I min pure ungdom arbejdede jeg som kosmetolog hos Maison Vinholt. Kun mine jævnaldrende har en chance for at kunne huske den store salon på Vesterbros Torv. Den strakte sig fra hjørnet af Vesterbrogade og hele vejen op til Det Nye Teater. Jeg har ikke siden set så stor en frisørsalon – og så med skønhedskabinet. Hvor jeg gav ansigtsbehanding. Jeg lød navnet Marianne, og havde som en af to ansatte fået lov til at bruge mit eget (mellem)navn, fordi det var franskklingende. Hos Vinholt hed man nemlig franske navne.
Dengang var en ansigtsbehandling for de få (velhavende) udvalgte, så det var – på trods af det image, som hr. Vinholt ihærdigt havde forsøgt at opbygge- relativt få, der besøgte “mit” skønhedskabinet. Det meste af min tid gik med at brække ryggen for at farve folks vipper MENS de sad inde under tørrehjelmen. Alt for kunderne. Brækkede ryggen gjorde jeg også, når jeg lavede manicure og prøvede at nå folks hånd på den lille pude, der blev lagt på armlænet af de pompøse frisørstole i de private aflukker med egen vask. Kunder, der skulle farves og sligt – som andre ikke gerne skulle vide noget om – de sad nemlig bag forhæng. Ikke noget med “så går vi til vasken frue”.
Nå, men jeg gav Dior-manicure, dengang som nu noget særligt, og nostalgien er helt ubeskrivelig, når jeg ser Crème Abricot, Peline og Dissolvant Doux – henholdsvis kult-neglecremen, neglebåndsfjerneren og neglelakfjerneren. Men lakkerne, de er jo blevet noget vildere…..gul og blå og grøn, det var der altså ikke. Og slet ikke det krokoprint, som vi kommer til at se til efteråret.
Der kom både fotomodeller og andre kendte hos Vinholt, bl.a. Lise Nørgaard, som jeg mødte igen, da jeg flere år senere havde ændret jobretning og var blevet ansat på ALT for damerne (hun var på Hjemmet). Lise Nørgaard var allerede dengang en bramfri kvinde, så når hun konverserede med hr. Vinholt, så havde jeg store ører, mens jeg sad og filede og lakkede. Hun brugte i øvrigt en lys rosa perlemorslak.
Lakken på hånden er L’Oréal Paris Color Riche Candy – rækken af lakker er La Roche-Posay Silicium – klatterne er Spa Ritual og de fire lakker, der er stablet er essie og dem med guldrosen er Lancôme.
Det nude look er vendt tilbage nogle gang siden, men som det er med den slags, så er det alligevel ikke helt det samme. Det er det heller ikke med månerne, for i dag kan man få skabeloner. DET kunne man ikke dengang, jeg lakkede på de fine damer hos Vinholt. Og i den korte tid, jeg gjorde det, var det moderne med en “sort tulipan” farve. Var det svært at lave måner med den!!!! Det værste var de runde måner, hvor penslen skulle drejes rundt og IKKE ramme neglebåndet. Så var det nemmere med spidse og hjerteformede måner.
Et godt råd fra en fordums prof: Når du lægger lak, så lær at dosere den rette mængde på penslen. Start med et strøg på spidsen af neglen og læg derefter et strøg ned langs hver side. That’s what you need….tre strøg. Ikke så meget fedteri og tilbage flere gange i lakken….. selv om lakkerne OG penslerne er blevet uhyre meget bedre siden min pure ungdom som manicuredame hos Vinholt.
Skriv et svar