Overskriftens lille tip kan alene forlænge og forbedre mange halse og give den gratie som Cate Blanchett er indbegrebet af.
Trenden har ramt halsen og gjort den til mode- og skønhedsfokus i denne sæson. Halsen har nu altid været forbundet med noget særligt….. svaghed, stolhed, styrke og sårbarhed. Elskeren søger den udkårnes hals med sine kys. Rovdyr af to-og firebenede slags ”går efter struben” eller ”knækker nakken” på deres offer. Vi kan vise vores indre status ved at ”knejse med hovedet” eller ”bøje nakken”. Halsens tynde stilk bær en tung byrde, vores hoved med hjernen, bossen for det hele. Der er brug for mange muskler.
Også en tynd flad muskel på forsiden, platysma, som er tæt forbundet med huden men kedeligt nok ikke med knogle. Den udspringer på brystet og hovedparten af den fortsætter op og forbinder sig med ansigtsmusklerne, blandt andet dem i mundvigene. Det er altså også bedre for halsen at smile end at surmule Og hvorfor du skal undervises i halsens anatomi vender jeg tilbage til. Først til huden og spørgsmålet om behov for halscreme.
Er halsens hud speciel? Ja! Men ikke så speciel som øjnene – og fødderne for den sags skyld. Hvor jeg aldrig selv ville undlade en øjencreme, så mener jeg godt, at den serum, hybenolie og fugtcreme, jeg p.t. bruger i ansigtet kan gøre det for halsen. Selv om der er færre talgkirtler og mindre blodforsyning til huden. Og ofte tøj, der gnubber. Men by all means….halscremerne er der, fintunet efter netop halshudens behov. Ofte hedder de nu face-and neck.
Bemærk, at jeg nævner halsen som en del af ansigtets pleje – ikke kroppen. Det gælder rens, dag/natpleje, solbeskyttelse osv. Det betragter jeg som vigtigere end om man ofrer en (ofte dyr) halscreme. I øvrigt har halsen nogle udfordringer, der vil have fordel af andre end cremeindsatser, det vender jeg tilbage til i morgen.
Foto: PR * Fotomontage: Jørgen Frandsen
Skriv et svar