Definitionen på et vitamin er, at det er et livsnødvendigt organisk næringsstof, som vi skal have tilført i små mængder for at opretholde kroppens normale funktioner. Behovet kan variere fra få mikrogram til flere milligram. Fælles for de fleste vitaminer er altså, at vi skal have dem udefra, kroppen kan ikke selv danne dem og mangler vi, så opstår der mangelsymptomer.
Et af eksemplerne er vitamin C, hvor vi (modsat chimpanser) i vores udviklingshistorie har mistet evnen til at danne det enzym, som kan omdanne druesukker til vitamin C. Går det helt galt får vi skørbug. Vitaminer arbejder nemlig sammen med deres specifikke enzymer, og det er dem, der får tingene til at ske.
En af undtagelserne er som bekendt vitamin D. Sunny D kalder jeg det, fordi vi selv kan lave det i huden, når den får sol. Netop nu er depoterne lave, så sørg for at smøge ærmerne op, når der er lune i luften ,og lav dig noget vitamin D. Bare et kvarterstid. I øvrigt ville vitamin D være bleveet klassificeret som hormon, hvis det var blevet opdaget i dag.
Et andet vitamin, vi selv kan danne er vitamin B3 ved at omdanne aminosyren tryptofan. Og så kan vi formentlig danne noget vitamin K i tarmen, men det vides ikke med sikkerhed hvor meget.
Vitamin E skrev jeg om HER, vitamin D har Beauté Pacifique med deres D-Force lagt i cremeformel for at give et tilskud gennem huden. Og vitamin K leverer Ling Skin Care med Vitamin K for bl.a. at styrke blodkarrene.
Tilbage er hudens ABC, som jeg vil stave mig igennem de kommende dage. Og selvfølgelig med eksempler på food for the face, produkter med power A, energy B og force C.
HeLene skriver
Det var en god gennemgang. Interessant at så mange af os tager hormon tilskud, når vi spiser D vitamin om vinteren…
Lise skriver
Helene: Vi har mange hormoner i kroppen, så hvis du tænker på at tage østrogen, så er det noget ganske andet.