Jeg kender et par stykker, der sætter pris på en ”god ost”, og når folk gør det, så betyder det som regel ”lagret”, og de holder ofte af at slutte måltidet med en bid af det stærke stuff. De ved formentlig ikke, at lagret ost i lighed med røget fisk og saltet kød er søvnsabotører.
De her kan også spolere en god nats søvn:
# Koffein fordi det sætter hjernen i hyperomdrejninger, men kaffe, cola og visse teer er ikke de eneste koffeinknallerter, der kan også være koffein i håndkøbsmedicin. God idé at holde flere timers søvnafstand til den slags.
# Alkohol kan være godt at falde i søvn på, men i mere end moderate mængder kommer der huller i søvncyklus. Ikke godt for helsen, så det er en god idé – også af den grund – at nøjes med et enkelt glas et par timer før man forventer en rolig søvn.
# Vand er vigtigt, men det er dumt at drikke det i større mængder før sengetid, for vand har det med at løbe igennem, og så skal man slippe drømmene og har måske svært ved at samle tråden op og sove videre.
# Krydret mad OG mad med meget syre, f.eks. mad med tomat kan meget nemt holde en vågen og give halsbrand. Så det er også no go mindst tre timer før man forventer at sove uden at rotere rundt i sengen.
MEN HVAD ER DET MED OSTEN? Lagret ost indeholder lige som røget og saltet mad tyramin, en aminosyre, som stimulerer hjernen og altså derved kan holde en vågen. Skal man ostesnacke før sengetid er friske oste altså et bedre bid.
PS: Foto er fra det lille andelsmejeri Endrup i Vestjylland, som har lavet oste siden 1884 – også milde og mere søvnvenlige. Du kan læse mere om mejeriet her
Kilde: abcnews.go.com/Women’s Health
Skriv et svar