Men ikke i, at det skal være slut med at sige undskyld. Måske skal vi bare flytte fokus.
Jeg fik en mail fra det kommunikationsbureau, der står bag kampagnen *The Non-apology*, som er baseret på en undersøgelse foretaget af Goodiebox. Og de er nok ikke helt enige i mine overskrifter. Men de har ret, for vi bruger – nej, vi spilder – forfærdelig meget tid, meget liv, på at undskylde helt ligegyldige ting. Og især da ligegyldige for andre mennesker. F.eks. den klassiske for os kvinder: Undskyld her roder! Eller noget, der har med vores udseende at gøre. Det er jo faktisk ret privat og kan umuligt være noget at undskylde over for andre.
Og det har ikke kun noget med nutidens perfekthedskultur at gøre, for det har været sådan hele mit liv. Da jeg var ung bundede det nok i usikkerhed og en angst for at andre skulle se mig utilstrækkelig og u-attraktiv. Men i dag ser jeg det mere lidt som, at jeg gør – uden at undskylde – gør opmærksom på, at jeg sgu godt selv kan se, at jeg ikke har en af mine bedste dage. Deri ligger jo også en accept af ikke at være perfekt men være mig.
Tilbage til kampagnen, som bygger på et studie foretaget af YouGov på vegne af Goodiebox. Det involverer mere end 5.000 kvinder i aldersgruppen 18-34 år fordelt over hele Europa. Det afslører, kan jeg læse, at 83% af de adspurgte kvinder kæmper med følelser af skyld og dårlig samvittighed. Der er video HER.
Man kunne have ønsket en noget bredere test-målgruppe aldersmæssigt. For livserfaring gør jo noget også i den henseende. Som der bliver mindre liv tilbage, bliver det vigtigere at fokusere på livets egentlige værdier og lære at vælge fra og sige nej.
Men, og jeg citerer…..
“Alle føler sig skyldige af og til. Men det er en lille trøst for mennesker, der regelmæssigt er belastet af skyld. Ifølge en undersøgelse foretaget af The Independent føler den gennemsnitlige britiske person sig skyldig i omkring 6 timer og 36 minutter hver uge. Rapporten forklarer, at følelsen oftest blusser op, når mennesker giver efter for ønsker, eller når de forsømmer kontakten med deres kære.
Vores skyldfølelse er så dybt forankret, at vi kan føle skyld over ting, som vi på ingen måde har indflydelse på. Vi kan føle skyld over vores egen evne til at få børn overfor en veninde, der ikke kan få det. Vi kan føle skyldfølelse over at have et job over for kolleger, der mistede deres.
Men skyldfølelser kan også være konstruktive nogle gange. De hjælper folk med at lære af deres fejl og gøre godt for dem igen: ved at give undskyldninger, sende blomster eller prøve at gøre det bedre næste gang. Skam er derimod følelsen af, at du har fejlet, og det kan udgøre en trussel mod din identitet. Det kan få dig til at trække dig mere og mere tilbage i dig selv, hvilket i sidste ende kan udvikle sig til selvmedlidenhed eller endda vrede mod andre.
Spørgsmålet er så: hvordan kan du slippe af med de uhensigtsmæssige følelser af skam og skyld? Ifølge psykosocialterapeut Marian Lijnse kan du gøre det ved at studere dine underliggende tankemønstre: ”Du dømmer dig selv, så du bør evaluere din egen dom. Det gør vi normalt ikke, fordi vi gør det til et stort problem. Og det har normalt at gøre med det ideelle selvbillede; for eksempel hvordan du skal være en ideel datter eller mor. Så man bliver nødt til at spørge sig selv: er dette min reelle holdning?”
Mange fornuftige ord, og des mere skuffer dig mig, når jeg læser det, de kalder ‘ Real Non-Apologies from Real Women’, at de fleste kommentarer handler om den for tiden altoverskyggende påmindelse om me-time. Om man nu kan smøre sig og gøre sig uden at skulle føle grund til at sige undskyld. Og i givet fald til hvem, spørger jeg. At passe på sig indebærer jo ikke nødvendigvis et svigt over for andre i ens liv.
Men læs og døm selv. Og har du tid og lyst, så opfordrer man til at give eget bidrag f.eks. ved at tage emnet op på sin Instagram eller Facebook og dele oplevelser og erfaringer. Og nej, jeg får hverken en Godiebox eller andet for at skrive det her.
