Foto: Dior
Det kan godt være, at der skrives om ’no makeup’ som sæsonens look – jeg har selv gjort det, men jeg må konstatere, at det modsiges voldsomt af de mange lanceringer på det platinium look, der hævdes at være next level smokey eye. I hvert fald denne vinter. Metallic er all over. Til øjne til negle og såmænd også som masser af glow- og shimmerprodukter til huden.
Dior’s Peter Philips klippede-klistrede silverlining til sine modeller, men det er nok mere holdbart i enhver forstand at bruge en fin pensel. Max Faxtor’s nye Excess Shimmer Eye Shadows i tegnelet og überholdbar formel vil være perfekte til det. Og selvfølgelig også på hele øjenlåget.
Og er du en powderpige, så se lige denne palet, den kunne jeg godt falde for, jeg har en gammel svaghed for Dior’s legendariske 5-Couleurs. Farvemixet her hedder Versailles. I det hele taget går jeg mest ind for det douche til øjnene og så knald på læberne.
PS: Har du passeret din første ungdom, så gå forsigtigt til shimmer på huden og vælg en læbestift midt mellem mat og glosset. Men gerne rød. Til gengæld synes jeg godt, at øjnene kan bære et strejf af glow eller en silver lining.
Wow, sikke en smuk make-up, især på det første.
Så lige du har skrevet opskriften på, hvordan man laver det, men tror du, at du kan hive et navn frem, hvilket der er brugt eller ligner 🙂
Nanna, foto er fra Dior, så en af deres øjenskygger er det og jeg synes, det meget vel kunne ligne paletten nederst i teksten med det brune/beige/guld-mix.
Flotte flotte farver og billeder. Er dog ikke lige sikker på, jeg kan synes der der klippede-klistrede silverlining er så smart. Det er en smag sag. Dior laver altid lækre farvekombinationer.
Jeg glæder mig til at få gang i min Naked3 pallette. Nøj der er mange mange smukke nuancer i den. Der er ikke et øje tørt når jeg først har fået lagt fest makeup’en og læberne er malet up med mine tromborg Lip Stick Jumbo Pen farve 11, 12 og 13. De er bare så flotte til mig. Jeg dur slet ikke til den røde. Synes alt farve forsvinder fra mit ansigt og mine tænder får en gullig farve. Ved godt den røde farve skal have den rigtige undertone så dette ikke sker, men har endnu ikke været heldig at finde en rød der giver mig hvidere tænder 😉
Nej, Helle, det er jo sådan noget showpåfund, men som tegnet liner er det flot. Mixe farver, det kan Dior – og YSL. Og når det er med den kvalitet i shimmer – som også Sisley’s skygger har – så synes jeg det ser flot ud. Det skaber ‘lys’ omkring øjnene. Kan slet ikke sammenlignes med dårlig perlemorglans.
Jeg er helt sikker på, at du ser forrygende ud med de tre Jumbo penne, det er under alle omstændigheder formidable produkter. Magasinshoppen har i øvrigt tilbud (152 kr.). En dag får du måske lyst til at prøve rødt. Sæt dig i stolen hos en dygtig makeupartist og sig: Giv mig røde læber! I hvert fald er det ikke rigtigt, at farven forsvinder fra huden, tværtimod. Derimod er det rigtigt, at det er et spørgsmål om nuance, der er en rød for alle, en blå for alle, en grøn for alle…..osv.
Ved du, hvad jeg har? Købt min første røde læbestift! Godt nok som læbeblyant; selvfølgelig Cliniques two tomatoes. Og jeg kan mærke, det bliver godt. Prøver med et enkelt strøg i ny og næ, men glæder mig til at give den gas til næste fest! Føler mig trendy, ikke damet, med min nye røde sticks på…altså i små bider, forståes. Man skal jo starte et sted.
KH Eva
Sejt Eva, to tons tomater er bare så flot – også når du får mod til full power. Der er røde læber allevegne her til vinter….gerne matte. Jeg havde faktisk skrevet det i teksten, men så havde modellerne på foto jo altså nude læber (; KH Lise
Hold nu op for en smuk øjenmakeup på det øverste billede, suuuk..
Helle, det er en smuk øjenmakeup, men den er faktisk også uhyre enkel at gå til…..tegn en streg HELT nede i vippehårene. Du kan gøre det før eller efter skyggen. Og den lægges blot på hele øjenlåget og med en fin pensel langs underste vipper. Husk blot at bygge farven op – altså starte med lidt – fordi det er svært at tage farve af, når den er lagt. Og så mascara. Vupti (;