Lidt respektløs overskrift, når jeg har tænkt mig at slutte dette luxe-tema med verdens dyreste krydderi og nogle lige så dyre fiskeæg. I cremen. Og ja, det er stadig noget med at snakke sødt til huden.
Det gælder safran, som fangede opmærksomheden hos de sukkersøgende forskere på Yves Saint Laurent’s cremelaboratorier og blev stjerneingrediens i serien Or Rouge, som også har fået sin faceoil. Skøn er den. Godt gør den. Med flere fine planteolier som bl.a. avocado, argan og oliven (med barrierebeskyttende squalen). Og Crocus Sativus Flower Extract. Den særlige krokus fra hvis røde støvfang man henter det dyre safran, som sætter prisen på olien højt – 1.600 kr. for 30 ml.
FAQ Ren safran består udelukkende af de 1-2 cm små røde støvfang. Det hævdes, at det tager en erfaren – og fingernem – plukker en måned at plukke et kilo svarende til op mod 100.000 blomster og en deraf følgende kilopris på ca. 13.000 kr. Som det ofte er med disse dyre sager, så hævdes også safran (lige som trøffel) at være et afrodisiakum. Der knytter sig i det hele taget mange skrøner også til safran og man skal vare sig for snyd, hvis man vil shoppe safran. Man tilrådes at købe på apotek eller hos anden velrenommeret forhandler og frarådes at købe safran i pulverform men i stedet købe hele tørrede støvfang. Nulrer man et støvfang mellem fingrene må der kun sidde tørt rødt støv og det skal smage intenst bittert.
Man kan jo næsten ikke lave sådan et luksustema og så springe kaviar over. Lige som med så meget andet var der engang mange stør, fisken, der er ældre end dinosaurerne og holdt ud indtil mennesket kom på banen. I dag har man støropdræt og ressourceforvaltning. Og selvfølgelig forbruger hverken La Prairie eller Kerastase, som slut februar kommer med kaviar til håret, enorme mængder kaviar. Har man en gang fralokket støræggene de for hud og hår interessante molekyler, så klarer laboratoriet resten. I øvrigt er alger, som kan dyrkes, nok mere interessante i cremesammenhæng. Det er de til gengæld også i den grad.
Kaviar skal, siger de luksuskyndige, indtages med enten iskold vodka eller champagne. Vi havde serien Aÿsse herhjemme på et tidspunkt, men mig bekendt ikke længere. Men trænger din hud til et bobleboost, så kan jeg da foreslå FiSZZ facial, også kaldet champagnebehandlingen, fordi ansigtsmasken udsat for en let douche forvandles til et hav af små fine bobler.
Og så må jeg vist se at komme over i noget mere januar-prisvenligt!
Alle de fristelser over alt!
Nu tager jeg altså skyklapper på og ser frem til pris venlig januar. 🙂
Ja, Christina, nu må vi have noget hudluksus på lavbudget (;
Det var spændende læsning. Det er da vildt at huden har duftreceptorer! (Vores forskellige sanser er sikkert tættere forbundet end vi ved og mere komplekse)… og at den kan “snydes” med kunstig sandeltræ.
Jeg har brugt bla. æterisk sandeltræ i mange år. Et par dråber blandet i creme eller tonic feks fordi det er så godt mod tør hud og er anti-viralt, anti-bakterielt, anti-inflammatorisk og anti-age åbenbart. Anti-det-hele! ..(det kan den kunstige version nok ikke hamle op med) elsker også bare den “dybe” groundende duft den har. Den kan redde mange cremer som dufter FOR skarpt blomsteragtigt. Og så er den også god til at forlænge holbarheden med alle de “anti” der er i.
Kh Anneka
Du er inde på noget helt rigtigt og meget spændende Anneka, for det hele snakker sammen og hver dag løfter videnskaben en lille flig til det, naturen har betjent sig af i milliarder af år. For naturen er også en stor genbruger, der ikke skrotter noget der har vist sig at fungere.
Spændende med dit brug af sandeltræ i cremen. Jeg bruger ofte lavendel. Det anti-alting er en egenskab hos æteriske olier, som en del af planters lokke/kræmme-midler – og som sådan kan de til en vis grad fungere som konservering.