Personligt har jeg en millionmilliard gange sagt undskyld for ligegyldige ting. Jeg har også sagt undskyld for en del urimeligheder fra min side. Jeg har et par undskyldninger tilbage, som skal gives hinsides, hvis et sådant sted eksisterer.
Hvordan vi håndterer det her har en hel del med baggrund og alder at gøre og det igen har jo med personlighed at gøre. Er man et menneske, der går unødigt ydmygt til livet eller tager man for sig med selvfølgelighed. Eller er man heldig at ligge helt fornuftigt derimellem. Som i alt her i livet gælder også her balance. Og respekt i videste omfang.
Lad os kramme hinanden med smil og ord. Det retter fokus udad, og så er der måske ikke længere så meget at undskylde ♥
Anneka skriver
Uark! Kommentar-spiseren er løs igen 🦕
Hele TO (yderst velskrevne ;)) kommentarer pling pist versvunden..
Lise Grosmann skriver
Anneka: ØV altså, jeg vil læse dem….det er da så irriterende. Kitt, der laver blog for mig, kommer i morgen, men jeg har tidligere spurgt hende, og hun siger, at der ikke er noget i opsætningen, der spiser kommentarer.
Jeg gør ofte det med mine egne tekster, at jeg lige før jeg klikker udgiv markerer og kopierer, så teksten ligger i musen så at sige, hvis noget skulle spise alle ordene. Men du skriver fra mobilen, eller…? Jeg er meget unørdet men jeg kan til gengæld SÅ godt sætte mig ind i, at det er irriterende. Undskyld på altings vegne – a propos emnet, du ikke fik kommenteret <3
Anneka skriver
Må være min tablet der spiste dem så. Copy-pastede uden held.
Nåhh men kort: rørende video.
Man ser meget sjældent mænd undskylde på samme måde ” Undskyld jeg er lidt kikset i dag”🥸 o.lign.
Kan heller ikke forstå nogle skulle føle skyld over me-time.
Hva så med al den tid vi er ‘helt væk’ fra omverdenen på vores mobiler o.a
God aften 🧡
Anneka skriver
Og kram og smil ja 🤗
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg har ikke begreb om det, desværre, men frustrerende er det jo.
Nej, mænd siger ikke den slags, og i virkeligheden er det måske mere smertende, når man ikke siger noget, så andre kan sige….vrøvl, du ser skøn ud eller, hvad det nu er.
Du har da SÅ meget ret i det med mobilen og væk fra omverdenen. Og at løfte hovedet og kigge ud og op, kan jo ofte fylde sjæl og sind med så meget glæde og taknemlig, at men et øjeblik glemmer navlen.
God aften også til dig kære <3
Pernille S skriver
Tænkte, at nu må jeg undskylde for ikke at orke at kommentere dagens blogindlæg, efter en lang arbejdsdag… Og så alligevel kan jeg ikke lade være at begejstres, ikke kun af dine betragtninger, men også af de skønne billeder du har valgt at understrege teksten med. En ufuldstændig rose, som i min optik er så fuldstændig perfekt i sin høje alder. Rosen din er – som mange af os -ude over ungdommens første vår, men sommerens skiftende vejrlig har givet rosen skønhed, robusthed, erfaring og ukuelighed. Livserfaring, som i rosens for os korte liv, vel nok kan sidestilles med os mennesker, og vores uigenkaldelige forfald. Men forfald kan være SÅ smukt. Ligesom din rose. Gæs på træk er mit yndlings motiv på den klare efterårshimmel. Tak for glæde for øje og sind. Kh Pernille S 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Tænk, at du gjorde det og så så smukt <3 Tusind tak kæreste Pernille, og vi er jo så enige. Det har sine vemodige stunder at se sin ungdom lagt bag sig med alle de dumme valg og ikke-valg, men måske endte/ender det med en livsforstand, der byder på en ydmyg og dyb oplevelse af alt fra rosen, der løsner sine vidunderlige duftende blade, til gæssenes færd over himlen mens de snakker højt og holder hinanden fast i flokken. Og i nød mit øje en ufattelig smuk solnedgang. God dag og tak fordi du tager tørnen....Kh lise