Det havde I nok ikke set komme! Faktisk var det min allerstørste drøm som barn at blive balletdanser, men desværre ret fjernt fra mine forældres opfattelse af, hvad der var uddannelse og arbejde. Så jeg måtte nøjes med at danse i mit lyseblå underskørt for farmor, som klappede og syntes, at jeg var SÅ dygtig. Farmor, jeg håber, de forgylder dig oppe i himlen.
Men sandt er det, at jeg er ved balletten i dag, sagen er nemlig den, at MAC er så stolte af endnu en gang at være makeup-partner på Den Kongelige Ballet, at de har inviteret os skønhedsjournalister bag scenen for at opleve ‘en almindelig hverdag’. Vi skal se morgentræning og tale med solodanser Susanne Grinder og korpsdanser Hilary Guswiler. Tror I, jeg glæder mig!! Men I skal bare snakke løs med hinanden i kommentarfeltet. Og endnu en gang tusind tak for alle jeres søde ord.
Helle Rick skriver
Som helt lille gik jeg mere rundt på mine tåknoer end flad fod. Kan ikke huske at det gjorde ondt. Hvad gør en mor? Hun sendte mig til ballet- 5 optagelsesprøve bare 4 år gammel 🙂 Jeg havde perfekte ben, ankler, vriste, rette statur og en flot holdning. Desværre, så blev jeg kasseret pga. min højde. Den højde har ikke gjort andet end at spænde ben for mig. Nå, men i alle årene efterfølgende har jeg fulgt balletten. Selv som gymnastik-instruktør, har jeg brugt mange af øvelserne. Når gymnasterne gav udtryk af, at nu orkede de altså ikke nogle af øvelserne mere, fik de beskeden. Hvordan tror I balletdansere bliver så dygtige? De træner det samme igen og igen 🙂 Desværre er det korrekt, at en balletdanser ofte kan blive pensioneret i 40 års alderen og kroppen er meget slidt. Jeg håber du nød din dag i de skønne rammer. Fik set et par klip Pudderdåserne og Jo havde lagt op fra deres træning. Jeg gad godt have trænet med 😉
Lise skriver
Helle: Jeg gad også godt have trænet med selv om det var tydeligt, at ikke bare sveden sprang, det gjorde smerterne også. Jeg talte med skønhedsredaktøren på Eurowoman, som faktisk nåede at komme ind på skolen, før væksten tog fart og hun blev for høj. Da jeg nu altså ikke kom til balletten alligevel, så kunne ‘de’ godt have givet mig 10 cm mere i højden ((;
Der er vel ikke mange gymnastiksystemer, som ikke har skelet til både yoga og ballet, der begge kræver/træner både styrke og smidighed.
Jeg håber også, at jeg kan lægge min lille film op, men det driller!
Helle Rick skriver
Hvad er det der driller Lise, dér i teknikken? 🙂
Var det muligt at dele højde ud, fik du med glæde de ønskede 10 cm….. Ih ja, gid det var så vel 🙂
Jeg synes dansere og gymnaster har de flotteste muskelkroppe. Samtlige muskler har fået en tur og de er ikke overdyrket. Der er harmoni……….mumpf 😉
Lise Grosmann skriver
Helle: Det lykkedes mig at finde ud af, at jeg skulle uploade i youtube, men for ikke at genere nogen, så valgte jeg ‘privat’, hvilket så altså betød, at kun jeg kan se den, og ikke I, når jeg lægger den ud. Da jeg prøvede om igen, fik jeg beskeden, at den film havde jeg uploaded. Nå, nu ved du og alle, hvor dum, jeg er ((;
Og jep, en danserkrop er utrolig harmonisk, fordi der er arbejdet både med smidighed og styrke.
PS: Hvordan ordner vi det med de 10 cm (;
Helle Rick skriver
Det er helle ikke alt i teknikken jeg har forstand på, og når man nu så gerne vil gøre det godt, har det med at drille. Som i dit tilfælde 🙂 God du fandt ud af det. De er blevet gode ihvertfald.
Det med fordeling af højde har jeg heller ikke styr på. Det er nok for sent 😉
Lise skriver
Hvor høj var du? Og ved du hvor høj de kræver at man skal være?
