På et tidspunkt var jeg inviteret med Dermalogica’s team og mange af de kosmetologer, der anvender serien til daglig, til Barcelona. Det var af mange grunde en fantastisk tur, men det var faktisk især en oplevelse at være sammen med professionelle mennesker, der virkelig brænder for det, de kan udrette. Måske er jeg særlig modtagelig, fordi jeg engang selv har haft hud mellem hænderne om man så kan sige, men jeg ved også fra alle mine skriveår, at med rette behandlinger og produkter kan der virkelig udrettes små mirakler selv for hud i vanskeligheder.
Nogle tørre kendsgerninger: Der er nok gået lidt inflation i begrebet – sådan a la ”lidt sart er man vel altid” – men på den anden side bekræfter hudlæger, at stadig flere får problemer med sensibel, overfølsom og allergisk hud. Udtørring øger risikoen væsentligt, fordi det svækker hudens barriere over for det, jeg har kaldt hudterrorister. Og hermed er vi ved en anden årsag, nemlig stadig flere for huden ukendte kemiske stoffer i miljøet og i den mad, vi spiser. Og endelig kan huden overbehandles, så den bliver til den sarte side.
Hud hænger nøje sammen med vores nervesystem, hud har også et immunberedskab – alt andet ville være risikabelt, når man betænker, at huden står mellem os og ”det derude” – og det betyder, at når vi udsættes for psykisk stress eller nogle af førnævnte faktorer (plus sol og smøger), så udløser det kaskader af reaktioner, som får huden til at arte sig alt andet end afbalanceret. Øjenområdet er qua sin beskaffenhed særlig udsat for at signalere, at noget ikke er som det bør være. Kløe, hævelse, øget tendens til tørhed og efterfølgende rynker.
Og så tilbage til Dermalogica, som i disse dage lancerer et scoop af en øjenserum netop til alle, der oplever hyperhysset hud omkring øjnene. Jeg er ikke den perfekte tester af UltraSmoothing Eye Serum, for jeg har ikke sensibel hud, men jeg kan bekræfte, at den føles utrolig forfriskende på huden og giver intens fugt. Og der er jo intet i vejen for at lade sin ikke synligt sarte hud nyde godt af en ingrediensliste, der rummer alt fra en lang række af naturens dulmere, herunder alger, til højteknologiske peptider og fugt, fugt, fugt…. Denne serum mindsker jo under alle omstændigheder rynker og strammer poset hud op. Men har man de hyssede hudtendenser og ikke får lagt en beroligende dæmper på det, der så bliver en kronisk inflammation, så beder man om virkelige vanskeligheder. Prisen for UltraSmoothing Eye Serum er 375 kr. for 15 ml
Må jeg i den forbindelse anbefale en Dermalogica specialitet, FaceMapping® hudanalyse, hvor du får styr på, hvad din hud er for en størrelse og hvordan du giver den de bedste betingelser. Du kan finde nærmeste klinik og forhandler her.
Foto: Dermalogica
Skriv et svar