Også en fin måde at berige en enkel og ellers tilfredsstillende dagcreme i perioder, hvor huden trænger til noget ekstra.
Men man skal omgås æteriske olier fornuftigt, en dråbe i en skefuld creme rækker. Kh Lise
Hm jeg er altså meget skeptisk. Jeg tror først og fremmest at det er markedsføringsgejl med kaviar, safran, trøffel, guld og cashmere (har jeg set i en hårshampoo) og hvad de ellers propper i produkterne af luksusprægede komponenter. Det er os mennesker som tillægger disse ingredienser luksuriøs betydning, og dermed må de vel også kunne noget særligt ud over at være smukke, smage godt eller føles skønne. Det er fint at der bliver forsket i det, så der er videnskabelig dokumentation. Men lur mig om der ikke også ligger skatte gemt i billigere og mindre vanskeligt tilgængelige naturlige ingredienser. Vi vil forføres – og vi bliver det! – af de fine ord fra producenterne og den flotte indpakning…
Stine, vi må skille tingene ad. For det første er der overhovedet ingen tvivl om, at der er både sundheds- og skønhedsforbedrende stoffer i både kaviar, safran og trøffel. Fuldstændig som de madvarer/ingredienser jeg viste på foto forleden. Silke, som jeg ikke har haft med i dette tema, har også beviseligt fine fugtegenskaber i en creme. Formentlig også cashmere, jeg har ikke kendskab til det i cremesammenhæng.
Guld har været anvendt medicinsk mod gigt som i høj grad har noget med inflammation at gøre. Det var selvfølgelig indvortes, men det kan ikke afvises, at det kan have en gunstig effekt udvortes.
I næste ombæring bør man erindre, at det har betydning hvor meget og/eller hvordan en given ingrediens anvendes og hvordan formlen i øvrigt er sammensat. Selv om jeg i de sidste indlæg har trukket parallel til den mad, vi spiser, så er det jo ikke køkkenkosmetik.
Mennesket har fra længe før både min og din tid haft en tiltrækning mod det, der glimter og/eller er svært at få fat på og dermed sjældent og dyrt. Det har såmænd ikke ændret sig, og dermed er en del af fortryllelsen afgjort netop det. At nogen sørger for at have ‘papirerne i orden’ forhindrer ikke andre i at plagiere med ringere kvalitet og ingredienser i mikromængder.
Og med hensyn til mindre vanskeligt tilgængelige ingredienser, som man egentlig ikke kan tale om her, fordi det foregår i laboratoriet, så kan noget så enkelt som et mist kildevand og en olie udrette mirakler, hvis huden mangler fugt.
Kosmetikbranchen forsøger lige som alle andre at få os til at købe ved at lokke med noget nyt. Vi forventer noget nyt hele tiden og vi rækker ud efter den indpakning, der appellerer til os – enten vi nu er til luksus eller genbrug. Men det betyder ikke, at vi får noget skidt. Vi får bare opfyldt vores forventninger og krav.
“Af samme stof som drømme” … hvor ser de bare lækre og eksklusive ud. Men mit badeværelse skulle altså males eller renoveres hvis jeg sku ha så flot en flaske stående synes jeg 😉
Men pudsigt nok fik jeg en creme med bla safran, i julegave købt i Indien. Vi er godtnok helt ovre i discount afdelingen; Kumkumadi lepam (udtales med svær indisk accent) den indeholder bla. sandeltræ, gurkemeje og saffran. I en base af kokosolie. Den er knaldrød cremen! Men emballagen meget discountagtig at se på. Jeg bruger den – og kun en anelse som parfume faktisk når jeg er i spicy “mystisk” humør.
Kh Anneka
Anneka, hvis din kumkumadi-creme virkelig indeholder ægte safran, gurkemeje og sandeltræ i kokosolie, så kan det da meget vel være en rigtig god creme. Sjovt, at du nævner det med at bruge den som parfume, for der er jo det med sandeltræ, at man har fundet ud af, at huden har lugtreceptorer, der er særligt følsomme over for sandel. Cellerne sætter speed på reparationen. Jeg har skrevet om det her https://www.lisegrosmann.dk/?s=din+hud+sniffer+til+din+serum
Kh Lise