL Or Rouge (;
Bortset fra, at det ikke er noget billigt alternativ, så er Phyto Eye Twist fra Sisley på mine øjne så fine (290 kr.), men jeg har også noget med buttede beautyblyanter og Sisley kan (også) noget med makeup.
HeLene skriver
Tak for tippet, næste gang jeg er i Magasin smutter jeg forbi de søde damer i Sisley og prøver den blyant! *thumbs up*
Lise Grosmann skriver
Helene: Håber, du er enig og ellers er det jo godt, at man kan teste (;
Marlene Høj skriver
Det kan altså være nogle pebrede priser… Det må blive når ungerne er flyttet hjemmefra 😉
Lise skriver
Marlene: Ah, en mascara må du vel have inden (;
Anneka skriver
….Creme de la creme! Bogstaveligt talt 🙂
Lise skriver
Anneka…..SÅ sandt (;