Folk går i shorts. Ok, dem ned til knæene, men alligevel….shorts i november. Jeg går og venter på at komme i lag på lag af grå uld. Egentlig burde jeg hade grå, for jeg har aldrig glemt, da jeg som 10-12 årig ønskede mig en mørkeblå frakke med messingknapper, fordi det havde de andre og det var altså smart. Men nix, pengene var små, så det skulle være ordentlig kvalitet, der kunne holde. Jeg kan se den for mig endnu og genkalde mig følelsen af den stride sådan nærmest stivhårede uld. Og så var den grå. Det var en gammeldame farve.
DET er det ikke her i vinter, det er tværtimod farven. Endelig endelig endelig! Jeg har skabet fuld af grå bluser og sweatre, bukser og jakker og sko. Jeg er vild med grå. Jeg vil ikke påstå, at jeg har fifty shades, men nogle har jeg da, og når jeg selv skal sige det, så synes jeg, at grå klæder mig.
Jeg har faktisk gået og glædet mig siden den skønne sommerdag på Helenekilde med L’Oréal-folkene, hvor Sine Gerstenberg, deres presseboss og en ørn til det med trends, fortalte om ’grey manic’ og ’en ny version af chic’. Vel at mærke ’groomed chic’ og ’chic in control’. Den underspillede velstands farve kaldte hun grå. Ha, den definition passer nu ikke helt her, men måske kan grå låne mig lidt air af executive elegance….den grå eminence (;
Modens fakta er, at grå er allevegne…..i tøjet, øjenskyggen og i den grad på neglene. Vi er vant til, at det er de exclusive brands, der slår tonen an, men jeg synes, at L’oréal rammer den RET godt med deres syv grå toner i Color Riche lakkerne. Og med en pris på 40 kr. kan der jo blive råd til effekter….latex, wax, spiky, metallic.
Lakkerne herunder er CND Vinylux Asphalt og Indigo Frock – Sally Hansen Pedal to the Metal – Nailstation Matte Silver – Ciaté Velvet Tuxedo – Mavala Mini Color Marron Glace og Matte Silver.
Øjenskyggerne er Dior 056 Bar – YSL No 1 Tuxedo – Urban Decay Moondust – Giorgio Armani 01 (den er 6 cm i diameter, skyggen!!!). Armani-eyelineren i den store fotomontage er Eyes to Kill Liner Mercury Nude.
Fra i morgen går jeg i gråt – meget a propos, for jeg skal til møde med L’Oréal teamet og Sine Gerstenberg for at høre, om jeg er heldig også med de kommende farvetrends.
Carina C skriver
Jeg tænkte nok, grå ikke “bare” er en neutral farve. Marron og koksgrå, – det skal bestemt prøves! Jeg har læst mange steder, gyldne farver fremhæver blå øjne bedst. Det var paletten fra Dior, jeg mente, men Armani er også skøn med grå og gyldent sammen! Jeg vil prøve om de kan bruges som lyse farver f.eks. til koksgrå 🙂
Lise skriver
Carina, jeg vil sige, at brune farver fremhæver blå øjne flot….men brunt og gråt er jo mægtig flot sammen. Du må ud og prøve nogle mix på underarmen…..du ved, som man altid ser på blogs (undtage lige denne)!
Carina C skriver
– Bliver Evangelista ikke snart ældre?
🙂 Hvordan tror du farve passer til blå øjne, og har du et forslag til hvilken farve, den kan kombineres med? Måske paletten fra Chanel”
Lise skriver
Ikke så længe, der er noget, der hedder Photoshop Carina (; Grå er afgjort fin til blå øjne, men læg mærke til, at grå kan have nuancer mod det brunlige – som Mavala Marron-lakken på foto – og gå i det blå- eller grønlige. Eller selvfølgelig være helt mørk koksgrå. Især marron og koksgrå vil være fin – også sammen. Det er jo lidt den kombi, Armani har lavet og ligeså paletten fra YSL og Dior. Jeg er ikke klar over, hvilke Chanel-palet, du mener.
Anne Theilgaard skriver
Kaere Lise,
Helt enig i dine tanker omkring farven graa i garderoben. Jeg maa dog indromme at jeg lige saa ofte klaeder mig i sort, det er saa raat sammen med Gunbritt graat haar syntes jeg:). Og den ojen skygge fra Armani, den er for laekker, den maa jeg vist eje.
Onsker dig en skon dag og ser frem til at hore om de kommende farve trends.
Lise skriver
Kære Anne, Du lyder som en af dem sort virkelig klæder….Helt klart flot til ‘Gunbritt-gråt’ hår! Vi kan jo Google os til spring15 shows og se farver, men det bliver nu sjovt at se, hvad et stort brand som L’Oréal har valgt at satse på.
Anneka skriver
PS. Prøv at lægge mærke til hvor mange der går i sort. Ihvertfald i provinsen. Og det klæder de færreste. Gråt er på en gang diskret, lidt intellektuelt, tidløst, afslappet og alligevel elegant ..og jeg ku blive ved!
Lise skriver
Aj, hvor du kan kære Anneka….hvorfor sad du ikke ved siden af mig i går og gav mig grå ord (; Afslappet elegant, det er lige mig! Når jeg altså ikke er i gummistøvler, som det vist er nødvendigt i dag.
Du har helt ret i, at sort alt for ofte regnes for det sikre valg….og ja ikke mindst i provinsen tilsat mindre heldige Sassoon-klip inspirerede variationer i forskellige farver!
Anneka skriver
Kære Lise.
For nogle uger siden så jeg såmænd en pige i sommerkjole! Det føles næsten lidt surrealistisk med de varme grader! Jeg har for længst fundet vintertøj frem – alle mine uldtrøjer og lige der er jeg altså også (helt tilfældigt) med på den “grå bølge”…såmænd været det i flere år 😉
…Vil da have nogle grå neglelakker der marcher. De ser så lækre ud!
Rigtig god søndag aften