Der er sort te, grøn te, hvid te, Oolong te og rød te, som faktisk ikke er fra tebusken men fra en afrikansk busk, Rooibos. Og lyt så lige til lidt guf for øresneglen….. te slanker!
Det er især Oolong te, der har været i forskernes søgelys, fordi denne semi-oxiderede te i nogle studier har vist sig at påvirke optagelsen af fedt fra maden – i hvert fald på overvægtige mus.
Og selv om det skulle vise sig at være for godt til at være sandt, så er te godt for så meget andet og selvskreven på alle superfood-lister. Således skulle tedrikkere have lavere risiko for hjertekarsygdomme lige som te hævdes at styrke immunforsvaret, virke kræftforebyggende, beskytte mod huller i tænderne og meget mere – men måske er noget af det mest sunde ved te, at denne drik ikke egner sig til on-the-go.
Te signalerer tid, fordybelse, ro, reflektion – alt det, der er så godt for sjælen. Og hvad der er godt for sjælen er godt for kroppen. Og i sidste ende for udseendet. Men te kan også noget særligt, når den er i din creme. Te virker nemlig som antioxidant og kan spænde ben for, at din hud bliver til den sarte side på gund af alt det, den slås mod hver dag – uv-stråler, forurening, røg…..læs mere om det i kommende blogs.
Den grønne te løber med mest hæder i medierne, men det er tilsyneladende i nogen grad ufortjent og måske mere et modelune. Man anbefales at drikke den te, hvis smag man kan lide, og sund dosis angives til 3-5 kopper daglig.
Din læskelækre sommerdrik kunne være Iced Tea, og te-specialisten A. C. Perchs Thehandel anbefaler, at man tilbereder sin is-te som varm te, der trækker i 5 minutter og herefter hældes i glas eller kande fyldt med isterninger. Man kan evt. søde med lidt sukker mens den trækker. Perchs foreslår bl.a. denne skønne
Orange Iced Tea
Saften fra en frisk appelsin røres sammen med en kande stærk ceylon te. Herefter tilsætter man lidt limonade efter samg. Teen serveres i glas med is og en appelsinskive.
Der er dømt succes!
Skriv et svar