Lise Grosmann skriver
Lise: Jeg var 165/66 tror jeg, og det har sikkert været meget godt. Jeg ved ikke, om der står mere her https://www.ug.dk/uddannelser/andreerhvervsrettedeuddannelser/andreuddannelserforunge/balletdanser
Carina C skriver
Det er både smukt og fantastisk, men glæd du dig alligevel over, du ikke blev balletbarn. Jeg kender to, der blev optaget, og de har begge to meget store smerter i både ryg, fødder og ben. Den ene har så ondt, han må sove på gulvet, og et par tåspids sko er nok heller ikke gode for anklerne at springe rundt i. Det ser så smukt og utroligt ud, – men som med så meget andet her i livet, kommer der næsten altid en regning bagefter..
Lise skriver
Carina: Vi så træning i en time, og det var unge mennesker, som må have danset i hvert fald i 10 år forfra og forfra og man kunne se, at det værkede.
Jeg sad ved siden af en kollega, der kendte Vivi Flindt og fortalte, at hun havde fået fjernet tæer, men hun kunne stadig stå på tåspidser.
En anden kollega kaldte det ‘ekstremsport’, og det er vel egentlig ganske rammende. Men fascinerende var – og er – det (;
HeLene skriver
Farmor <3
Fint at du så valgte et blåt billede på de smukke dansere. Jeg har fået fat på noget loreal serum HA som jeg skal prøve i aften, håber jeg vågner op smuk som en ballerina! God eftermiddag!
Lise skriver
Helene: Åh, ja farmor <3
Den HA Filler, hvis det er den, har jeg (heller ikke) fået fortalt om, og den er RIGTIG god.
Anneka skriver
Hi hi 🙂 Hvor sød en historie
Lise skriver
Anneka: Det var på mærkelig vis nostalgisk at sidde der i dag og se deres træning….for jeg har jo aldrig danset, bare drømt om det (;
Anneka skriver
Jeg kom også til at tænke at hvis det var en stor drøm så skal jeg ikke skrive Hi hi! :/
Kender det lidt. Som barn ville jeg gerne gå til standarddans. Jeg var helt syg med en venindes lyserøde danseskole med strut og pailetter. Tror det mest var derfor. Mine forældre var lidt flippede og intellektuelle så det var helt uhørt at jeg skulle gå til det 😉
Men gik skam til ballet i et halvt år på absolut provins-hul-amatør plan hos en (selvudnævnt?) balletdanser med meget stram hestehale, men keeedede mig så det var dét ☺men lærte næsten at lave en fin piuette 😉
Lise skriver
Anneka: Amatørplan eller ej, du har helt sikkert fået noget holdning og bevægelse ind….de går jo også helt specielt, danserne, smukt at se!
Da jeg ikke blev balletdanser, så ville jeg være showdanser – det blev jeg heller ikke (; – og nu kan jeg så se mig vild med dans på skærmen og drømme, at nogen for pokker havde forstået, at jeg ville danse ((;
Anneka skriver
Ja og der er ingen der skal forhindre mig i at sætte fedt musik på og danse lidt derhjemme. ..Sjovt i strømpesokker fordi jeg kan lave nogle sjove fejende “skøjte trin” ☺
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er bare fedt at give los….tænk på Ole Henriksen, der stadig kan rotere i hofteleddet, så det er nok værd at tænke ud i fremtiden og tage nogle sokke-skøjte-ture i ny og næ (;
Christina Hansen skriver
Lidt kongelig har man vel lov at være!
Har du husket strutskørtet? 🙂
Carina C skriver
– Lise danser vist kun i et lyseblåt underskørt.. ?
Lise skriver
Carina: Åh, ja tænk hvis farmor ikke havde været der…..jeg kan huske, at det var sådan et ‘paperskørt’, men i dag så jeg strutskørter en masse (på stativer), og det sukkede lidt i mig (;
Lise skriver
Christina: Jep (kan ikke finde en kongekrone-smiley)!
Men jeg siger bare, at de danser ikke til træning i strutskørt men termotøj, uldne bukser, tricot forstås og også noget, der lignede underbukser hos M’erne.